Hvem kender ikke historierne om den nysgerrige abe og hans ven, manden med den gule hat? Nu slutter Peter Pedal sig til den bølge af genudgivelser af børnelitteraturens klassikere, som vi oplever i disse år, og udkommer i form af en stor 75 års jubilæumsudgave med 12 af de bedste historier.

Bag de aldeles ufarlige Peter Pedal-fortællinger ligger faktisk en overraskende dramatisk historie. Ideen til serien blev skabt af det tyske, jødiske ægtepar Margret og Hans Augusto Rey, der på det tidspunkt boede i Paris, men som med nazisternes indtog måtte flygte ud af Frankrig over hals og hoved med kun nogle få ejendele og manuskriptet til den første bog om den lille, nysgerrige abe i tasken. Først da parret var i sikkerhed i USA, udkom historien under navnet ’Curious George’.

Siden da har serien gået sin sejrsgang verden over. I Danmark har der gennem tiden var en del blæst om den famøse abes navn: Han blev oprindelig døbt ’Peter Pedal’ hos os, fordi den først oversatte bog om ham handlede om en cykeltur, men siden har man forsøgt at omdøbe ham til ’Georg Nysgerrig’ for at komme tættere på originalen. Massive protester fra danske fans førte dog til, at den lille abe fra 2001 igen fik lov at hedde Peter Pedal.

Hver fortælling om aben Peter forløber efter nøjagtig samme skabelon: Vi føres ind i historien med ordene: ’Peter var en sød, lille abe, som altid var meget nysgerrig’. Herefter går der ikke længe, før Peters nysgerrighed i en konkret situation leder ham på afveje, og det ender hver gang i kaos – ofte i form af griseri med kagedej, maling og lignende. De voksne reagerer først med skældud, men indser så, at Peter i virkeligheden bare forsøgte at hjælpe til, og at hans løsning på tingene i virkeligheden er vældig original. Alt sammen meget forudsigeligt (og måske lidt kedeligt?), men samtidig bliver serien en hyldest til det nysgerrige barn og til den kreative, originale løsning på et problem. Dét er træk, vi også finder i ikoniske værker som Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe.

Inden for børnelitteraturen kaldes typer som Emil og Pippi for ’det karnevalistiske barn’ med henvisning til deres foragt for autoriteter, uortodokse løsninger på tingene og manglende anger over dårlig opførsel. Tingene er kort sagt vendt på hovedet i forhold til de normer, der især herskende inden for børneopdragelse og børnelitteratur i starten af 1900-tallet, hvor børn helst skulle ses men ikke høres. Ideen om det karnevalistiske barn kan også anes i de nogenlunde samtidige historier om Peter Pedal, men Peter fremstår alligevel som en mere uskyldig og måske mere tandløs udgave. Han er jo, som vi forsikres om i de indledende linjer, ’en sød, lille abe’.

I disse politisk korrekte tider, hvor Pippis far ikke længere må hedde ’negerkonge’, er det i øvrigt sjovt at bemærke, at Peter Pedal-historierne lige fra starten har været godt med på det område: Serien fremstår meget multikulturel, når man ser på illustrationerne, og i denne jubilæumsudgave møder vi blandt andet en asiatisk tandlæge og en afroamerikansk borgmester. Dette er sandsynligvis resultatet af, at serien blev født i USA.

Denne jubilæumsudgave er en stor, lækkertudseende bog, hvor både tekst og illustrationer får den plads, de fortjener. Af titler på historierne kan blandt andet nævnes: Peter Pedal og fødselsdagsfesten, Peter Pedals første skoledag og Peter Pedal hos tandlægen. Alt sammen bygget op omkring en konkret hverdagssituation, som man sikkert kan tage afsæt i og tale med barnet om, hvis man ud over underholdning er interesseret i, at ens barn skal lære noget af historierne om Peter.