Om kort tid spiller Danmark åbningskamp ved EM i fodbold mod Slovenien. Forventningerne til det danske landshold er vel højst moderate. I hvert fald langt fra, hvad de var, da Danmark gik ind til den seneste slutrunde, VM i 2022. At landsholdet så skuffede fælt i ørkenstaten, og siden da har spillet mildest talt svingende - og for det meste middelmådigt – er anden historie.

Når skuffelsen var så stor over præstationen sidst, skyldtes det jo først og fremmest det eventyr, vi alle gennemlevede året forinden: EM i 2020, som blev afholdt i efterdønningerne af Coronaen og derefter udsat til 2021. At se det danske fodboldlandshold spille så inspireret på den allerstørste scene var vildt. Intet mindre. Om vi rammer de spillemæssige højder og får sat et lige så stort aftryk i turneringen, er det måske de færreste, der tror på. Men hvis det skal lykkes, eller hvis det bare skal lykkes at ramme bare noget, der ligner succesen fra 2021, kræver det formentlig, at vores pt. varmeste angriber, Rasmus Højlund, rammer sit absolutte topniveau. Den unge, blonde angriber er en vigtig nøgle til dansk succes, og en hel nation håber på, at han skriver sit navn ind i den kollektive fodboldhukommelse til årets slutrunde.

Med andre ord er betimeligt, at forlaget Memoris udkommer med bogen Tæt på Rasmus Højlund nu, skrevet af Erik Christian Larsen. Larsen har en lang række udgivelser af samme skuffe på samvittigheden.

Der er tale om bøger med stramt koncept: korte tekster på maks en side med en række nedslag i spillerens karriere: Om Højlund hører vi forventeligt om lidt opvæksten, lidt om ungdomsårene, debuten for FCK, det hurtige salg til østrigske Sturm Graz, opholdet i Atalanta og endelig kometkarrierernes foreløbige kulmination med skiftet til Manchester United og en rekord salgspris på over en halv milliard danske kroner. Vi hører naturligvis også om debuten på A-landsholdet og om målene i den rød-hvide trøje.

Alt sammen fortalt lige ud af landevejen og krydret med citater fra trænere og medspillere. Billederne, som er flotte og store, er typiske spillerbilleder. Fysikken stråler ud af dem. Klassisk sportsæstetik. Bedst er billedet, da Højlund scorer sit første mål i Premier League for United. Højlunds ansigt: de lukkede øjne og åbne mund, der skriger forløsningen ud, er bogens største oplevelse.

Det er en bog velsagtens henvendt til halvstore børn, som gør dem lidt klogere på fodboldspilleren Rasmus Højlund. Mennesket Rasmus Højlund bliver vi ikke klogere på. Jeg aner ikke, hvad han går og tænker om verden eller hvilke følelser, der mon strømmer igennem ham. Men til gengæld ved jeg nu, at han har gjort meget ud af at træne sit højreben, så han ikke kun er farligt med det fortrukne venstreben. Bogen er demonstrativ i sit ensidige fokus på fodbolden.

Nej. Det var ikke nogen stor oplevelse at læse Tæt på Rasmus Højlund. Jeg heller ikke målgruppen, kunne man rettelig indvende. Min 13-årige, meget fodboldinteresserede søn, er måske. Men han kunne kun svinge sig op til at bladre lidt sporadisk i bogen, da jeg viste ham den. Han har ellers læst mange af bøger af den skuffe. Men er nok på vej videre.

Om dette års fodboldsommer når højderne fra sidste EM, må vi vente at se. Men at det ikke er det sidste, vi har set til Ramus Højlund, er nok ret sikkert. Det er nok heller ikke den sidste bog der vil udkomme om den unge dansker.

Hvis jeg skulle læse en til af disse bøger, skal vi endnu tættere på og også høre om noget mennesket bag fodboldspilleren.