Det er i år 100 år siden, at kvinder fik stemmeret i Danmark til kommunalvalg, og det fejrer Gretelise Holm med bogen Hvorfor er kvinder så snerpede? Bogen udstråler tilsyneladende rødstrømpetankegang, men måske er den netop en god anledning til at opdage sin indre feminist. Så den kvindelige anmelder finder sin uudtalte fællesskabsfølelse med sine medsøstre frem og åbner den pink citygirl-litteraturlignende bog.

Bogen indleder med at opstille 30 af de mest almindelige spørgsmål om køn og ligestilling (dog er otte af disse ikke spørgsmål men konstateringer, men denne lille fejl lader vi være ukommenteret). Herefter følger en gennemgang af kvindernes kamp i historien for indflydelse i samfundet, hvor vi blandt andet kommer forbi Adam og Eva, Thit Jensen, Gud og Allah, Hippokrates og Fredrik Bajer. Efterfølgende redegør Gretelise Holm for en række lovforslag i Rigsdagen og andre politiske debatter angående kvindernes stemmeret. Herefter følger svarerne på de 30 spørgsmål, som udgør størstedelen af bogens omfang – nogle længere end andre, men alle fint detaljerede og redegørende. Ellers er der strøet små citater fra kendte, stærke kvinder (og et par enkelte fra mænd) rundt omkring på siderne, og som supplement til læsningen findes også af og til statistikker og skemaer eksempelvis over mænds og kvinders løn.

Bogens udseende vidner om en kærlig og humoristisk tilgang til et aktuelt og vigtigt emne. Denne lette vinkel holdes desværre ikke hele vejen igennem bogen, og det forventede lune glimt i øjet forsvinder. Dette ville ellers have gjort det langt lettere at fordøje den ellers fortærskede og meget debatterede problemstilling om ligestilling i et moderne samfund. I stedet føles bogen af og til som en klagesang med kvinden som offerrolle for de brutale og hensynsløse mænd – en kliché, som burde være til at undgå. Dog holdes sproget i en uhøjtidelig tone, og Gretelise Holms egne personlige fortællinger og holdninger, som flettes ind undervejs, gør stoffet mindre tørt end det kunne være.

Hvis man som læser besidder en god portion feminisme, så kan man sagtens klare bogens tendens til at lugte lidt af sure Lotte Heise-agtige opstød (og af og til også en brændt bh). Mangler man derimod sin indre feminist, så skal der kæmpes mere for at holde gejsten oppe til at vende siderne. Gretelise Holm formår at holde en fokuseret vinkel, men da ord som ligestilling, køn, og undertrykkelse står flere gange på hver side, bliver bogen simpelthen for lang. Da Gretelise Holm har taget stort set alle aspekter med i denne kønsdebat, er det uundgåeligt, at hun strejfer de samme områder i de forskellige afsnit. Men som læser føler man det som gentagelse på gentagelse.

Titlen indikerer, at det stort set er umuligt som kvinde at gå ind i denne kønsdebat og ligestillingskamp uden at blive anset som mandehader, lesbisk eller snerpet. Gretelise Holms ønske om at gøre op med denne fordom mislykkes desværre. Hun kan ikke overbevise sin læser om, at feminister ikke er en gruppe for sig, som inderste inde ønsker et samfund unde hankøn.

Gretelise Holm ønsker selv, at bogen også skal kunne fungere som opslagsværk, hvis man i en kønsdebat skulle komme til kort eller mangle ord. Dette formål kan kun bifaldes, da den indeholder mange gode oplysninger og tilgange til debatten. Desuden vil man ikke blive helt så træt af løftede stegepander og brændte bh’er, hvis man nøjes med få sider af og til. Men alt i alt tilfører Gretelise Holm ikke andet til kønsdebatten end at samle det hele under et skrigpink omslag. Med ønsket om at bogen alligevel vil komme til nytte i debatter rundt omkring ønskes hermed tillykke til alle kvinder med stemmerettens 100 års fødselsdag!