Som indgangsport til udgivelsen Romersk antologi citeres Cicero for følgende: ”Alle bøger, filosoffernes ord, ja hele oldtiden er fuld af gode eksempler, men de ville henligge i mørke, hvis der ikke fandtes en udbredelse af litteraturen” (6). De klassiske tekster – i sin mangfoldighed fra myter, over drama og filosofiske dialoger, til elementære retskilder – er den kulturelle svøbe, som vores samfund i dag består af og ud af. Har vi ikke et intellektuelt kendskab til disse tekster, kender vi ikke os selv til bunds. Vi kvæler os selv og begår de samme fejltagelser, hvis ikke vi kan bryste os af viden om, hvorfra vores tænkning og idealer er kommet. Udbredes vores grundtekster ikke som almen viden, mister vi en forståelse for moral, etik, jura og almindelig menneskelig forståelse, og måske kunne vor tids flygtige søgen efter økonomisk letomsættelig viden lære noget af den klassiske visdom. Romersk antologi udfylder i hvert fald et hul i tilgængelig formidling af centrale tekster fra, da Romerriget var en verdensmagt fra cirka 200 f.Kr. til 200 e.Kr.

Den antikke græske tænkning er velformidlet og godt beskrevet i sin almindelighed, men denne tænknings indtog og brug i den romerske tænkning og derfor videre i den bredere (måske vestlige) forståelsesramme mangler samlet almen udbredelse. I filosofiske grundbøger og andre værker, der introducerer behersket til filosofiens grundpiller, sætter ofte den romerske tænkning som en fodnote til Platon, og iler videre til den kristne filosofi i en postromersk verden. Det er dog snarere interessant at vende dette billede lidt om ved at læse dele af den romerske tænkning som netop linket mellem det græske verdensbillede og den kristne filosofi. Dermed er det ikke meningen at læse tænkningens, dramatikkens eller juraens historie som en målorienteret fremdrift mod højere mål, men i stedet er det interessant at se, hvordan senantikkens – med en anakronisme – globaliserede samfund qua Romerriget var et stort kulturelt smeltedigel, der bragte nye tanker på banen, og var ikke kun en formidlende mellemposition på vej væk fra den græske guldalder.

Romersk antologi er en formidlende forgænger til det fornuftige og velmodtagne værk Veje til Rom , der sætter sejl i et lignende ærinde. Målgruppen er dog prisværdigt anderledes i forhåndenværende udgivelse. Den retter sig primært og i udgangspunktet mod de gymnasiale uddannelser til brug i forbindelse med det, der traditionelt omtales som oldævl: Oldtidskundskabens righoldige litteratur, der i dette tilfælde er med særligt fokus på tekstnedslag i både den græske og latinske del af de romerske tekster. Det betyder, at de udvalgte uddrag er indplaceret i en tentativ kronologi, som ikke placerer teksterne inden for genrer, men i stedet forsøger at give et historisk rids, som samtidig er introduceret af små, glimrende indføringer af de to redaktører, Bent Christensen og Chr. Gorm Tortzen. Derfor er antologien på ingen måde kun forbeholdt gymnasieelever, men bogen henvender sig også til alle (os), der mangler viden om og primært kendskab til disse centrale tekster. Oversættelserne er valgt fra andre værker, og virker udmærket i den samlende kontekst.

Romersk antologi skal – og kan – dog kun med besvær læses som et samlet hele, hvilket måske mest afspejler dens undervisningsmæssige formål. Derfor er den på ingen måde en historisk, filosofisk eller litterær indføring, men den sigter efter at få et førstehåndskendskab til nedslag hos Cicero, Seneca, Vergil, Ovid og mange andre mere eller mindre kendte navne. Udvalget kan selvfølgelig altid diskuteres, men det gælder jo altid, når der træffes valg. Det mest interessante ved de valg, der er truffet, er, at filosofiske, retoriske og politiske tekster kommer til at stå i et afspejlende og perspektiverende forhold til dramatiske og poetiske værker. Det efterlader de enkelte uddrag i et sammenlignende resonansrum, som fungerer godt – et eksplicit valg fra redaktører, der ikke har sigtet efter en tematisk organisering. Således er det muligt at læse pluk fra Senecas Breve om etik side om side med et snit i hans drama Thyestes, hvor nogle af de etisk, politiske pointer går igen. Det er altid interessant og belejligt, når værker på den måde sættes til at sitre i forhold til hverandre.

Romersk antologi har et stykke tid på bagen siden sin udgivelse, hvilket levner rum for at vurdere bogens videre potentiale. I bogen såvel som på forlagets hjemmeside anføres det, at der er oprettet en sideløbende hjemmeside med supplerende materiale. Det er selvfølgelig altid farligt at forankre en sådan mulighed på skrift, fordi det skal holdes ved lige, og efter alt at dømme eksistere denne hjemmeside ikke mere. Idéen med social software lanceret til undervisningsbrug i forbindelse med udgivelsen af undervisningsmateriale er god og læser ansvarligt tidens kommunikative trends, men det er problematisk, når projektet ikke føres til dørs. Det gør dog ikke noget for den enkelte antologi, der fint fungerer for sig selv: Der er materiale nok at dykke ned i, trods tekstuddragenes lidenhed, og det kan næsten kun overraske, hvor relevante mange af uddragene synes at være den dag i dag.