Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
8 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Og sådan blev det / Maren Uthaug / 206 sider
Lindhardt & Ringhof. ISBN 9788711374863
Anmeldt 24/9 2013, 21:50 af Lars Ole Bonde

Og sådan blev det


Og sådan blev det

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Plottet er enkelt og effektivt. Nordmanden Knut og samekvinden Rihtta finder sammen ”på toppen af Norge” i begyndelsen af 70erne og bliver forældre til Risten, som er romanens hovedperson. Ægteskabet holder i ni år, så smider Rihtta Knut ud, og han rejser til Danmark sammen med den danske socialarbejder Grethe, som han har indledt et forhold til. Risten rejser – uden at vide, at det er for altid - med sin far og Grethe til Sønderjylland, og der vokser hun op under sit nye navn Kirsten. 25 år senere rejser Kirsten med sin egen søn tilbage til Kirkenes for at møde Rihtta, som hun ikke har haft kontakt med i alle årene, men tænkt rigtig meget på. Deres korte møde er mærkeligt uforløst, og kort efter må Kirsten/Risten endnu engang rejse nordpå, da Rhitta skal begraves – den stærke, kræftsyge kvinde har begået selvmord. Ristens barndomshistorie rulles op, og meget viser sig at være helt anderledes end hun troede.

Maren Uthaug, der selv har samme blandet etniske baggrund som Risten/Kirsten, har tidligere udgivet Ellers går det godt (en graphic novel), men er nok mest kendt for den egenartede stribe Ting jeg gjorde i Politiken. Men det er ikke kun det intime kendskab til livet som et ”blandingskulturprodukt”, der gør Og sådan blev det til en yderst vellykket roman. Uthaug skriver enkelt, men dybt engagerende og samtidig underholdende, om såvel barne- som ungdoms- og voksenliv, en tilværelse udspændt mellem den samiske urbefolknings magiske syn på tilværelsen og den velmenende, velfærdsdanske magelighed. Derimellem ligger både tidligere tiders norske kolonialisme, den særlige kristne missionssekt læstidianismen og tilværelsen oplevet som vietnamesisk bådflygtning i Danmark. Alt dette foldes ud gennem et ikke særligt stort, men meget rigt persongalleri, som bl.a. omfatter Rihttas tre søskende, hendes mor og naboer, Kirstens skolekammerater og danske naboer i Sønderjylland, vietnameserdrengen Niels, der først bliver Kirstens bror, senere hendes mand, studiekammerater i København, mens Kirsten uddanner sig til arkitekt (selvom hun egentlig bare gerne vil tegne). Selv de mindste bipersoner er tegnet præcist, og miljøerne er fuldstændigt klare i konturerne. Det er fornem hverdagsprosa.

Bogen skildrer mesterligt børnenes (rige) verden og de voksnes (fattige/indbildt rige) verden som parallelle universer – der er næsten ingen sjælelige berøringsflader, og de voksne (Knut og Grethe) aner stort set ikke, hvad der foregår i og mellem børnene (Kirsten og Niels), mens disse gennemskuer de voksnes skue- og fallitspil på den mest hjerteskærende måde.

Det meste af bogen udgøres af beretningen om Kirstens opvækst i Danmark, men den indrammes yderst effektivt af kapitler om barndommens knap 10 år i Kirkenes og rejsen tilbage, da hun er i trediverne. Fortællestilen er tilsyneladende ganske nøgtern, for det meste med korte sætninger og knappe replikker. Men fortælleren er alvidende og har styr på tingene – og giver sig enkelte gange til kende, som i denne passage (s. 40), der beskriver optakten til et typisk skænderi:

”Risten havde besluttet sig for at starte med at tape tolv stykker papir sammen, og Rihtta og Knut var netop blevet færdige med de indledende replikker. De var kommet til det punkt, hvor Rihtta begyndte at spænde i kæberne og Knut at knytte næverne, da Knuts nye kone kom forbi. Det var der selvfølgelig ingen af dem, der endnu vidste, at hun var. De så bare en nydelig kvinde i trediverne…”

Sex spiller en stor rolle i bogen, men ikke som en spændings- eller stemningsskabende faktor. Sex ”er der bare”, som alt muligt andet i tilværelsen, der beskrives lige omhyggeligt og præcist. Onani spiller en større rolle her end i nogen anden bog, jeg mindes at have læst (måske med undtagelse af Knausgaard), ofte skildret næsten komisk, men i denne bog har den tragiske konsekvenser – for den egentlig ganske uskyldige Niels, der øjeblikkeligt bliver sendt bort for sin utilgivelige brøde, da han bliver opdaget (i en forfærdelig kostelig scene). Heldigvis er der retfærdighed til, og Niels og Kirsten møder hinanden igen mange år efter.

Det er en rig bog, som fortæller sin historie på en gang fremmedartet og velkendt. Her er en ny forfatter, der skal holdes øje med!

PS. Inden du køber bogen, så tjek side 109-12. I anmeldereksemplaret var de blevet maltrakteret under trykningen.


Forrige anmeldelse
« Juliette-selskabet «
Næste anmeldelse
» Fødselsdagshistorier »


Flere prosaanmeldelser