En af de mest behagelige elementer ved anmelderiet, er at man indimellem får en rigtig god oplevelse, selv om man havde frygtet det værste. Dette skete eksempelvis da undertegnede satte sig til rette med det seneste afsnit i Paranormal Activity-serien – for det skal ikke være nogen hemmelighed, at der blev ikke blevet sparet på de negative adjektiver, da den første film i sin tid blev anmeldt.

Denne begejstring skal ikke kun findes i det faktum at Paranormal Activity 3D – The Ghost Dimension er den første i serien, der bruger 3D og tillige udnytter sin 3D-muliged på en meget spændende måde, men også fordi filmens historie er effektiv uhyggelig i den måde den langsomt bygger stemningen op.

3D kan godt forekomme som et gimmick, der ikke har andet formål end at få foden idenfor på det kinesiske biografmarked og som kun alt for sjældent bliver benyttet til andet end at tilføje lidt dybde i billederne. Dette er ikke tilfældet i Paranormal Activity 3D – The Ghost Dimension, for her er størstedelen af billederne holdt i 2D, med undtagelse af de overnaturlige elementer som optræder undervejs. Disse er i 3D og ofte den form for 3D, der bevidst kommer mod seeren.

Det kan indledningsvist og på enkelte seere måske virke lidt frustrerende, at man ifører sig 3D-briller i stuen, for så kun at opleve denne effekt kort og i en lille håndfuld scener, men det er faktisk virkeligt effektivt. Som garvede gyserfans vil vide, er det nemlig efterhånden ganske sjældent, at det lykkes for gysere at give tilskuere de chok, som de fleste forbinder med genren.

Den pludselige chokeffekt følger en bevidst formel: de medvirkende i filmen ser sig som regel skræmte omkring og forsøger at være helt stille idet de vil forsøge at lokalisere den, eller det som lavede en mystisk lyd. Lige idet alt synes at ånde ro, brydes stilheden af en høj lyd og noget bevæger sig i høj hast i billedet. Når dette sker i 3D og direkte rettet mod seeren, så bliver dette pludselig langt mere effektivt og man reagerer nærmest instinktivt. Dette skete faktisk en del gange under afspilningen af Paranormal Activity 3D – The Ghost Dimension.

Det er dog ikke kun chokkene filmen lykkes med, for historien er faktisk også ganske vellykket. For selv om det endnu engang er en variation over ”familie-flytter-ind-i-hus-hvor-ikke-alt-er-så-fredeligt-som-man-skulle-tro”-historien, tilsat det meget velkendte, håndholdt ”realisme”-element, så er filmen spændende fortalt og udfolder sin variant af denne historie på en måde der sikrer at man ikke hverken trygler om at der skal ske noget eller keder sig over at der er for langt mellem de forskellige fremdriftselementer.

Filmens handling er ganske enkel. En familie med mor, far og lille pige flytter ind i et nyt, fint hjem, men kort tid efter dukker mandens bror også op. Han er lige blevet dumpet af sin kæreste og har brug for et sted at bo mens han kommer på fode igen. Sammen med broderen finder de i huset et meget specielt videokamera, der tilsyneladende er i stand til at opfange ting, som almindelige kameraer ikke kan. Faderen opdager dette helt ved et tilfælde, for mens han leger kameramand i stuen, opdager han pludselig noget der allermest minder om et mystisk kraftfelt midt i stuen.

Jo mere de filmer, jo mere tydeligt bliver det at der måske er tale om en form for entitet, der holder til i hjemmet. Sammen med kameraet finder de også en bunke gamle VHS-bånd, der viser nogle af de tidligere beboere i huset, opføre sig meget atypisk. På båndene ses et søskendepar, der tilsyneladende instrueres af en voksen i hvad der virker som et mystisk ritual. Det skal dog vise sig at det som optræder på disse gamle videobånd pludselig synes at gribe direkte ind i familiens virkelighed, for noget tyder på at pigen på båndet, der er i en form for trance, er i stand til at forudsige hvad der sker i huset her og nu.

Hvordan det hele hænger sammen og præcist hvad det er som hjemsøger huset, hvis det da er et spøgelse, skal naturligvis ikke afsløres her, men lad det blive slået fast at filmen får skabt en afslutning der i den grad fungerer. Dette gør ikke Paranormal Activity 3D – The Ghost Dimension til en banebrydende film, for der er rigtigt mange elementer man har set mange gange før, men den gode, tilbageholdne brug af 3D-effekter kombineret med en ganske effektiv gyserhistorie gør at filmen er langt bedre end man havde turde håbet på.

Hører du derfor til de, der på forhånd havde afskrevet Paranormal activity-serien efter at have set for mange, alt for ens found-footage-film, der ud over rystede kameraer, grønne natlysoptagelser og skrigende teenagere havde forbavsende lidt at byde på, så kan kapellet godt anbefale at man revurderer dette og giver det seneste bud på en spøgelsesfilm en chance. Har man ikke mulighed for at se den i 3D, så kan vi også godt love at den stadigvæk holder, takket være dens ganske grusomme grundtone.