“Nej, vi er ikke Det Brune Punktum. Ja, Laus er ham fra Krummerne, og det var svært at være 11 år. Mille er Kirstens datter, og ingen har hørt om Jakob før. Vi er PLATT-FORM, og velkommen til vores safe space, hvor vi vil skærme jer fra virkeligheden i de næste 100 minutter.”

Dette er undertegnedes første møde med PLATTFORM, men bestemt ikke det sidste. En minimalistisk scenografi med en lille platform, et par musikinstrumenter og lidt show-lys. Det minder om scenen, man vil forvente til et stand-up show. Det gør, at éns fokus hviler på de tre skuespillere og hver bevægelse de udfører - og ikke mindst ordene, der kommer ud af deres mund.

Show-formen er absolut ikke en let dramaturgisk løsning at vælge. Der skal være en overordnet sammenhæng mellem de enkelte numre, hvert nummer skal være fangende, der skal være variation mellem tale og musiske numre, og så skal det ramme et bredt publikum.

PLATT-FORM har skrevet nogle overraskende intelligente tekster, i forhold til hvad der ellers har været langet over de danske teaterscener i de sidste par år inden for show-genren.

Det er vedkommende “her-og-nu”-kommentarer til den nyhedstrøm, der i dette efterår har fyldt vores danske medier. Der bliver stukket lidt til den danske flygtningepolitik. Der bliver også smidtlidt efter klimaaftaler, ligeløn og færre penge på kulturområdet.

PLATT-FORM fortæller os, hvor trætte de er af de sociale medier og bloggere, der fylder servere op med deres indlæg baseret på følelser frem for faktisk viden, eller hvor svært det er at følge med til at lave de rigtige posts på Instagram, både med og uden filter.

Vi bliver også klogere på, hvordan man kan finde den perfekte julegave til éns “helse-økologiskefanastiske”-svigerinde, der har givet én sponsorbørn, geder og regnskove de sidste mange jule, gemt under at det er éns niece (Chili-Kastanje), som syntes det er så dejligt at gøre noget godt for andre.

PLATT-FORM har lavet deres forarbejde til deres tekster. De er skrevet knivskarpe og med flotte ordspil. Der er nærmest fri leg med den danske ironi. De har også arbejdet intenst med præsentationen af deres tekster. Sådan noget som at levere et langt ´tale-kor´-nummer er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver øvelse og præcision.

De komiske præstationer som de tre skuespillere leverer for os er vildt morsomme. For eksempel dét at gå over scenen med et larmende kostume, eller når Adam og Eva bliver karikeret som Pixars Wall-E og Eve, og Gud bliver til Yoda.

Showets titel En smule i overkanten ramte mig gennem de to forholdsvis lange musik-medleys. Men efter min mening er det jo netop dét som oftest sker med shows. Man kan ikke ramme sit publikum 100 procent. Der er altid et nummer eller to, som nogen syntes er fantastiske, men andre ikke bryder sig om. Om det er hvad PLATT-FORM har haft med i tankerne, da de navngav deres show, kan jeg blot spekulere over.

Taget I Edison var ved at give efter flere gange under den rumlen som et yderst veloplagt og lattermildt publikum fyldte salen med. Det var en sand fornøjelse at være med til denne premiere på endnu et flot show-skab af tre meget talentfulde skuespillere.