Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere

Min mor / Annamette Fuhrmann / 140 sider
Forlaget Pretty Ink.. ISBN 9788763812696
Anmeldt 7/11 2011, 17:50 af Signe Marie Bonnerup Hansen

En bog til døtre om mødre


En bog til døtre om mødre

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Dette er en anderledes bog. Den er nemlig, idet du anskaffer dig den, ikke skrevet endnu. Skriften på siderne kommer først hen af vejen og bogen fyldes langsomt op, måske med den mest vedkommende beretning, du nogensinde kommer til at læse. Den kommer nemlig til at handle om din egen mor.

Annamette Fuhrman har produceret en slags samtalebog mellem mor og datter med det formål at styrke båndene imellem dem. Bogen indeholder omkring tusinde forskellige spørgsmål, og ideen er, at moderen f.eks. får denne bog foræret, udfylder den og afleverer den tilbage til datteren. Bogen er inddelt i kapitler, som er arrangeret efter emne. Disse spænder lige fra hverdagsliv til kærlighed og barndom, og der findes spørgsmål af mere eller mindre intim karakter. I den ene ende af skalaen finder vi en række multiple choice spørgsmål, ”Hvad spiser du til morgenmad?”, ”Hvad laver du oftest, når du holder ferie?” og så videre, og i den anden ende spørgsmål inden for kapitlerne ”Dig og Mig” og ”Løse Tanker”, hvor følelserne i højere grad kan få frit løb, og hvor der ligeledes er mulighed for at skrive mere frit. Her skal der f.eks. svares på, hvad der falder moderen ind lige nu, og hvilken konflikt i forholdet, som stadig mangler en løsning.

Noget, som gør bogen speciel er, at den også spørger ind til følelserne i forbindelse med at svare på de forskellige spørgsmål, hvilket skaber et ekstra lag af nærvær under læsningen. Her opdager man, hvilke ting, som er vigtige for moderen, og disse spørgsmål får mindst lige så stor betydning som de konkrete spørgsmål i forståelsen af hende.

Af og til er bogen udformet således, at man kan få fornemmelsen af at skulle svare på de samme spørgsmål, som man allerede har svaret på tidligere, men dette er også det eneste minus ved bogen. Generelt fungerer den rigtig godt, og man kunne håbe på flere i samme genre fra Fuhrmann.

Der er potentiale for en erkendelsesrig bog, og alt i alt lægger bogen op til, at der kan gives et bredt billede af kvinden bag moderen, som man igennem bogen kan lære at kende. En kvinde, som man ofte kun tror, man kender.

Forrige anmeldelse
« I sku´ bare ha´ set mig «
Næste anmeldelse
» Den nye amerikanske roman »