Filosoffen Søren Gosvig Olesen er aktuel med det, han med stor selvbevidsthed kalder en lille bog om kærlighed – for hvordan indfanger og definerer man noget så stort og komplekst som kærlighed mellem mennesker? Alligevel kaster han sig ud i det, dog med den disclaimer, at nogen svar leveres der ikke; i stedet er der undren, som læseren selv må gruble videre over og måske få svar ud af. Nå ja, så har man i hvert fald ikke lovet for meget, fristes man til at sige.

Bogen er struktureret omkring tre centrale definitioner på kærlighed mellem mennesker: Næstekærlighed (agape), erotisk kærlighed (eros) og venskab (filia), og så er der ellers fri leg inden for de hovedinddelinger. Gosvig Olesen tager læseren med ud på en refleksions- og undringsrejse, hvor han endevender både den rus og de tømmermænd, kærligheden kan give os. Han tager jævnligt fat i de store tænkere undervejs, men lige så tit krydrer han sine betragtninger med personlige erfaringer og anekdoter, så på den måde giver forfatteren også noget af sig selv til læseren.

Forlaget forsikrer, at bogen kan læses af alle, inklusiv ”den forelskede teenager”. Som tidligere gymnasielærer vil jeg dog vove den påstand, at de færreste unge mennesker ville have tålmodigheden eller den fornødne almene (baggrunds)viden til at tygge sig igennem et værk som En lille bog om kærligheden. Der er righoldige referencer til diverse filosoffer, Platons Symposion og citater sagt af fortidens store mænd, så indholdsmæssigt kræver bogen alligevel noget af sin læser.

Men selve sproget er lettilgængeligt, enkelt og personligt. Skrivestilen er essayistisk, så man fornemmer tydeligt det reflekterende og det nysgerrige som bærende elementer i værket. Som læser kan man sagtens forestille sig, hvordan man sidder sammen med forfatteren i en art hyggelig, sokratisk samtale og bliver klogere på den der forbandede kærlighed. Humor er der også. Eksempelvis når forfatteren bemærker, at det at bo under samme tag som elskende par er en situation, hvor ”mennesket dér er udsat for konstant slid. Det her er jo en slags ekstremsport!” En af mange finurlige pointer i værket.

Endelig er det en bog med holdninger. Noget, som Gosvig Olesen melder klart ud allerede i forordet: ”Jeg har læst for mange ligegyldige bøger, der vil være venner med alle, til at ville forsøge noget tilsvarende.” Men så er det nu heller ikke mere ramsaltet – dette er ikke en bog, der vil provokation, men refleksion.

Så er du til dybe tanker pakket ind i en lige dele lun og tør tone, så skal du nok få nogle gode timer i selskab med Gosvig Olesen og En lille bog om kærlighed.