Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




X-men: The Cerebro Collection (848 min.) Købsfilm / Fox-Paramount
Anmeldt 29/10 2014, 20:59 af Jannie Leonhardt Andersen

X-men: The Cerebro Collection


X-men: The Cerebro Collection

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

X-Men filmene er baseret på en af de mest solgte amerikanske tegneserier, skabt af tegneren Stan Lee. Stan Lees X-men univers består af almindelige mennesker, der er født med det såkaldte mutant-gen, kaldet for mutanter, som forsøger at tilpasse deres liv ind i det “normale” samfund. Mutanternes over-menneskelige kræfter er meget forskellige, og nogle har lettere ved at glide ubemærket ind blandt de almindelige mennesker end andre.

En af universet centrale karakterer Charles Xavier (Professor X) har telepatiske evner, der gør, at han kan læse folks tanker. Er han tæt nok på dem kan han sågar plante sine egne tanker i deres hjerner og få dem til at gøre ting, som de ellers ikke ville gøre. Dette er en superkraft, som er forholdsvis let at blende ind med, hvorimod en karakter som Scott Summers (Cyclops) har lidt sværere ved at tilpasse sig en almindelig hverdag. Hans krop absorberer nemlig energi og transformerer det til en slags dødelig laserlys, som konstant sendes ud af hans øjne. Det betyder, at han er nødt til at bære specielle briller for ikke at skade alt og alle omkring ham.

I de syv X-men film trækkes der på forskellige temaer og historier, som er kendt fra de mange tegneseriehæfter. Der tilføjes også nye elementer, hvilket man oftest ser i forbindelse med at bøger bliver filmatiseret. Der er karakteristiske gundtematikker, som løber gennem alle syv film, hvilket gør, at de som helhed ikke som sådan virker forskellige i deres budskab.

Det er de universale emner som søgen efter identitet, der ses blandt de unge mutanter, som går på den skole Professor X har etableret, for netop at give dem redskaber til at forstå deres superhelte-egenskaber. Skolen skal lære dem, hvorledes de kan kontrollere og udvikle deres kræfter i takt med at de vokser. De unge mutanter kommer alle med en baggrund, hvor de har følt, at de ikke passede ind blandt deres jævnaldrende eller hos deres familier. De er blevet stigmatiserede ved at de var anderledes, og at de ikke var en god form for anderledes. Derfor er deres redning, at Professor X har åbnet sin kostskole. Den er lidt en blanding af Hogwarts (Harry Potters kostskole) og et overlevelseskursus.

Professor X har som en anden Dumbledore et ønske om, at mutanterne og de almindelige mennesker kan leve sammen med gensidig respekt for hinanden. At de kan lære at drage nytte af hinandens forskelligheder. Dette budskab sælger selvfølgelig ikke alene. Derfor er der to grupper af mutanter. Professor X’s gruppe, kaldet for X-men, er de “gode” mutanter, mens Erik Lehnsherr (Magneto) står på den anden side med hans "mutant-broderskab", der ikke deler Professor X’s optimistiske syn på at mennesker og mutanter kan leve sammen i harmoni, da mennesket er fjende nummer et.

Professor X og Magneto har et had/kærligheds-forhold. De bliver flere gange tvunget ud i situationer, hvor de er nødt til at samarbejde for at beholde basale rettigheder, såsom retten til at leve, hvilket både er temaet i film nr. 3 og film nr 7. I X-Men: The Last Stand har et forskningscenter beliggende på Alcatraz udviklet en vaccine, der kan fjerne mutant-genet og gøre mutanterne til almindelig mennesker; og i X-Men: Days of Future Past, kæmper de mod de super-intelligente robotter kaldet for Sentinels, der af det amerikanske forsvar er programmeret til at finde og udrydde enhver, som bærer af mutant-genet. I den anden film skal Professor X og Magneto forholde sig til det amerikanske senats kampagne for at indføre en lov, om at alle bærere af mutant-genet skal oplyse deres superkræfter og registreres på en liste, således at staten kan holde øje med dem.

Det vil være synd at sige, at det er små uskyldige temaer, som forsøges bearbejdet gennem de ellers action-fyldte film. Der bliver “vinket med mange vognstænger”, for eksempel rettet mod socialpolitiske problemer i det amerikanske samfund.

Det henleder tankerne på ligestillingsproblematikken, når det kommer til homoseksuelle eller vender blikket tilbage til segrationstiden med Rosa Parks i bussen og Martin Luther Kings taler om frihed for alle. X-men filmene minder os om, at frygten for det anderledes eller det, man ikke forstår, ligger til grund for mange af de konflikter, vi mennesker har sat os selv igennem historien.

