Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer

Sad i Parken
Anmeldt 20/10 2017, 16:26 af Hans Christian Davidsen

Retrosoundtrack


Retrosoundtrack

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Rugsted & Kreutzfeldt slog igennem i slutningen af 1970erne, og den danske duos sange fik total hitstatus dengang. Melodierne var iørefaldende og velproducerede, og efter duoens opløsning fortsatte Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt som producere for navne som Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og Kim Larsen.

Michael Bentholm fra MusicalDanmark har med forestillingen Sad i parken lavet et soundtrack fra Rugsted & Kreutzfeldts store bagkatalog sammen med en lille buket af de sange, de to skrev og producerede til andre danske sangere.

Der er knald på, når de fire velsyngende Morten Kjær, Anne Sofie Steen, Jonas Rasmussen og Lucas Hoang går på scenen med fire musikere: Kapelmester Jacob Trautner, Lars Wagner, Michael Vestbo og Jacob Venndt.

Anne Sofie Steen er tilbage med masser af stemme og energi, efter at hun i 2013 blev ramt af en blodprop. Dengang var hun blot 19 år og havde en hovedrolle i musicalen Hair på Østre Gasværk i København.

I den forestilling, jeg så, havde truppen havde afskærmet trommerne, og det var fornuftigt. Lydniveauet var lige til grænsen. Det skulle ikke have haft mere.

To timers underholdning Scenen i forestillingen er en park med et par bænke, hvor de fire medvirkende taler om de oplevelser, de har haft i parker. Genren må vel betegnes som teaterkoncert, selv om det er begrænset hvor meget teater, der er i de godt to timers underholdning.

Der er ikke megen handling, men masser af god musik, og frem for alt er forestillingen i front besat med fire musikalsk begavede mennesker, der kan synge. Det kompetente orkester besætter den bageste del af scenen og er meget til stede på den gode måde.

Rugsted & Kreutzfeldt siger vel allerhøjst nogen over 50 år noget i dag - men i denne teaterkoncert kan et yngre publikum også være med. Hverken i iscenesættelse eller musikalsk arrangement har truppen gjort det helt store for at skildre den tid, musikken voksede ud af - tværtimod griber de medvirkende et sted til smartphones for at illustrerer sangen Hjertets telefon. Denne sang skrev Stig Kreutzfeldt dog også lang tid efter duoens opløsning i 1985, nemlig til filmen Hannibal & Jerry i 1997.

Teaterkoncerten begrænser sig i det hele taget ikke til 1980erne. Jens Rugsted skrev for eksempel musikken til Burhan G’s store hit Jeg’ i live i 2011, og det hører vi også en veloplagt fortolkning af i denne forestilling.

Publikum svingede virkelig med på numre som Kærligheden kalder, som Sanne Salomonsen gav sin helt særlige rockmama-sjæl. Soundtracket fra det gennemsnitlige publikums ungdom blev især lagt med smukke vokalharmonier i balladen Jeg ved det godt, Sad i parken og optempo-nummeret Spring op tag med. Forestillingen har et indbydende lysdesign - især bagest på scenen.

Publikum blev tilfredsstillet med energisk og for det meste glad musik - men uden nogen nævneværdig historie.

Forrige anmeldelse
« Ritual «
Næste anmeldelse
» Efter brylluppet »