De fleste kvinder kender i dag (desværre) til at have et negativt billede af deres egen krop og et medfølgende forstyrret spisemønster. Ifølge de to coaches Sofia Manning og Marie Steenberger er dette typisk resultatet af års mislykkede slankekure, forsøg på at kontrollere vægten og leve op til det, vi tror er normerne. Mange ender med at pendulere mellem strenge sultekure og overspisning og opdeler mad i ’forbudt’ og ’tilladt’.

Det er helt forkert! Faktisk er der en lang række ting at lære – eller måske rettere genlære – for mange af os. De to coaches stiftede i 2016 uddannelsen ’Madmentor’ sammen, og med bogen af samme navn ønsker de nu at aflive en række sejlivede myter om vægttab, kropsopfattelse og fødevarer. Bogen henvender sig både til den almindelige læser, der ønsker at forbedre sit forhold til krop og kost, og til folk, der arbejder professionelt med området.

Ud over at de begge har coachingbaggrund, er Steenberger også uddannet ernæringsekspert. Begge forfattere har selv været igennem en årrække med et forstyrret spisemønster, og derfor er bogen løbende krydret med deres personlige beretninger. Netop dét bidrager til, at det er en bog uden løftede pegefingre – hvilket er ret forfriskende, når det netop er en bog fra kostområdet.

Grundpræmissen i Madmentor er, at vi skal lære, at al mad er tilladt. Det handler bare om at tænke i den rette mængde samt lære at lytte til kroppens signaler. Mange kan for eksempel ikke længere mærke, hvornår de er sultne eller mætte, og atter andre ignorerer det, de kan mærke. Bogen gør ikke så meget ud af konkrete kostråd, men koncentrerer sig om psykologien bag: Hvorfor spiser vi uhensigtsmæssigt, når nu vi udmærket ved, at det ikke er godt for os? Det er her, at coachingdimensionen for alvor kommer ind.

Bogen er opbygget som en form for selvcoachingforløb struktureret i faser, og den rummer derfor også små øvelser og refleksionsspørgsmål. Dog er der også ofret et par traditionelle sider på forslag til madopskrifter, flankeret af de obligatorisk lækre fotos.

I betragtning af, at man som læser skal motiveres til at bryde en årelang vane eller direkte afhængighed, kunne man måske godt have ønsket sig, at bogen var formidlet i et lidt mere entusiastisk sprog. Det bliver en kende kedeligt eller alvorligt til tider, men tankevækkende er det, og det er nemt at genkende sig selv i mange af eksemplerne, som forfatterne ridser op. Det hele foregår som sagt i øjenhøjde uden formaninger og i et letlæst sprog (som måske godt lige kunne have brugt en ekstra korrekturlæsning her og der).

Alt i alt er Madmentor en god, lille bog at få forstand af. Man er klogere på sig selv og sine adfærdsmønstre, når man lukker bogen efter endt læsning.