Som langt de fleste sproglærere, der har arbejde i gymnasieskolen og på HF, sikkert allerede godt ved, så er der i de seneste år kommet et øget fokus på at inddrage andre medier end det skrevne ord i undervisningen. Det handler ikke kun om at stile i højere grad bliver afleveret elektronisk, eller at man er i stand til at oprette en facebookgruppe til sit hold, men især at lærere i såvel dansk som engelsk er blevet pålagt også at undervise i konkret filmanalyse.

Dette aspekt er forståeligt, for mere og mere i vores verden bliver formidlet gennem billede og lyd, og derfor synes det at være logisk, at også lærere følger med og giver deres elever nogle fagudtryk knyttet til området og ikke mindst evnen til at forstå og være kritisk indstillet over for film og tv. Altså redskaber til konkret film- og tv-analyse. Dette kan måske synes som vanskeligt for især de, der har undervist i traditionelle tekster i mange år, men heldigvis er der godt nyt for disse (ældre?) undervisere, som måske føler, at de mangler værktøjerne til også at inddrage filmanalyse i den daglige undervisning.

Forlaget Gyldendal har nemlig udsendt foreløbigt tre bøger henvendt mod hhv. religion-, dansk- og engelskundervisere, der har lyst til at få fagbegreberne fra filmens verden ind i deres undervisning. Det er sket med en bogserie, der har fået titlen Film skal ses i… - kraftigt inspireret af Ole Michelsens klassiske tv-program Bogart, hvor han konsekvent sluttede programmet af med at sige ”Film skal ses i biografen”. I første omgang har Kapellet valgt at se nærmere på bogen Film skal ses i Engelsk.

Film skal ses i engelsk er en utrolig velgennemarbejdet bog, der på en pædagogisk og ikke mindst virkelig velskrevet måde formidler mediefaglige begreber til engelskunderviseren. Det første reelle kapitel har simpelthen fået titlen How to analyse film and tv series og benytter Nikolas Winding Refns film Drive som gennemgående analyseobjekt. Denne introduktion er virkelig gennemført og viser helt lavpraktisk, hvordan man både selv kan komme i gang med at analysere film, men også hvordan man kan sætte ens elever til det. Denne del afrundes endda med en side, der på overskuelig vis oplister de vigtigste fagtermer som mediefag benytter, når der skal diskuteres film.

Efterfølgende er bogen delt op i fem længere kapitler, der kan hives ud af bogen og bruges direkte som en slags miniforløb i undervisningen. Alternativt vil man også kunne benytte disse kapitler som inspiration eller supplement til forløb, der har overlappende indhold.

Det første forløb Suburbia præsenterer tre film, der alle på meget forskellig vis handler om netop forstadslivsliv. Det andet Monsters laver punktnedslag i vampyr- og zombiernes verden. Det tredje Empire finder tre film, der på hver deres måde italesætter nogle af kerneelementerne ved Det Britiske Imperium. Det 4. Tema handler om Sex og bruger bl.a. filmen Bound og tv-serienMad Men til at diskutere kønsroller og meget andet. Et sidste forløb Tragedy tager udgangspunkt i filmatiseringer af Shakespeare-stykker, fra de helt traditionelle filmatiseringer til de film, hvor det kan være ganske svært at få øje på barden.

Til hver af de individuelle film er der også lavet pre-watching-spørgsmål og en række opgaver, som man kan sætte sin klasse til at hygge sig med, efter filmen eller tv-afsnittet er blevet set. Dette er ganske fint, for selv om man – når man læser bogen i anmelderøjemed – opdager, at der er flere opgavetyper, der virker copy/pastet fra afsnit til afsnit, så forekommer øvelserne fornuftige og interessante nok til, at eleverne har lyst til at arbejde med dem. Desuden er bogen hele vejen igennem udstyret med de mest nødvendige gloser og ikke mindst en række stills og plakater fra film, der sammen med det gode, overskuelige layout ganske enkelt gør, at bogen bliver indbydende at bladre i.

Bogen rundes af med en instruktion til underviseren om, hvordan man kan skabe skriftlige opgaver med film som udgangspunkt og endelig et kort kapitel om, hvordan film og tv-analyse med fordel kan inddrages i større opgaver som eksamen, SSO og AT (selv om alt tyder på, at forfatterne godt kunne have sparet sig at skrive om AT, nu den nye gymnasiereform efter alt at dømme sletter denne prøveform). Dette fungerer rigtigt godt og er den eneste del af bogen, der foruden introduktionen, er skrevet på dansk.

Kort fortalt er Film skal ses i engelsk en grundbog, som man skal anskaffe sig, hvis man er lidt rusten i forhold til filmanalyse, eller hvis man er blevet påbudt at sørge for at dække dette faglige felt i den daglige undervisning. Forfatterene er virkelig gode til at formidle stoffet, så der ikke er noget at være i tvivl om, hvad de mener, eller hvad fremgangsmåderne er. Overraskende grundige er de også i at formidle den baggrundsinformation, som eksempelvis gør arbejdet med filmen ekstra interessant. Er du i tvivl så læs evt. introduktionen til afsnittet om Monsters s. 58-60, for den kan ikke skæres ret meget strammere.

Dette er derfor en virkelig brugbar fagbog, som burde blive fast inventar hos enhver engelsklærer med respekt for sig selv og sit fag. Bogen kan forhåbentlig også inspirere undervisere til at lave deres egne filmforløb, med udgangspunkt i hvordan det er blevet gjort her. Det er forfriskende, at de filmeksempler der hentes ind, alle er film og tv-serier, der i de fleste tilfælde er nye og nemme at skaffe for underviseren eller skolen. Man kan derimod argumentere for, at enkelte af de opgaver, der kræver at eleverne googler nogle bestemte ord, for at finde frem til det materiale de skal bruge, måske er væk eller fjernet fra Googles servers om et års tid. Til gengæld kommer der så forhåbentlig en ny udgave af bogen. Alternativt kunne man håbe på, at Gyldendal laver en hjemmeside, der kan akkompagnere udgivelsen, som f.eks. kunne tilgås med uni-login, hvor disse materialer, klip og film kunne findes.

Det eneste bitre ved Film skal ses i engelsk er, når den læses iført mediefaglærerens briller. For i det tilfælde kan man ganske nemt blive vældigt fortørnet over, hvor meget de andre fag begynder at møve sig ind på mediefagets kernekompetencer. Der opfordres kun i en enkelt øvelse i bogen til at genindspille en scene selv, med brug af iPad eller telefon – så den praktiske del er – indrømmet – nedtonet betydeligt.

Alligevel er det bekymrende, at det tænkes, at elever, der har engelsk på b- eller a-niveau, potentielt skal kunne benytte lige så mange mediefaglige udtryk som de elever, der har haft mediefag på c-niveau. Sagt på en anden måde, så er denne bog, dejlig som den end måtte være, også et udtryk for at mediefag, som selvstændigt fag, går en endog meget usikker fremtid i møde. Det er, for at sige det klart, lige til at græde snot over, når nu man har oplevet, hvor vigtigt det er for elever, dels at få sig et kreativt afbræk fra den mere boglige undervisning, dels hvor meget man i virkeligheden lærer om filmanalyse ved selv at lave film – men se dét er en helt anden snak og skal på ingen måde underminere at Film skal ses i engelsk er et stykke virkelig vellykket faglitteratur, rigtigt mange engelsklærere med garanti vil få stor glæde af i de kommende år.