I 2004 udkom Ole Fogh Kirkebys Filosofiske fortællinger, der indeholder sytten fabler om filosofiske elementer som bl.a. livet og lykken. Netop det med filosofien har Ole Fogh Kirkeby (f. 1947) indsigt i. Han er filosof, dr.phil. og professor på Copenhagen Business School, og har et langt faglitterært forfatterskab bag sig.

Nu er Kirkeby aktuel med endnu en skønlitterær udgivelse, som tager fat på filosofi, nemlig Flere filosofiske fortællinger, der består af nitten noveller. Novellerne spænder vidt, når det gælder tid – eksempelvis foregår én novelle i 1273, en anden i 1892 og en tredje i 1633, og nogle af novellerne foregår i nutiden. Stedmæssigt udspiller novellerne sig forskellige steder, f.eks. i Grækenland, Leningrad og København.

I novellerne møder vi mange forskellige personer (af mere eller mindre historisk karakter) – heriblandt en snigskytte, Don Juan, en it-direktør, gudinden Venus, en græsk maler fra oldtiden, tre giftelystne prinsesser og middelalderfilosoffen Thomas Aquinas. Novellesamlingen byder bl.a. på fabler, allegorier, (hverdags)dramaer og eventyr. Novellernes forskellighed mht. tider, steder, personer og genrer sikrer, at novellesamlingen hele vejen igennem har en god form for variation. Variation er der også, når det drejer sig om novellernes fortællemåder, idet novellerne veksler mellem jeg-form, tredje person-fortæller, samt direkte eller indirekte tale.

Fælles for novellerne er, at de handler om personer, som er eller kommer i situationer, der indebærer handling eller stillingstagen, som berører filosofiske forhold. F.eks. drejer novellerne sig om filosofiske og etiske anliggender, når det gælder ondskab, sandhed, skyldfølelse, kærlighed, død og samvittighed. I tilknytning hertil skal det siges, at novellesamlingen udmærket griber fat på filosofiske områder, der for de fleste menneskers vedkommende i større eller mindre grad vil være relevante eller i hvert fald virke spændende, ikke mindst fordi flere af områderne – f.eks. død, samvittighed og sandhed – kan betegnes som områder, der til enhver tid gør sig gældende.

Kirkeby har for det meste ikke bare udstyret novellernes personer med fornavne, men tillige med efternavne og nogen gange mellemnavne. Således handler en novelle ikke bare om en læge ved navn Bodil, men om en læge ved navn Bodil Bangsgaard, og en anden novelle ikke bare om dyrlægen Hans, men om dyrlægen Hans Peter Frandsen. Udstyrelsen med fornavne og nogle gange mellemnavne bevirker, at novellernes personer fremstår virkelighedsagtige og mere nærværende.

Vi kan tage tre eksempler på, hvordan filosofi ruller sig ud i novellerne: Novellen ”Prismet og dragten” er om coachen Sarah Hasselsbloom med en kundekreds af ledende erhvervsfolk, politikere og chefer. I en coaching-samtale spørger hun en af sine kunder om samvittighed er en god ting – hertil svarer kunden (s. 175): "Den kan vel være begge dele (…) Den kan stævne dig til ansvar for noget, du har gjort, og som du ikke burde have gjort, eller den kan vise dig en vej, som du endnu ikke har betrådt, eller som du burde have betrådt og endnu kan nå at betræde". En anden novelle, ”Healeren”, handler om en healer, som får så mange kunder, at healeren gør sig etiske tanker omkring, hvilke kunder der skal prioriteres: Er det børn og unge, er det voksne med mindreårige børn eller er det folk med en bestemt livsindstilling?

I det tredje eksempel, novellen ”Bebudelsen”, diskuterer en mandlig og kvindelig læge, hvad døden for deres vedkommende er for en størrelse. Den kvindelige læge mener, at døden giver frihed og mening, da den "påminder os om, at vi kun er her en stakket tid, og at vi derfor må bruge livet" (s. 136), og desuden mener hun, at "døden bliver vel nærmest en trivialitet for os læger. Og vi er også nødt til at gøre den til noget bekendt for at kunne omgås den så meget. Vi må blive fortrolige med den… men bliver det måske aldrig? Vi ser den jo kun udefra" (s. 135-136). Den mandlige læge fortæller, at "enhver død er jo forskellig… jeg ved det ikke. Måske er døden et hverken-eller og et både-og. Et faktum, som vi tilskriver så megen mening, men som ikke har nogen. Måske passer den bare ikke ind i livet?" (s. 136).

