Med frygt for at gentage en observation tidligere bragt på disse sider, så var franskmanden Louis Figuier forfatteren bag mindst en en meget sær bog: Dagen før døden. Den udkom på dansk i 1872 og blev indledt med en af de allerbedste startsætninger nogensinde: ”Læser, du skal døe!” Se, det er en sætning, der ikke alene er sand, men også virkelig ubehagelig at læse for langt de fleste mennesker.

Langt de fleste af os går sikkert ikke rundt i hverdagen og tænker meget over vores egen dødelighed, det skulle da lige være hvis man har haft den tæt inde på livet. Det er som om døden stadig er ganske tabubelagt i vores del af verden, til trods for det indlysende faktum, at vi alle skal den vej, før eller siden. Måske er det forståeligt, idet det ikke er en særlig rar tanke ikke at leve mere og derfor kan det være en slags selvopholdelsesdrift og meget nemmere at skubbe disse tanker væk. Til gengæld er dette måske ikke særligt smart, i al fald ikke hvis man spørger Anders Dræby, forfatteren bag Visdommens rum der udkom på Akademisk forlag i efteråret 2023.

Bogen har til hensigt at præsentere flere forskellige typer af visdom (eller livssyn/filosofi) som vore forfædre har dyrket og bogen forklarer også undervejs, hvordan mange af disse ritualer, traditioner og syn på vores indre verden er blevet undertrykt af forskellige religioner, magthavere og videnskabsfolk, der i flere tilfælde endda har fejlfortolket nogle af oldtidens vismænd, eller forkastet deres ideer som overtro og har erstattet disse med videnskab, verdslighed og logisk rationale.

Dermed ikke sagt at forfatteren ikke accepterer at videnskaben blandt andet har gjort det muligt for os i den vestlige verden at leve meget længere end før, kurere sygdomme eller forbedre livsvilkårene for mange generationer af mennesker, men til trods for materiel rigdom, et spændenede job, jagten på lykken af mange ses som et gode, så er der stadig mange der i dag går rundt og er rastløse, som søger svar på de store spørgsmål. For hvad er i grunden meningen med livet og hvad sker der efter vores død?

Sagt på en anden måde så vil Anders Dræby finde frem til de ting, der måske stikker et spadestik dybere end den tilværelse mange af os ikke stiller mange spørgsmålstegn ved.

Bogen er opdelt i fire overordnede dele. Den første del fortæller om shamanisme og hvordan vore forfædre forsøgte at være i kontakt med både naturen og det levede liv. Dræby mener vi har mistet denne forbundethed med naturen og det er blot et blandt mange af de problemer, som i værste fald kan lede til en følelse af rodløshed og angst hos den enkelte.

Dernæst går den filosofiske rundtur videre til det gamle Ægypten, hvor fortællingen om Osiris, danner ramme for en forståelse af, at vi mennesker ikke bør frygte døden, men i stedet lade os symbolsk dø og blive genfødt rituelt, så man på den vis er langt bedre forberedt og har fået indsigt i vores egen, forestående fysiske død. Dette er med til at dæmpe frygten for vores eget endeligt.

I tredje del bringes læseren til oltidens Grækenland, men i stedet for at følge Sokrates´ råd fra hulelignelsen om at gøre sig fri og gå ud af denne hule da de skygger vi ser på væggen blot er forvredne versioner af virkeligheden, så bør vi ifølge Dræby overveje at gå tilbage og endnu dybere ind i selvsamme hule. En hule der måske bærer visse fællestræk med de huler - den symbolske livmoder – de mytiske rum - som både vore forfædre og mystikere bevidst har opsøgt i årtusinder, for på den måde at trancendere hverdagens jagt på materielle goder og det overfladiske liv. I hulens mørke kan man måske endda finde en vej til ens indre og gennem ritualer og meditation opleve en større forbundethed med de ting der måske er endnu vigtigere og større end at få fat i den nyeste iPhone.

I den fjerde og sidste del af bogen er det vore vikingeforfædres ideologier og visdomme der berettes om. Her handler der ikke så meget om at se sin død i øjnene, selv om det jo var en ganske naturlig del af i al fald krigerens liv, men også finde styrken og selvtilliden til at gøre som man har lyst til. Her knytter forfatteren de velkendte myter fra Asetroen op på ritualer og teknikker, der kan gøre dig i stand til at meditere over de symboler og livsanskuelser som vikingerne antageligt levede efter.