Der er masser af god underholdning i X-men filmene. Med udgivelsen af alle syv film i en samlet box er der mulighed for action-pakkede vinteraftener i selskab med Professor X og co.

X-men: The Cerebro Collection består af:

X-Men (2000)
Instruktøren er Bryan Singer (kendt for The Usual Suspects, 1995). Han bringer os ind i X-men universet gennem historien om de “gode” og “onde” mutanter. Professor X og hans X-men må tage kampen op mod den på dette tidspunkt magtsyge og hævntørstige skurk Magneto. Magneto har fundet ud af, at mutanten Rogue kan opsnappe andre mutanters kræfter. Da han har bygget et maskine, som kan omdanne almindelige mennesker til mutanter, men det tærer hans helbred for meget at anvende den, så får han den ide at fange Rouge og give hans kræfter til hende og tvinge hende til at hjælpe ham med at omdanne menneskene til mutanter. Det lykkes selvfølgelig ikke Magneto at overtage verden, da Professor X og hans X-men giver ham kamp til stegen.

X2: X-Men United (2003)
Professor X er tilbage og er stadig forstander på privatskolen for unge mutanter. Magneto forsøger stadig at gøre livet sur for ham. Vi ankommer midt i en politisk krig, hvor der forsøges at blive vedtaget en lov, om at alle mutanter skal registreres. På den måde kan staten holde øje med dem. Åbningsscenen, hvor en mutant bryder ind i Det Hvide Hus og lykkes med at komme forbi Secret Service-vagterne og komme helt ind i the Oval Office, gør at General William Stryker (Brian Cox) på foranledning af præsidenten begynder en krig mod de farlige mutanter. Professor X og Magneto bliver nødt til at samle deres tropper og i fællesskab kæmpe mod Stryker, som vi sammen med Wolverine opdager har haft en stor rolle i Wolverines fortid. Det er Bryan Singer, som har instrueret denne film, og det er et vellykket stykke action-superhelte-underholdning, han har fået ud af det.

X-Men: The Last Stand (2006)
I denne film med Brett Ratner i instruktørstolen kommer det endelige opgør mellem Professor X og hans X-men mod Magneto og hans mutant broderskab. Professor X kæmper stadig for, at almindelige mennesker og mutanter kan leve sammen i verden, hvor de superkræfter mutanterne har kan bruges, så det gavner alle. Magneto ønsker derimod, at alle mutanter slår sig sammen og bruger deres kræfter for at vise, hvor overlegne de er over for de almindelige mennesker. Han kæmper på sin vis for frihed, men mest for at få magt. Da et forskningscenter beliggende på Alcatraz finder et serum, som kan fjerne mutant-genet og gøre mutanterne til almindelig mennesker, bliver der oprør i gaderne. Med dette begynder det endelige opgør mellem menneskene, Professor X og Magneto. Instruktøren Bret Ratner har pakket filmen med actionscener og har flittigt genbrugt stilen fra de to foregående film. Filmen er et overflødighedshorn af informationer, og der hoppes og klippes så stærkt, at man føler, at man har løbet et maraton på 10 min. Der gives ikke tid nok, til at vi kan fordøje eller forholde os til scenerne, før der klippes videre. Så selvom en hovedperson lige er død, får vi ikke mulighed for at bearbejde det. Det er, som om at alle mulighederne for dramatisk udvikling af både historie og karakterer bliver drønet henover. Måske i et forsøg på at forvirre os så meget, at vi ikke bemærker hvor mangelfuld filmen egentligt er.

X-Men Origins: Wolverine (2009)
Filmen handler om, hvordan Wolverine (Hugh Jackman) fik sine metalklør af den sadistiske og gennemsyrede onde General William Stryker (Danny Huston). Vi møder den nu godt 175 år gamle Wolverine, som på mystisk vis stoppede med at ældes, efter han fik sprøjtet metallet ind i sin krop, og at hans tidligere lange negle blev erstattet af knivspidse metalkør. Wolverine har trukket sig tilbage fra livet som soldat og lever som skovhugger. Men da Stryker er ved at udvikle mutanten over alle mutanter, bliver Wolverine nødt til at hænge skovmandskjorten tilbage i skabet og tage kampen op. Filmen er instrueret af Gavin Hood (Tsotsi 2005). Den er en glimrende action-film. Det er næsten som at se The Expendables, da dialogen er meget kortfattet og mange af replikkerne består af ulve-knorren. Det er nok en af de mærkeligste slutninger længe set. Man bruger godt to timer på at fortælle historien om Wolverine, blot for at lade ham blive ramt af hukommelsestab i slutscenen.

