Bogen fortæller historien om ægteskabet mellem komponisten Carl Nielsen (1865-1931) og billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (f. Bordersen, 1863-1945) – mest med deres egne ord.

Komponisten Carl Nielsen skrev ikke kun musik i lange baner, han skrev tusindvis af breve, og for 2 år siden blev Carl Nielsen Brevudgaven – udgivet 2005-15 på tryk i 12 bind på forlaget Multivers – gjort tilgængelig for alle som gratis e-bog. Ja, hele den flere tusind sider lange tekstsamling, i John Fellows kildekritiske og omhyggeligt tilrettelagte redaktion kan downloades kvit og frit! Det er et unikt dokument i dansk kulturhistorie – Fellow har ret, når han i forordet skriver:

“Carl Nielsen er ikke blot en af vore største kunstnere, han hører til de få der har grebet så dybt i, og ind i, vor kultur gennem nogle generationer, at vi må interessere os for hvilke dybere bevægelser det var han prægede og var katalysator for. Vi skylder både ham og os selv at beskæftige os med ham og hans kunst og med hvad der skete med os og vor kultur i de år.”

Et kernestykke i historien og CNB er ægteskabet mellem Carl og Anne Marie. De lærte hinanden at kende i 1891 i Paris, blev lyngift samme år, og trods dybe kriser og lange perioder med fysisk adskillelse og en officiel separation forblev de ægtefolk til Carls død i 1931.

I 1983 udgav musikforskeren Torben Schousboe et udvalg af ægteparrets breve til hinanden. Låget blev ved den lejlighed løftet af en indtil da rygteombrust krukke, som bl.a. indeholdt dokumentation af Carls omfattende utroskab (mindst to ’uægte børn’ og mange andre ”sidespring”), men samtidig forblev meget skjult og klausuleret pga. aftaler med komponistens familie.

Med Carl Nielsen Brevudgaven blev alt eksisterende materiale endelig offentligt tilgængeligt, og ægteparrets uretoucherede breve til hinanden – indsat i deres samtidige sammenhæng, dvs. alle mulige andre breve til og fra Carl og Anne Marie – kan nu læses og fortolkes af enhver interesseret læser, uden indblanding af andre, det være sig forskere eller redaktører.

Selvfølgelig lokker det fantastiske materiale mange til at fortælle nogle af de historier, som materialet muliggør. Skuespilleren Lotte Andersen og journalisten Amalie Kestler har samlet materialet om Carls og Anne Maries 40 år lange forhold i en bog, hvis grundstamme er knap en fjerdedel af de eksisterende 910 breve samt udvalgte dagbogsnotater fra begge hovedpersoner og enkelte breve fra andre – mens redaktørerne føjer deres egne korte, velskrevne og indfølte ”præludier” (skrevet i historisk nutid) til de forskellige faser i ægteskabets udvikling.

Der opereres med 5 faser i alt: Kærlighedspagten (1891-98), Kunsten (1904-05), Frugten (1906-13), Stormen (1914-27) og Høsten (1927-31). Det er rigtig udmærket gjort, og jeg har været stærkt fristet til i anmeldelsen at gengive lange passager eller tage nogle få af bogens temaer op. For Carls og Anne Maries ægteskab er virkelig dybt interessant, langt forud for sin (sam)tid og derfor stadig relevant i dag. Jeg forestiller mig også, at lydbog-udgaven (som jeg ikke har haft mulighed for at høre) kan gøre bogen endnu mere levende; det er Lotte Andersen der har indlæst den. Men jeg vælger altså at droppe detaljerne og de fristende nutidsrelevante temaer. I stedet vil jeg skrive nogle få, helt principielle betragtninger.

Jeg mener på den ene side, at denne historie om to af Danmarks største kunstnere i første halvdel af det 20. århundrede – herunder en af de første kvindelige kunstnere, der trodsede ”normal-forventningen” om at ’man droppede kunsten, når man blev gift’ – gør hovedpersonerne lidt mindre end de er. Jeg er klar over, at det bestemt ikke er redaktørernes hensigt, men når der fokuseres så stærkt på hovedpersonernes følelsesliv og det personlige drama, som der gøres her (og det gøres godt), træder samtidshistorien og den større kontekst nødvendigvis i baggrunden. Anne Maries og Carls placering i en i en dansk og europæisk sammenhæng bliver først tydelig, når man læser deres breve i den store, komplekse sammenhæng, som Carl Nielsen Brevudgaven præsenterer – og den er, som nævnt, kvit og frit tilgængelig for enhver via forlaget Multivers’ hjemmeside. Redaktøren John Fellows indledninger til hvert af de 12 brevbind trækker disse store linjer forbilledligt op.

På den anden side mener jeg, at læsere, som ønsker at få indblik i et på en gang plaget og meget stærkt, passioneret kunstner-parforhold, kan glæde sig over den nye bog og dens overbevisende dramaturgiske tilrettelæggelse af parrets breve til hinanden og deres private optegnelser til sig selv.

Det er ikke kun fascinerende læsning om den private pris, hovedpersonerne måtte betale for at udleve deres kunstnerdrømme og samtidig ville stifte familie. Det er også en kilde til refleksion og anfægtelse, for hvem har ret i sådan en konflikt – og hvordan kan vi forstå de nederlag, hovedpersonerne lider, i en tid som vores egen? Det er ikke så mærkeligt, at der også findes en roman om Carl og Anne Marie, nemlig Kirstine Brøndums: Solen mellem tyrens horn fra 1996. Det er også et udtryk for, at denne historie kan sige os noget i dag.

Bogen er meget fint layoutet, med omhyggeligt valgte illustrationer, gode oversigter og litteraturhenvisninger.