Det undrer undertegnede, at det er Akademisk forlag som har valgt at udgive denne bog. Mest af alt fordi den ikke just er særlig videnskabelig – i al fald ikke i gængs forstand. Det er der jo også en pointe i, for bogen er primært tænkt som et åndeligt indspark til den læser, der lige som mange af af de mennesker der beskrives i bogen, søger efter noget mere, noget andet, noget større – uden at ty til den måske nemmeste pakkeløsning: tilslut dig en af de store verdensreligioner og få alle svar hér.

Selv om Visdommens rum er meget ´hippie-trippy´ i sine beskrivelser af forfatterens drømmerejser og lignende, så byder bogen faktisk på ganske mange spændende overvejelser. Ikke mindst er det fascinerende, hvorledes den forsøger at knytte bånd eller vise sammenfald mellem de mange trancendentale, esoteriske tanker og de ritualer der knytter sig til de fire overordnede visdomstraditioner der gennemgås i bogen.

Kapellet er godt klar over at forfatteren på 250 sider umuligt kan komme helt i dybden med alt, slet ikke når man har sat sig for at præsentere læseren af bogen for fire ganske komplekse og kulturelt meget forskellige måder at anskue verden og ens plads i den på. I såvel oldtidens Ægypten, som hos vikingerne og blandt de ”gamle” grækere, har der også været mange flere udlægninger af disse betragtninger, der har eksisteret en masse modsatrettede holdninger og mange forskellige skoler af filosofi og rigtigt mange måder at praktisere mysticisme på, der i mange tilfælde gik på tværs af hinanden. Dette aspekt kunne forfatteren godt have været ofret lidt mere spalteplads på.

På samme vis, bliver der også nævnt forskellige metoder, som den der søger visdom og indsigt kan gøre brug af. Men foruden at skabe et trygt rum i hjemmet, der kan emulere den førnævnte hule samt at finde en trommerytme der på sigt kan bringe dig i trance, er der ikke mange konkrete tips og tricks at hente.

Nu skal det nævnes, at anmelder ikke selv har forsøgt at meditere efter anvisningerne, for det kræver jo både en masse tid og fordybelse, at opnår denne ”udvidede bevidsthedstilstand” som der konstant skrives om. Gad vide om forfatteren tænker at stoffer som Psilocybin eller Ayahuasca måske også kan være en genvej til en lignende indsigt? Når det er sagt, så virker det også mystisk at der eksempelvis ikke er blevet afsat bare et par linjer, til denne prakis, der i tusindvis af år er blevet benyttet som en bro til denne bevidshedstilstand. Man har da hørt om folk (læs: Carlos Castenada, William Burroughs, oma.) der har fået indsigt og både liv, død og alt muligt andet, ved at rituelt indtage disse bevisthedsudvidende substanser.

Anmeldes største anke overfor bogen er den måde forfatteren undervejs at bygge sine argumenter op på. Argumenter der gerne skulle overbevise læseren om, at han har ret. Når han trækker urmyter, mytologier, ja selv Tolkien op af hatten og så sidenhen dissekerer enkeltudtryk og navne som et argument, så bliver det så som så med det ´akademiske´ i denne bog. I al fald hvis man med ´akademisk´ benytter ordbogsforklaringen; ”vedr. undervisning, uddannelse og forskning ved højere læreanstalter” eller som ”uden praktisk betydning eller forbindelse til virkeligheden; kun af teoretisk interesse” (Kilde: Den store danske ordbog). Dræby bruger selv etymologi til at overbevise sin læser om, at ord som vi normalt knytter i forbindelse med f.eks. videnskab også kan have en åndelig, søgende betydning. På disse linjer benytter Kapellet blot samme metode til at argumentere mod denne måde at bedrive ´videnskab´på, for der undervises så vidt vides ikke efter sådanne metoder på vores højere læreanstalter.

Nu er Dræbys bog jo heller ikke videnskabelig i gængs forstand, men til trods for at man kan mene at argumentationen og nuancerne i fremstillingen af en alternativ visdom har visse mangler, så er det stadig en bog, der er både velmenende og ganske interessant, måske især for de læsere der går rundt og føler sig lidt udfordrede, rodløse eller blot søger efter lidt dybere mening i tilværelsen. Det kan godt være du ikke finder entydige eller endegyldige svar hér, men om ikke andet så finder du måske en masse spændende indspark, der på sigt kan hjælpe sig til at få et bedre liv, eller i det mindste ikke konstant gå og ignorere det uomtvistelige faktum at: ”Læser, du skal døe!”