Mest læste
[Spilanmeldelse]

1 - Spilanmeldelse
Bloodborne
2 - Spilanmeldelse
Ratchett & Clank – Tools of Destruction
3 - Spilanmeldelse
Assassin’s Creed IV – Black Flag
4 - Spilanmeldelse
Far Cry 3
5 - Spilanmeldelse
The Last of Us
6 - Spilanmeldelse
SpaceChem
7 - Spilanmeldelse
Assassins Creed - Brotherhood
8 - Spilanmeldelse
Knack
9 - Spilanmeldelse
Back to Bed
10 - Spilanmeldelse
South Park: Stick of Truth




Mod Nation Racers / PlayStation 3
Sony Entertainment / Nordisk Film
Anmeldt 16/8 2010, 21:30 af Torben Rølmer Bille

Keep it simple


Keep it simple

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Over sommeren 2010 har der været ganske hård konkurrence på videospilmarkedet om hvem der ville løbe af med titlen som årets mest gennemførte racerspil. Umiddelbart har kampen om det bedste arkade-racerspil stået mellem Disneys & Black Rock Studios grandiøse, Jerry Bruckheimer-inspirerede Split Second og Activisions mellemting mellem Wipeout og Burnout: Blur, men der har også været endnu en kører på banen, som vil være med i denne konkurrence, for Sonys Mod Nation Racers har nemlig noget de andre spil mangler – evnen til at spilleren selv får mulighed for at designe spiloplevelsen.

Der er sikkert de der vil hævde at Mod Nation Racers ikke bør sammenlignes med Blur og Split Second, da det umiddelbart er henvendt til et noget yngre publikum og via dets grafiske udtryk (små gokarts kørt af avatarer med store hoveder) har langt flere fællestræk med Nintendos store succes Mario Kart. Der kan være noget om snakken, for Mod Nation Racers er helt klart et spil som er henvendt til hele familien, i stedet for udelukkende at appellere til de store drenge i hjemmet.

Utroligt mange muligheder
I og med at styringen er forholdsvis simpel kan selv familiens yngste være med til at køre om kap og da det efterhånden er et faktum, at piger godt kan lide spil, hvor de selv har mulighed for at designe, lege med farver, former og strukturer (f.eks. The Sims og Little Big Planet), så synes Mod Nation Racers faktisk at have meget bred appeal. Faktisk kan det sagtens ses som bilspillenes svar på Little Big Planet, for en af de allerbedste features ved spillet er de steder, hvor spillerne selv kan få lov til at skabe de baner man kører på.

Fra et usability synspunkt er Mod Nation Racers ufatteligt vellavet og utroligt intuitivt at gå til. Selv uden manual er de forskellige værktøjer man har til sin rådighed utroligt nemme at bruge. Det kræver selvfølgelig en smule træning hvis man vil lave baner med smutveje eller hvis man foretrækker selv at ville placere hvert et græsstrå og vejskilt, men har man ikke brug for dette tilbyder spillet selv at generere både omgivelser, bygninger, samt diverse forhindringer og power-ups, lige så snart man er færdig med at designe selve den bane som de små gocarts skal fræse rundt på. Før man gemmer sin data har man også mulighed for at testkøre banen, så man kan se om der er brug for nogle ændringer.

Ned i detaljen – og så online
Det er også muligt at modificere sine køretøjer og bilernes førere helt ned i detaljen, så med en kreativ designer gemt i maven får her mulighed for at udfolde sig. Når man er tilfreds med sine designs af baner, biler eller de avatarer man har skabt, har man – såfremt ens PS3 er online – mulighed for at dele disse kreationer med alle andre spillere rundt om i verden, der så kan bedømme ens kreationer.

Er man mere doven, kan man også bare downloade de skins, baner og biler som andre spillere har lavet. For selv om der ikke var ret meget at vælge mellem lige da spillet blev udgivet er der i skrivende stund helt utrolig mange interessante ting, som ligger til fri download.

