Akademisk Forlag udgiver en glimrende lille serie under overskriften Hvad er… I denne har lektor ved Danmarks pædagogiske Universitetsskole, Bernard Eric Jensen, nu udgivet Hvad er historie? Titlen er den samme som på professor H. P. Clausens bog fra 1963. Men hvor sidstnævnte besvarede spørgsmålet med afsæt i den videnskabelige tilgang til faget, går Bernard Eric Jensen med sin personlige definition helt andre veje. Bogens omdrejningspunkt er, at ”vi har at gøre med historie, så snart en person eller gruppe personer interesserer sig for noget fortidigt og gør brug af deres viden herom til et eller andet formål”. En definition der åbner for en lang række ganske interessante vinklinger. Vinklinger, der sætter fokus på den mangfoldige måde, historien bruges og er blevet brugt på.

Udgangspunktet er overvejelser over, hvilken rolle erindringssteder spiller. Her de to tvillingetårne i New York. Billedet af brandmændene, der placerer Star and Stripes på det forvredne stålskelet på Ground Zero, refererer direkte til det berømte foto fra Iwo Jima (1945). Denne reference samt lignende – blandt andet til Pearl Harbor – understreger, hvor bevidst Bush-administrationen udnyttede historiens fortilfælde. Helt klart med det formål at understrege, at nu var USA i krig. I et senere afsnit gennemgår forfatteren Clint Eastwoods to film om netop Iwo Jima og demonstrerer, hvorledes sådanne erindringssteder kan ses fra flere vinkler. Men centralt står den bevidste brug af historien til eget formål.

Springet til danske forhold ligger lige for: Istedløven, der nu langt om længe synes at blive genplaceret på Flensborg Kirkegård. ”Mindesmærket” gør en kulturarv synlig og søger at videregive denne til eftertiden. Det er dobbeltheden (dansk/tysk – sejrherre/taber), der er en af baggrundene for den til tider stærkt følelsesladede debat om løvens placering. Den gennemanalyserede problematik understreger ganske godt forfatterens synspunkt, at historie er, når ”en person eller gruppe personer interesserer sig for noget fortidigt”. Brugen af historien belyses yderligere med Picassos voldsomme maleri Guernica samt problemstillingerne i forbindelse med eftertidens forholden sig til begivenhederne den 29. august 1943. Forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens til tider noget mærkværdige udtalelser er glimrende valgte eksempler.

Undervejs kommer lektor Bernard Eric Jensen yderligere ind på begreber som identitetsarbejde, lærdom, leg og nostalgi. Områder der blandt andet belyses gennem analyser af P.H´s berømte Danmarksfilm, Morten Korchs roman Det gamle Guld fra 1923, samt den helt finurlige Good Bye Lenin!. Sidstnævnte film gennemanalyseres for at vise, hvor forskellige lag, der egentlig ligger gemt i dens mange scener.

En af bogens styrker er netop dens glimrende eksempelmateriale, der på mange måder danner et fint udgangspunkt for undervisningstilrettelæggelse på mange forskellige niveauer. Et spændende materiale danner som bekendt ofte det bedste udgangspunkt for en vedkommende og udfordrende undervisning. Skal elever og studerendes interesse for det herlige historiefag, ja, så er det givet på tide at finde helt nye veje i formidlingen. Og her er bogen oplagt. Båret som den er af forfatterens store viden og den givende vandring rundt i de mange områder, der udgør faget. Som introduktion til faget for primært lærerstuderende synes bogen oplagt.

Desværre savnes forfatterens smittende begejstring – der er ikke rigtig nogen entusiasme at spore. Og de er – når alt kommer til alt – de største drivkræfter bag formidlingen af faget. Det er faktisk lidt synd, at de ikke mærkes.