X-Men: First Class (2011)
Bryan Singer og Matthew Vaughn er nok blevet inspireret af J. J. Abrams reboot af Star Trek, hvor han fortæller hvordan Kirk og Spock møder hinanden. Singer og Vaughns film viser, hvordan Professor X og Magneto finder hinanden under den kolde krig. Den fortæller, hvordan Professor X starter sin skole, og hvordan X-men broderskabet bliver dannet af Magneto. Den unge Erik Lehnsherr/Magneto (Michael Fassbender) overlever livet i en KZ-lejr under Anden Verdenskrig, da hans telekinesiske evner til at styre metal falder i god jord hos den iskolde Sebastian Shaw (Kevin Bacon). Shaw ser det muligt at anvende Magnetos evner i krigen til fordel for tyskerne. Herefter skifter vi til den voksne Magneto, som er ude på et hævntogt og arbejder på at finde Sebastian Shaw og slå ham ihjel. Sideløbende bliver vi præsenteret for Professor X (James McAvoy), som har speciale i genetik og er vokset op sammen med Raven (Jennifer Lawrence), der senere bliver til Mystique. Professor X og Magneto bliver kontaktet af CIA, som har brug for deres hjælp til at standse Sebastian Shaw. Shaw har en plan om at overtage verdensherredømmet og har startet Cuba-krisen for at komme i gang. Det er selvfølgelig nu op til Professor X og Magneto sammen med et hold af andre mutanter at stoppe Shaw.

The Wolverine (2013)
Instruktøren James Mangold, som vi kender fra Walk the Line, har her fokuseret på den del af Marvel tegneserierne, hvor Wolverine befinder sig Japan. En periode i Wolverines (Hugh Jackman) liv, hvor han har mistet troen på sig selv og er træt af at være udødelig. Der er selvfølgelig en passende skurk Yashida (Haruhiko Yamanouchi), som kan hjælpe Wolverine ud af denne midtvejskrise og få ham til at erkende, at han er og bliver The Wolverine. Denne sjette installation i X-men universet skiller sig meget ud fra de øvrige. Den viser, at karakteren Wolverine faktisk ikke er spændende nok som "solo X-man". Han fungerer langt bedre i samspil med de øvrige X-men karakterer, som vi kender fra de foregående film.

X-Men: Days of Future Past (2014)
Handlingen udspilles i en dystopisk fremtid, hvor den amerikanske stat har udviklet robotter, kaldet for “Sentinels”. Robotterne bliver brugt som militær udrydningsvåben af alle mutanter og de mennesker, som er bærer af mutant-genet. En lille gruppe af mutanter har overlevet og forsøger at kæmpe mod Sentinels. Heriblandt er Professor X (Patrick Stewart), Magneto (Ian McKellen) og Wolverine (Hugh Jackman). Professor X og Magneto har udtænkt en plan for, hvorledes de kan stoppe Sentinels. De vil sende Wolverines bevidsthed tilbage i tiden til ham selv i 1973. Dengang begyndte projektet med Sentinels og blev købt af den amerikanske stat. Det sker som en konsekvens af, at Mystique (Jennifer Lawrence) myrder opfinderen af Sentinels, Bolivar Trask (Peter Dinklage). For at Wolverine kan lykkes med sin mission, skal han finde 1973-udgaverne af henholdsvis Raven, Professor X (James McAvoy ) og Magneto (Michael Fassbender) og få dem til at samarbejde med ham.

Der er to ting, som virkelig fungerer for instruktøren Singer, og som gør at vi gerne bruger tid på denne ellers meget “paint by numbers” film. Den første er det glædelige gensyn med de kendte karakterer, både fra de tre første X-men film og med karakterne fra X-Men First Class. Vi kender dem allerede, så der skal ikke bruges tid på at forklare hvem som er hvem. Der kan så at sige blot tages fat, hvor vi slap. Den anden er hans øje for detaljerne i opbygningen af scenerne såsom fremtidens første kamp mod Sentinels, og den yderst kreative scene hvor Magneto bliver befriet, der henleder tankerne på The Matrix.

X-Men: Days of Future Past er et forsøg på at tage de foregående syv film og gøre det muligt at reboote historien. Den gør plads til måske flere film med den “yngre udgave af X-men“, og dette gøres med den største respekt for de oprindelige tre film.


Forrige anmeldelse
« Montana «
Næste anmeldelse
» Alien Anthology »


Filmanmeldelser