Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Life of crime (105 min.) Købsfilm / Scanbox
Anmeldt 24/1 2015, 22:41 af Torben Rølmer Bille

Hyggeligt stockholmsyndrom


Hyggeligt stockholmsyndrom

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den amerikanske forfatter Elmore Leonard har for længst bevist, at man sagtens kan skrive morsomme fortællinger om kriminelle. Hans fortællinger er der desuden kommet en række spillefilm ud af, sidst noterede vi her på siden Elmore i forbindelse med filmen Freaky Deaky, der virkede som om den forsøgte lidt for hårdt at være morsom. Den seneste film hedder Life of Crime og er baseret på hans roman The Switch, og den er filmmagerne sluppet noget heldigere fra.

Life of Crime er unægteligt en noget mere strømlinet produktion end Freaky Deaky. For selv om begge film foregår i de kriseramte, udstenede 70’ere, så er det A-listeskuespillere, som er med i den nye film. Heriblandt finder vi Jennifer Aniston, der leverer en charmerende udgave af den kidnappede kvinde Mickey Dawson, men også Tim Robbins, som ses i en birolle som kvindens velhavende mand - Frank, der konsekvent er fuldstændig ligeglad med sin kone.

Faktisk er det også denne ligegyldighed, der bliver et af filmens omdrejningspunkter, for førnævnte mand og kone, er ikke filmens egentlige hovedpersoner, det er derimod de to småforbrydere Ordell og Marshall, der har fået nys om, at Frank muligvis ville være villig til at give en hel million dollars i løsesum, hvis de kidnappede dennes hustru. Det er Frank dog ikke, for han har faktisk, uden hans hustru ved noget om det, kontaktet en advokat og fået sendt skilsmissepapirerne afsted.

Derfor sidder Ordell og Marshall pludselig med en kidnappet kvinde i deres hjem, og forsøger at kontakte Frank, der nyder livet med sin nye kæreste på Bahamas og som hellere end gerne ser dem beholde hans kone, eller for den sags skyld slå hende ihjel, så han slipper for at dele boet med hende. Det er sådan set udgangspunkter for denne krimikomedie, der både er hyggelig, lunt morsom og aldrig bliver så farlig, at den støder nogen.

Filmens dialog er forventelig god, for det virker som om manuskriptforfatteren har anvendt meget af Leonards originalmateriale, dette skrives uden dog at kunne sige det med sikkerhed, da undertegnede ikke har læst forlægget. Selv om de mange samtaler i filmen, måske ikke kan konkurrere med de skarpeste filmdialoger, så er det underholdende at overvære, og fortællingen udvikler i et charmerende og næsten hyggeligt tempo, især taget i betragtning af at det hovedsagelig handler om en kidnapning.

Det er svært at være ovenud kritisk overfor Life of Crime, for den er lavet med amerikansk professionalisme og tidsbilledet den leverer, er ganske gennemført, men efter filmen er slut kan man ikke helt undslippe fornemmelsen af, at det hele bliver en smule ligegyldigt. Filmen er en af dem man hurtigt glemmer igen, for både persongalleriet og mange af handlingselementerne er nogle man har set mange gange tidligere.

Hvis man til gengæld holder af Elmore Leonard, er det en ganske fin lille film, man skal blot ikke forvente sig en ny Jackie Brown, for dertil er hverken historien eller præsentationen skarp nok. Det er en af den slags film, der forekommer perfekt til en dag hvor der skal hygges under plaiden med kæresten og man muligvis mangler en film, som begge kan blive enige om at se. Hurtigt set, men desværre også hurtigt glemt.


Forrige anmeldelse
« Eaten Alive «
Næste anmeldelse
» Step up: All in »


Filmanmeldelser