Monstre har været en del af populærkulturen i mange år, og de har haft en speciel plads i litteraturens verden, men i særdeleshed i filmens univers. Det er de færreste monsterfans, der ikke kender Bram Stokers Dracula, Anne Rices En vampyrs bekendelser eller Resident Evil–filmene eller den nyeste zombiefilm Warm Bodies. Monstrene er dog heller ikke et ukendt fænomen for akademikere. I flere årtier har litteraturstuderende læst og analyseret en klassiker som Beowulf og filmstuderende har brugt timer på at diskutere Frankenstein, Nosferatu og nyere eksempler som tv-serierne The Walking Dead og True Blood.

Monstrologi – Frygtens manifestationer er en akademisk tilgang til studiet af monstre, og bogen betragter denne genre ud fra forskellige tv-serier, film og romaner – både nye og gamle. Den tilbyder således en bred vinkling på horrorgenren ud fra et kulturanalytisk, genrehistorisk og filmæstetisk perspektiv på den fremstilling af monstre, vi har været vidne til i gennem populærkulturens mange værker.

En bred introduktion til monstrenes verden
Bogen er skrevet af både danske og internationale forskere med hver deres ekspertise indenfor genren monstrologi. Denne brede vifte af faglig kunnen betyder, at bogen tilbyder læseren en bred og differentieret vinkling på monstre som akademisk begreb. Dette gøres eksempelvis blandt andet gennem en redegørelse for det faglige arbejdsområde ’Monstrologi’, analyser af monstre på både det visuelle og soniske plan i forskellige værker, en udvidelse af monsterbegrebet, som også inkluderer virkelighedens monstre, samt meget andet.

Har man som læser en intention om at tygge sig igennem bogen fra ende til anden, må man forberede sig på, at dette valg af en bred vinkling på begrebet ’monstrologi’ kan betyde, at man i ét eller flere af kapitlerne mister interessen. Dette er ikke, fordi kapitlerne i sig selv er uinteressante. Det handler i højere grad om, at læseren, selvom det er spændende at lære noget nyt, sjældent har en passion for så forskellige emner som monstrene i Beowulf, lyden i forskellige monstrefilm og japansk cyperpunk. Derfor vil der være emner, der fanger den enkelte læser mere end andre.

På den anden side er bogens brede vifte af forskellige vinkler med til at gøre bogen relevant for mange forskellige typer af akademiske retninger. Bogens kapitler vil således kunne læses af både litteraturstuderende, film- og medievidenskabsstuderende, musikstuderende med flere, hvorledes bogen potentielt vil kunne nå et brede publikum, end hvis den kun havde fokuseret på monstrenes rolle i eksempelvis film.

Det kræver sin læser
Bag på bogen bliver det beskrevet, at den ikke kun henvender sig til den akademiske eller professionelle læser, men til alle kulturinteresserede. Derfor er det også relevant at betragte det faglige niveau i forhold til denne udtalte målgruppe.

Eftersom Monstrologi – frygtens manifestationer består af diverse analyser skrevet af akademikere for hovedsageligt en akademisk læserskare, er det forventeligt, at kapitlernes analyser og argumenter er forankret på forskellige teorier. Brugen af disse styrker forskernes argumenter, hvilket medvirker til, at bogen som helhed fremstår fagligt velfunderet. Set i forhold til bogens udtalte målgruppe er det dog ikke helt uproblematisk, at der uden en længere introduktion refereres til Lyotard, Umberto Eco, Freud og flere tunge teoretikere, som det ikke kan forventes, at almindelige kulturinteresserede kender. Denne brug af teori kan derfor med risiko medføre, at læsere, der ikke har kendskab til den pågældende teori, går glip af nogle vigtige pointer. Det er dermed ikke sagt, at bogen bør slække på sine teoretiske referencer. Som nævnt ovenfor er det jo netop disse, som højner det faglige niveau. Det er derimod den anførte målgruppe, der bør eftertænkes.

Ud over at fordre et kendskab til forskellige akademiske teorier kræver bogen også et vist kendskab til de forskellige værker; i hvert fald hvis man som læser vil have mest muligt ud kapitlerne. Selvfølgelig er der ikke plads til – og der skal heller ikke bruges plads på – at beskrive hver enkel film, bog eller tv-serie i dybden, men når man som læser støder på værker, der for én er ukendte, må der nødvendigvis lægges flere kræfter i at forstå kapitlets pointer. Dette gælder eksempelvis ’Monstervisualiseringer’, der, som titlen angiver, handler om at vise dét, der ikke findes. Her er det afgørende, at forfatteren forstår at beskrive de analyserede monstre/scener i dybden, således at man som læser kan se monstret for sig. Dette lykkedes tilfredsstillende i de fleste kapitler, men der kunne med fordel være gjort brug af flere billeder, end det er tilfældet, for at hjælpe læseren på vej.

Monstrologi – frygtens manifestationer kan klart anbefales både til de, der ønsker at læse den i sin helhed, men også til de, der finder enkelte kapitler relevante til enten studie, forskning eller fritidslæsning. Dog skal man som læser gøre sig klart, at bogen har et fagligt højt niveau og derfor refererer til teorier og værker, som kan være ukendte. Men vi har jo alle godt af at lære noget nyt!