Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere

Tværmedial Kommunikation / Kjetil Sandvik / 171 sider
Samfundslitteratur. ISBN 978-87-593-2749-4
Anmeldt 20/7 2019, 22:00 af Malene Moesgaard Ludvigsen

Medier på kryds og på tværs


Medier på kryds og på tværs

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

De digitale medier har for længst indfiltreret vores hverdag, gøremål og handlinger. Som et af verdens mest digitaliserede lande, baserer store dele af vort samfund sig på en interaktiv digital kommunikation der bevæger sig på tværs af tid og rum, og hvis anvendelse indgår i stort set alle sammenhænge, hvad enten der er tale om adfærd i det offentlige eller private rum. Som en af de få danske udgivelser har bogen Tværmedial kommunikation – producent-, bruger- og hverdagsperspektiver til hensigt at belyse et hjørne af kommunikationsteorien, som mange taler om, men kun få forstår at redegøre fyldestgørende for:”tværmedialitet”.

Kjetil Sandvik, der desværre på tragisk vis gik bort ganske kort tid efter bogens udgivelse, formår på forfriskende og tilgængelig vis at give et trefoldigt og interessant perspektiv på mediernes konvergerende tendenser. Tværmedialitet behandles ikke alene ud fra et producentperspektiv. Også brugeren, som den såkaldte ”ProdUser”, endevendes, og Sandvik sørger endvidere for, at vi formår at sætte tværmedialitetsbegrebet i relation til gængse hverdagsperspektiver.

Tværmedial kommunikation – producent-, bruger- og hverdagsperspektiver er således opdelt i tre dele. Bogen kan læses sammenhængende, men gør sig også stærkt, hvis man blot har brug for at blive klog på ét af de enkeltstående perspektiver.

En af bogens styrker er dens redegørende del, der får den ”tværmediale kommunikation” til at fremstå mindre kompleks, end det nogle gange fremstår – uden dog at forfalde til en overfladisk gennemgang. Kært barn har som sagt mange navne, og de der har været i berøring med feltet ved, at der florer flere begreber der er beslægtede eller synes forbavsende lig ”tværmedialitet”. I bogen får vi en kort indføring i disse ”søsterbegrebers” oprindelse, og hvorledes de knytter sig til den nye medievirkelighed og tværmedial kommunikation i særdelshed. Har man derfor undret sig over, hvad begreber som fx ”crossmedia” eller ”flermedialitet” betegner, så er man ledt på helt rette vej med dine bog.

Selvom bogen har det primære formål at gøre undervisere og studerende på de kommunikationsfaglige uddannelser klogere på den tværmediale verden, så er indholdet let fremkommeligt og pædagogisk i sin levering. Det skyldes ikke mindst Sandviks brug af helt jordnære og konkrete cases, der indbefatter alt fra SKAT over X-factor til Nike. Det er svært ikke at finde noget, man kan relatere til. Dermed bliver Sandviks pointe også ekspliciteret i casematerialet: tværmedial kommunikation er at finde alle vegne.

Tilblivelse af Tværmedial kommunikation – producent-, bruger- og hverdagsperspektiver har blandt andet sit udspring i forskningsprojektet ”Meaning Across Media” (2012-2015) – et kollektivt forskningsprojekt ved institut for Medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet – og bygger endvidere på adskillelige års faglig udvikling i forbindelse med masteruddannelsen i Cross Media Communication ved Københavns universitet. Forfatteren har således et nærtstående og mangeårigt forhold til emnet, og det fornemmer man i hans indlevelse og grundighed.

Kjetil Sandviks bog er mere end anbefalingsværdig, hvis man beskæftiger sig med kommunikation og medier i sit daglige virke. Den giver ganske enkelt et både relevant, grundigt og overskueligt overblik over nutidens tværmediale virkelighed. For selvom dele af bogen kræver et nøjere kommunikationsvidenkabeligt fundament for forståelse, så har Sandvik alligevel held med at formidle indholdet på en virkelighedsnær måde, der giver selv den alment interesserede glæde ved at læse bogen.

Forrige anmeldelse
« Er Europa kristent? «
Næste anmeldelse
» John Kørner »