Mange af novellernes personer interesserer sig for filosofi eller har gjort det. F.eks. møder man i novellerne en coach, der har studeret filosofi og en dyrlæge, som bor på Fejø og holder af at læse filosofi til langt ud på natten og af at mødes med øens sognefoged, læge, provst, apoteker og havnefoged for at spille kort, og ikke mindst for at diskutere det, som alle interesserer dem på hver deres måde, nemlig menneskets sjæl, legeme, bevidsthed og vilje. Eftersom en del af novellernes personer nærer interesse for filosofi, og hermed også for store filosoffer/tænkere, nævnes der hist og pist i novellesamlingen navne på netop store filosoffer/tænkere. Eksempelvis navne som Nietzsche, Freud, Hegel og Blumenberg. I en diskussion siger den føromtalte dyrlæge, at "Immanuel Kant siger jo ganske rigtigt, (…) at viljen er en ting i sig selv. Vi kan ikke ville vores vilje, og vi kan ikke erfare eller erkende vores selv. Der er så i alt fald noget inden i os, som videnskaben ikke kan nå." (s. 150).

En styrke ved novellerne er, at de starter 'lige på og hårdt' og nysgerrighedsvækkende, i den forstand, at de første linier i novellerne på overordnet vis kommer med personintroduktion(er) og sted- og tidsangivelse, og herefter går novellerne mere dybdeborende i gang med at udfolde handlingen i et stilfærdigt og roligt, men samtidigt hurtigt og fremadstræbende tempo. Eksempelvis lyder første afsnit i novellen ”Øjeblikket” således (s. 19): "En eftermiddag sad Hans Jacobsen og William Iversen, begge humanister i begyndelsen af trediverne, på deres lille kontor i centrum af København og diskuterede fremtiden for deres fælles tomandsfirma. De havde haft en del brandingsopgaver for mindre firmaer og en enkelt af de nye kommuner, men nu begyndte det at skrumpe i opgavekassen. Noget nyt og afgørende måtte gøres, og heldigvis havde Hans fået en idé. Han havde netop set nogle klip med tyskeren Eckhart Tolle på YouTube, og det havde inspireret ham gevaldigt."

I novellerne er Kirkeby i stand til fint at beskrive atmosfærer/stemninger, som her i novellen ”Forsvindingsnummeret” (s. 68): "Fra kirken begyndte stemmerne fra fromessen at stige op til dem. Duftene fra køkkenerne i Köln svævede ind gennem de åbne vinduer, lydene fra slagtervognene, fra vintønderne, der blev rullet ned ad lægterne, børneskrig, mænd, der råbte af hinanden, latteren fra vaskekonerne på vej mod Rhinen”. Kirkeby har flair for på spændende vis at komme ind på de tanker og den dynamik, der præger novellernes personer. Dette kommer eksempelvis til udtryk i ”Bebudelsen”, hvori en smuk læge – der er gift – filosoferer over, at det er som om, at der på en eller anden måde er en slags tiltrækningskraft mellem hende og en overlæge (s. 134): "På den anden side fornemmede hun også af og til noget i hans blik, som hun ikke kunne greje. Det var vel nærmest en ikkefokuseret, men total omfavnelse af hele hendes væsen, der så samtidig blev standset, nedtonet eller forvandlet og – uden egentligt at forskanse sig – løjede af i et umærkeligt smil. Som om han havde hende til bedste".

Novellesamlingen er en af den slags, som ikke bare underholder, mens den læses, men også underholder efter endt læsning, eftersom novellerne leverer filosofisk stof til eftertanke. Det er en novellesamling, som favner om filosofiske forhold, der til enhver tid er interessante for de allerfleste mennesker, og som indeholder noveller, der spænder vidt, når det gælder genrer, personer, steder og tider. Hertil kommer, at Kirkeby udviser talent for at beskrive stemninger, dynamik og tanker og for at gøre novellernes indledninger så spændende, at man får lyst til at begive sig i kast med novellerne. Samlet set fremstår Ole Fogh Kirkebys Flere Filosofiske fortællinger derfor som en læseværdig novellesamling.