Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Personlighedsforstyrrelser – moderne relationel forståelse og behandling af borderline-lidelse / Carsten René Jørgensen / 621 sider
Hans Reitzels Forlag. ISBN
Anmeldt 6/1 2010, 19:32 af Mie Poulsgaard Jørgensen

En fyldestgørende beskrivelse af borderline-lidelsen


En fyldestgørende beskrivelse af borderline-lidelsen

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Carsten René Jørgensen er cand.psych, ph.d. og lektor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institutut, Århus Universitet. I denne bog gennemgår han diagnosen borderline-personlighedsforstyrrelse, som den fremgår i diagnosesystemet DSM-IV-TR fra 2000 og fremlægger en model for moderne relationel forståelse og behandling af svære borderline-personlighedsforstyrrelser og de problematikker, der dertil knytter sig.

Jørgensen redegør for, at borderline-begrebet har som sådan ikke en lang psykiatrisk historie. Begrebet opstod i Amerika i 1930’erne som en måde, hvorpå man kunne imødese individer, der på den ene side fungerede for dårligt til at kunne indgå i den klassiske psykoanalytiske behandling, men på den anden side ikke var dårlige nok til at blive klassificeret som psykotiske. Borderline-begrebet har siden nået stor popularitet, og denne popularitet har gjort den til en art psykiatrisk paraplybegreb – både overbrugt og fejlforforstået. Borderline-personlighedsforstyrrelse (BPF) blev inkorporeret i DSM-systemet i 1980’erne og figurerer endnu i den nyeste version DSM-IV-TR fra år 2000. Der opereres i DSM med en række generelle kriterier for personlighedsforstyrrelser. Overordnet defineres en personlighedsforstyrrelse ved et gennemgående mønster i en persons oplevelser og adfærd, der ved hhv. tænkningen, følelseslivet, den interpersonelle funktion samt evnen til impulskontrol afviger markant fra det forventede i individets kultur. I DSM skelnes mellem ti personlighedsforstyrrelser, som på basis af en række deskriptive fællestræk er inddelt i tre klynger; De excentriske personlighedsforstyrrelser i klynge A, som omfatter de skizoide, skizotypale og paranoide personligheder. De dramatiske personlighedsforstyrrelser i klynge B, der inkluderer borderline, narcissistisk, histrionisk og antisocial personlighedsforstyrrelse. Og endelig de ængstelige personlighedsforstyrrelser i klynge C, som omfatter de evasive, dependente og obsessiv-kompulsive personlighedsforstyrrelser.

I denne bog tager Jørgensen fat i borderline-personlighedsforstyrrelsens diagnosekriterier, hvor der redegøres for patienter med en borderline-forstyrrelse. Borderline personlighedsforstyrrelser rammer især yngre mennesker og er forbundet med betydeligt forringet livskvalitet og menneskelig lidelse, herunder selvskadende adfærd, relationer præget af massive konflikter og øget risiko for selvmord. Ofte anvendes betydelige ressourcer på at hjælpe mennesker med personlighedsforstyrrelser, uden at dette har tilfredsstillende effekt. Først i de senere år er det blevet klart, at der er behov specialiserede og intensive behandlingstilbud, som er rettet imod disse menneskers særlige problemer og behov.

Herefter følger en diskussion af DSM systemets validitet. Dette system kaldes kategorialt, da det placerer patienter i ”kasser”. Da hvert menneske kan siges at være unikt, bliver det kategoriale system kritiseret for at være for unuanceret og indeholde megen bredde indenfor de forskellige diagnoser. Der argumenteres derfor for, at især når man har med personlighedsforstyrrelserne at gøre, må et dimensionelt diagnosesystem tillige anvendes, da denne i stedet placerer personer på personlighedsspektrer.

Herefter følger en diskussion af ætiologien bag forstyrrelsen, dvs. årsagen til dennes opståelse, og dette er der flere bud på. Det tyder på, at omsorgssvigt spiller en stor kontribuerende rolle, men der er også biologiske, neurologiske, kognitive og meget mere, der spiller ind i forstyrrelsens patogenese, noget der alt sammen gennemgås i bogen.

Jørgensen kommer stort set omkring alt, der er relevant i en forståelse af borderline-personlighedsforstyrrelse og efter læsningen af denne bog kan man siges at vide meget omkring de problematikker, der gør sig gældende for en forståelse af borderline-forstyrrelsen og borderline-patienter som sådan. Jørgensen kommer dog ikke med noget forslag til ny forskning, men han giver en god opsummering af de psykiatriske tilgange i sin bog. Den fanger fint alle nuancer og diskussioner, der hæfter sig til forstyrrelsen og overser ikke ret meget – den er dyb og gennemgående. Dette gør selvfølgelig bogen noget lang, og den vil sandsynligvis ikke være relaterbar og/eller interessant for personer udenfor psykologi-pædagogik-feltet. Den har hermed et ret snævert publikum, men for dette publikum, leverer den varen – man får simpelthen svar på alle de spørgsmål, der skulle være. Den er skrevet på et højt fagligt niveau og er stadig letforståelig, simpelthen en ener indenfor dansk litteratur om borderline-forstyrrelser.

201
Forrige anmeldelse
« For familiens skyld «
Næste anmeldelse
» Universitetets død – Kritik ... »