Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




The Violent Kind (85 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 17/1 2014, 09:53 af Torben Rølmer Bille

Finurlig hybridfilm


Finurlig hybridfilm

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Efter traileren og omtalen på DVDens cover at dømme er The Violent Kind en indiefilm, der læger sig direkte i forlængelse af den nærmest uoverskuelige mængde af home-invasion film, som er duket op i løbet af de senere år. Under kapellets hvælvinger har vi også gransket og vurderet mange af disse: fra den helt fantastisk ubehagelige Funny Games, over de mere jævne, som eks. The Strangers til de decideret kedelige teenageversioner. Af samme grund kunne man måske godt tro at The Violent Kind bare følger formularen og leverer kedelig, gammel vin på nye flasker.

Heldigvis er filmen, der blev lavet i 2010, mere end blot en gentagelse, for det lykkes instruktørerne (der vist helst vil kendes under deres fællespseudonym The Butcher Brothers) at lave en b-film, der godt nok roder vel meget rundt i sin fortælling, men som netop derfor bliver underholdende og overraskende. Hvis den ærede læser ikke helst ved selvsyn vil lade sig overraske, bør denne nok stoppe læsningen af anmeldelse nu.

Filmen starter med at vi møder de egentlige hovedpersoner, brødrene Cody og Quentin. De er begge medlemmer af en motorcykelbande. Vi ser i starten af filmen Q, som Quentin kaldes i daglig tale, gennembanke et langt større brød, der ankommer til hans hus for smadre Q på grund af noget narkogæld. Her kunne man godt foranledes til at tro, at det var disse barske drenge som er de voldelige personer filmens titel henviser til, men det skal vise sig ikke at være så enkelt endda.

Q og hans noget mildere bror tager efter slagsmålet sammen med Qs kæreste og et par andre drenge til en afsides beliggende hytte, som oprindeligt tjente som motorcykelklubbens klubhus. Her skal de fejre brødrenes mors 50 års fødselsdag med druk, strippere og alt hvad der dertil hører. Da festen er ved at lakke mod enden, begynder der at ske mærkværdige ting i og omkring huset. Ikke alene vil deres køretøjer ikke starte, men en af pigerne begynder at opføre sig alt andet en rationelt - faktisk minder hun allermest om en der er besat af en dæmon eller smittet med en særdeles voldsom form for rabies.

Imens Q og Cody forsøger at finde ud af fanden der foregår omkring dem, dukker der pludselig fem retro-rockabilly-typer op. To piger og tre mænd, der anføres af den psykotiske Vernon. Hvor disse velklædte, vandkæmmede, unge mennesker kommer fra, eller hvad deres agenda er, skal naturligvis ikke afsløres her. Ideen med at lade en flok rockere (som ellers burde kunne klare sig selv) pludselig fremstå som ofrene, er ganske godt tænkt.

Når filmen efterfølgende giver sig til at lege med genren, for det skal vise sig at filmen ikke udelukkende kan betegnes som en rendyrket gyser, en motorcykelfilm, en sort komedie eller noget helt fjerde, så bliver selv den garvede seer gjort nysgerrig og får svært ved at regne ud af hvordan de forskellige delelementer kommer til at hænge sammen og give mening internt.

Det gør så også at filmen, når man giver sig til at tænke over den efterfølgende, har en række handlingsmæssige huller, der forekommer ret så ulogiske, selv hvis man udelukkende betragter handlingen ud fra filmens eget fiktive univers. Men så længe filmen tromler derudaf, er der nok blod, babes og brutalitet nok til at underholde sin seer.

The Violent Kind er også en film, der er hurtigt skrevet og hurtigt lavet. Ifølge den behind-the-scenes-film som medfølger på DVD’en tog hele filmen kun 21 dage at skyde, hvilket måske kan være en af grundende til at der er de førnævnte handlingshuller. Er man dog B-films entusiast, vil man med garanti nyde filmen, for den byder på ganske fine, maniske og til tider overspillede skuespillerpræstationer, en ganske fed dialog og nok overraskelser undervejs der sikrer at man aldrig keder sig. Forventer man derimod en film med en solid handling og et plot der giver mening, skal man se sig om efter en anden film.


Forrige anmeldelse
« Wolverine «
Næste anmeldelse
» The Naked Gun Trilogy »


Filmanmeldelser