Ayad Akhtars debutroman Tavshedens Smerte er en fortælling om en pakistansk immigrantfamilie i USA og deres liv før 9/11. Det er en bog om identitet, tro, kærlighed og fundamentalisme. Forfatteren er selv født i byen Milwaukee, USA, af pakistanske forældre. Akhtar er uddannet i teatervidenskab fra Brown University og har også en filminstruktøruddannelse fra Colombia University. Han har desuden vundet flere priser for sine filmmanuskripter. Tavshedens smerte er udkommet samtidig i USA og Danmark og er allerede solgt til udgivelse i flere lande.

Romanen er et udviklingsdrama, og hovedpersonen er den 10-årige Hayat Shah, som vokser op i Milwaukee, USA, i 1980’erne. Forældrene er flygtet fra fundamentalismen i Pakistan, og faren Naveed Shah, som er doktor, lægger i den grad afstand til religion, som han mener kun er for idioter. Faren er kærlig over for sin søn men har en svaghed for alkohol og amerikanske kvinder. Der er en dårlige stemning i huset på grund af faren utroskab. Men Hayats mor liver op, da veninden Mina flytter ind sammen med sin søn. Hayat har allerede hørt historierne om den smukke, begavede Mina, som flygter fra Pakistan til USA på grund af undertrykkelse og hustruvold.

Forelskelse og koranvers
Hayat forelsker sig hovedkulds i Mina, som gerne vil lære ham om Koranens skønhed. Mina læser nærmest Koranen som litteratur, og hun fortæller Hayat historier om dervishen - en person som opgiver alt for Allahs skyld. Forelskelsen og det seksuelle begær efter Mina bliver også en religiøs vækkelse, hvor Hayat flittigt øver koranvers på engelsk - han har ikke lært arabisk. Han beslutter sig for at blive hafiz – en der kan koranen udenad.

Da Mina forelsker sig i Hayats fars kollega Nathan, som er jøde, blusser en hadefuld stemning i det lokale islamiske trossamfund. Hayat bliver grebet af jalousi over Minas kærlighed til Nathan og begår en fatal brøler.

Identitetsforvirring
Ayad Akhtar retter i bogen en tydelig kritik mod religiøs fanatisme og kvindeundertrykkelse i det pakistansk-muslimske immigrantmiljø i USA, men diskussionerne foregår mellem de voksne personer i romanen. Hayat forstår først som voksen de fulde konsekvenser af sine handlinger. Forfatteren skildrer på en nuanceret måde de religiøse og kulturelle dilemmaer, som den 10-årige Hayat befinder sig i, og det er bogens styrke. Hayat bliver forvirret over de blandede budskaber, han modtager om islam, men romanen er samtidig skrevet på en let tilgængelig måde og pointerne skæres tydeligt ud for læseren.

Historien fortælles med bagudsyn af den voksne Hayat til den jødiske kvinde Rachel, som han er forelsket i – eller snarere bekender sine synder til i håb om tilgivelse, og denne rammefortælling virker noget påklistret. Romanen er fyldt med dramaer undervejs: udviklingsdrama, kærlighedsdrama, ægteskabsdrama og religiøse spændinger – og den virker visse steder lidt overlæsset, men man føler sig godt underholdt undervejs.