Er man slet ikke er interesseret i alt dette ”bytte-bytte købmand” og vil man hellere udfordres i ræs, så fungerer online-delen også utrolig glimrende, for der går ikke ret mange knaptryk, før man er i færd med at udfordre en række andre spillere, enten på hjemmelavede baner eller på de baner som fulgte med spillet.

Offline sjov
Man skal dog ikke tro at Mod Nation Racers er et spil som kun fungerer hvis man er på nettet. For selv om den sociale networking idé synes at være konge her, så er der stadig masser af mulighed for ræs, kreativitet og spænding hvis man ikke har mulighed for at slutte playstationen til en trådløs forbindelse. De designs man skaber kan man i stedet teste med sin familien eller venner hjemme i stuen, for spillet understøtter split-screen med op til fire spillere ad gangen (dette kræver naturligvis at man har fire controllers til sin rådighed). Man kan vælge alene at gå gennem karrieredelen af spillet, hvor man spiller mod de CPU-styrede modstandere.

Selv om grafikken er ganske fin, så er den ikke så detaljerig som man ser det i de andre bilspil der blev nævnt indledningsvis. Den minder meget om Mario Kart, selv om overfladerne og farverne takket være PS3s grafikprocessor har en langt mere imponerende finish. Spiller man derfor flere spillere af gangen, har fabrikanterne ikke som i eks. Split Second været nødt til at drosle ned på detaljerigdommen, for hver af de fire billeder på skærmen afvikles uden hverken hakken, frametearing eller andre grafiske problemer. Når spillet både tager sig så indbydende ud og er så nemt at gå til, er der ingen undskyldning for at hverken familiens ældste eller yngste ikke kan være med i legen.

Indlæser…
Det eneste hak i den ellers så fint spraymalede fernis på Mod Nation Racers er de – i disse tider - forholdsvis lange indlæsningstider på banerne (15-25 sek). De dukker op når man vil forlade den hovedarena man starter i og enten har lyst til at bevæge sig over i designdelen, gå online, eller hvis man vil spille singleplayerdelen. Når de baner man har valgt skal loade går der også gerne lidt for lang tid som kan føles ganske frustrerende, når man bare vil ud og køre hurtigt.

Indlæsningstiderne hænger garanteret sammen med flere ting, dels skal de baner som man selv har skabt garanteret genereres i PS3ens hukommelse før løbet kan gå i gang – for vælger man at genspille den bane man lige har kørt på, kan man gøre det så snart løbet er slut. Desuden er disse loadtider garanteret til stede for at gøre springet fra offline- til onlinedelen mindre frustrerende, for her går der i sagens natur lidt tid før man kan starte et nyt spil og ræse mod andre online-spillere. De skal jo lige have tid til at logge sig på, køre gamle løb færdig, osv.

Deruda’
Lidt naturlig utålmodighed over indlæsningstiderne er dog nemt til at leve med for Mod Nation Racers er et spil, der vil have utrolig lang levetid hos de familier der har kreative sjæle boende. Det er derfor en ganske god investering, da spillet som sagt har en virkelig bred appeal – til både de, der selv kan lide at skabe ting og til de spillere der bare vil i gang med noget uforpligtende arkaderæs.

De forskellige menuer og designinterfaces er så legende lette at gå til og mulighederne er så mange, at det er et spil som man både kan gå længe på opdagelse i - for at se hvad der er af muligheder - men samtidig er de forskellige værktøjer så nemme at benytte at selv ens gamle bedstemor med lidt vejledning kan designe sin egen sindssyge bane med flyvehop og våben indenfor fem minutter, for derefter at give resten af familien baghjul. Kort sagt, er spillet et innovativt, muntert og særdeles børnevenligt racerspil for hele familien.

Forrige anmeldelse
« God of War III «
Næste anmeldelse
» Assassins Creed - Brotherhood »