Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Bogen helt uden billeder / B. J. Novak / 48 sider
God og Ond. ISBN 987-87-92246-67-7
Anmeldt 10/6 2015, 23:08 af Torben Rølmer Bille

Ord for de mindste


Ord for de mindste

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Både som anmelder og som forælder er det fantastisk at opleve hvor mange gode bøger der til stadighed udkommer til de alleryngste. Det glæder sikkert også mange af de spelt-mødre og hipsterfædre, der himler op på deres Facebookprofil over hvordan elektronikken suger legeglæden og fantasien ud af deres børn. Hvad enten man tilhører de teknologiforskrækkede eller bare er normalttænkende, så vil man med garanti begejstres over Bogen helt uden billeder, som netop er kommet på dansk i Peter Adolphsens fine oversættelse.

Som titlen antyder er der tale om en helt enkelt bog uden illustrationer. Det kan derfor virke lidt mystisk, at den er udkommet på tegneserieforlaget Aben Malers datterselskab God og Ond, men selv om bogen mangler billeder, så formår den i den grad at aktivere ungernes fantasi og ikke mindst deres lattermuskler, men det kræver også noget af den der læser bogen, for den er i den grad designet til højtlæsning.

Det ville være ganske nemt, at gengive nogle af de skægge ting som optræder i bogen, men det ville også være lidt en skam, da man bare skal få fat på den og begynde at læse den højt for poderne. Hvis man tvivler på at den er morsom, anbefaler kapellet at man slentrer en tur ned på det lokale folkebibliotek eller i boghandelen og ved selvsyn giver sig til at læse – for selv om der ikke var et eneste barn i nærheden første gang undertegnede læste den, var det næsten umuligt at undgå at grine undervejs.

Det er nemlig en bog der går i dialog med sig selv. Den instruerer den som læser højt i at alt der står i den skal læses højt, synges eller råbes og at den der læser højt ikke må springe noget over, ændre på ting. Så uanset hvordan man forsøger at kringle den, kræver bogen at man både læser med ens normale røst og så ændrer den i de passager hvor bogen dikterer at man læser fjollede ting op. Det virker måske som en ganske simpel gimmick, men det er også ofte de der er de mest effektive.

Dette er ikke en bog for de højtlæsere, der nægter at lave stemmer (noget som alle forældre ved strafansvar skulle være pålagt), men den slags mennesker findes der heldigvis heller ikke særligt mange af. Når den først er blevet læst højt et par gange, så vil man opleve, at ungerne ligefrem ser frem til de mest fjollede passager og endda selv bliver interesseret i at læse bogen.

Som en slags begrænset empiri blev bogen først læst højt herhjemme for begge unger på hhv. 11 og 6. Dernæst tog den 11 årige og læste den højt for lillebror og dagen efter kastede lillebror sig over en højtlæsning for os andre og selv om det tog ganske lang tid, lykkedes det ham at komme igennem den, med lidt hjælp fra os. Så det er på mange måder både en bog, der er sjov at læse højt, som man får umiddelbar respons på fra de yngste og en bog, som de også selv har lyst til at læse, nu da den er så tilpas kort og overskuelig, men også fordi den har så mange fjollede passager og vrøvleord.

Sidst, men ikke mindst, så er titlen fuldstændig genial, for den viser jo med al tydelighed, at bøger ikke behøver at være kedelige bare fordi de ikke er gennemillustrerede. Noget der forhåbentlig skaber præcedens for de kommende generationer af ivrige læsere. Som skrevet står ”så var i begyndelsen ordet” og selv om det måske ikke står i de hellige bøger, så er der stor sandsynlighed for at ordet var noget i retning af ”BLØRK”.


Forrige anmeldelse
« Karmaboy – Kometen og den ond... «
Næste anmeldelse
» Opfør dig ordentligt – og v... »


Flere prosaanmeldelser