For fagfolk, plejefamilier og andre, der har tæt kontakt til traumatiserede eller på anden vis udsatte børn og unge, er det velkendt, at arbejdet med denne målgruppe kan være vanskeligt. Det er vanskeligt, fordi barnet eller den unge kan have oplevet langt fra optimale opvækstforhold i de formative år, hvor de dårlige oplevelser, der er blevet en del af barnets måde at anskue sin verden og sine relationer på, kan spænde ben for etableringen af en tryg og udviklende kontakt. På det udviklingspsykologiske niveau kan det videre være et vanskeligt arbejde, fordi børns kognitive udviklingsniveau ikke gør det muligt at gribe til kognitivt krævende interventionsformer, som anvendes hos voksne i behandlingen af traumer som f.eks. klassisk traumefokuseret kognitiv terapi.

En praktisk bog om mentalisering som redskab
Det har længe været antaget, at børn var resiliente over for traumatiske hændelser, tab mv., og det har derfor længe været tænkt, at børns traumer bedst blev behandlet via genetableringen af en stabil hverdag, tid og ro. Forskningen peger dog på, at tidligt svigt kan skabe langvarige, hvis ikke permanente neurologiske afvigelser, store relationelle vanskeligheder og danne grobund for en afvigende udvikling, der bl.a. kan disponere for senere psykiatriske lidelser. I bogen Mentalisering i mødet med udsatte børn tages emnet og forslag til pædagogisk såvel som psykologisk intervention op af bogens forfatter og psykolog Janne Østergaard Hagelquist.

Værket har som det fremgår af titlen fokus på at arbejde med mentalisering, dvs. evnen til at forstå egne og andres handlinger som motiveret og forårsaget af mentale tilstande såsom følelser, tanker og behov. Teorien om mentalisering er knyttet til det tilknytningsteorien og har dermed fokus på relationen mellem bl.a. voksen og barn som et væsentlig locus for udvikling og forandring.

En praksisnær og praktisk orienteret bog
Da netop det teoretiske begreb mentalisering danner hovedrammen om Janne Østergaard Hagelquists indføring i arbejdet med udsatte børn, indeholder bogen en kort teoretisk og praktisk indføring i begrebet. Derudover søger Janne Østergaard Hagelquist at afdække og beskrive både i teori og gennem brug af casemateriale, hvordan svigt i enten passiv eller aktiv form, fysisk såvel som psykisk, kan forstyrre den normative udvikling af bl.a. evnen til mentalisering.

At bogen skifter mellem teori og casemateriale hele bogen igennem, gør bogen til en letforståelig og interessant indføring i begrebet mentalisering men også ift. arbejdet med udsatte børn og unge. Værket er, modsat mange andre bøger om mentaliseringsbegrebet på området, letfordøjeligt og kræver ikke det store forhåndskendskab til teorien. Bogen er endvidere meget praktisk orienteret ift., hvad udsatte børn har behov for (stabile, mentaliserende relationer, tryghed, følelse af sikkerhed), ift., hvordan man håndterer at arbejde med disse børn og unge, og ift., hvad der på et mere samfundsmæssigt og politisk niveau kræves, såfremt arbejdet med målgruppen skal være vellykket.

Evidens?
På en mere kritisk note bør det dog bemærkes, at selvom teorien og praksiseksemplerne virker velbegrundede og forankret i en stor erfaring på området, så er den mentaliseringsbaserede behandling af børn og unge med traumer ikke evidensbaseret endnu. Derfor bør teorien og metoden fremadrettet søges empirisk efterprøvet under mere stringente undersøgelsesformer end blot casestudier. Dog er det er fra et fagligt standpunkt og som interesseret i det teoretiske begreb mentalisering spændende, dels at se et dansk, velskrevet værk på området, men særligt også at se, hvordan teorien og dens metode i indeværende bog udfoldes og anvendes hos børn og unge, da teorien primært er kendt ift. behandlingen af personlighedsforstyrrede voksne.

Favner bredt
Bogen er for fagpersoner og andre interesserede, som ønsker en basal viden om mentaliseringsbegrebet og en viden og redskaber relateret til arbejdet med udsatte børn og unge. Store dele af bogen kan virke overflødige at læse, såfremt man allerede er godt velbevandret i teorien om mentalisering. Dette er både en svaghed og en styrke; en svaghed for de, der ønsker mere dybde og teori, en styrke, fordi den introducerende gennemgang af teorien skal forsøge at informere en bred faggruppe af bl.a. psykologer, pædagoger, socialrådgivere, plejefamilier, politifolk, skolelærere mf. Dog kan bogen, for de mere teoristærke på området, være en god inspirationskilde til, hvordan man integrerer teorien om mentalisering i behandlingen af udsatte børn og unge der bl.a. har oplevet traumer/omsorgssvigt.