Ideen bag den moderne danseforestilling Ritual er genial. Koreografen Lene Boel kombinerer urban dans med et fjerde verdens folks ældgamle traditioner, der er så markant forskellige fra den vestlige verdens normer.

Når der i gamle dage opstod konflikter blandt inuitterne i Grønland, var der ikke noget retssystem, der kunne afgøre tvisten. Her gennemførte man i stedet for en kamp-dans. Den af de stridende partner, der overbeviste publikum med den bedste dans, havde vundet “retsstriden”. En måske ulogisk, men i hvert fald ganske sympatisk måde for konfliktløsning. Breakdance-forestillingen Ritual er inspireret af inuit-kulturens myter og historie, men fusionerer fortællingen med hypermoderne ghettodans fra storbyerne, hvor hiphoppen har fået næring i en bandementalitet. Heller ikke helt uden konflikter.

Genopsætning
I 2010 tog Lene Boel et internationalt publikum med en storm, der var stærkere end de snestorme, vi oplever i den forrygende og stemningsfyldte danseforestilling. Over 120 gange opførte hun og hendes dansere dette rituelle danseunivers i og uden for Danmark - og naturligvis i seks bygder i Grønland.

Nu har hun indstuderet koreografien en gang til og genopsat Ritual i Nextzones regi, og det tåler forestillingen. Begge dansere, Daniel Rojas og Dany Grimah, begge ville kun få ret i en eventuel strid, for de indkasserede et bragende bifald for deres verdensklasse-dans.

Med fede moves og imponerende akrobatik imiterer de to i bare overkroppe strøm, hav, smeltende is og frosne fjelde. Den ene næsten overnaturlige balance, saltomortale eller superrotation afløser den anden.

Iskolde beats
Den dansk-britiske komponist Rex Casswell digter med og skaber indtryksfulde lydlandskaber med sine næsten iskolde beats og smeltende strømme. Og lysdesigneren Jesper Kongshaug har brug for blot seks lamper til at skabe en frostblålig polarnat, der med en blodrød farve hurtigt kan ændre stemningen til en indre shaman-agtig rejse - ligesom sælens blod farver den hvide sne rød.

Trods den udfordrende dans har begge dansere et fantastisk legende og humoristisk overskud, der gør forestillingen til en nydelse at se. De vrikker og vralter og udfordrer hinanden med flikflak, piruetter på én håndflade og ekspressive kraftspring.

De bygger igloer, jager, fisker, springer fra isflage til isflage eller forvandler sig til en harpun, hvor den ene er harpunen, som den anden fyrer af. Vi ser tupilakker og skræmmende urvæsner, hvor menneskekroppen og den fysiske dans bliver et stærkt symbol på naturkræfter, som vi for længst har glemt i vores digitaliserede og civiliserede hverdag.

Danserne transformerer sig gennem den lille time, som forestillingen varer, til dyr og dæmoner  med en virtuositet og en præcision, som sad lige i skabet - hver gang. Og gulvet er en del af udtryksmidlet.

Forestillingen har en bred publikums-appeal. Den henvender sig til ung som gammel. For samtidig med, at Ritual er meget maskulin og fysisk, er det også meget poetisk og blid.