Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
8 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
9 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Den lille frække Frederik og Klatteradat / Halfdan Rasmussen / 60 og 48 sider
Det Schønbergske Forlag. ISBN
Anmeldt 29/1 2015, 09:31 af Lars Ole Bonde

Alle tiders halfdan


Alle tiders halfdan

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Dette er ikke en anmeldelse. For hvordan kan man anmelde Halfdan Rasmussens udødelige rim og remser? Det skulle da lige være til Hittegodskontoret, hvis man havde mistet sit eksemplar af Lange Peter Madsen eller Halfdans ABC i bussen eller i toget. Nej, anledningen til disse linjer er, at det i dag d. 29.1. 2015 er 100 år siden Halfdan Rasmussen blev født (død 2.3. 2002), og at nogle af hans klassiske værker i den anledning genudgives.

Jeg skriver disse linjer som et menneske, der har haft glæde af Halfdans særlige sprog og mini-universer i tre livsaldre. Jeg husker at jeg som barn lærte mange af børnerimene udenad, fx Tullerulle Tappenstreg og Lillebrors potte. Da jeg selv blev far, pløjede jeg børnerimene igennem med min datter og de andre børn i kollektivet – jeg skrev endda melodi til Nådada for Tilde, fordi der var en Tilde blandt børnene. Som bedstefar har jeg nu gang i de gode gamle bøger igen, og de har ikke mistet deres saft og kraft, kan jeg hilse og sige. I den genudgivne bog har jeg fx været så glad for at finde det (af mig) glemte tredje vers af Futte futte futtog, der indgår i godnatsangs-potpourriet, jeg synger for min dattersøn.

Den lille frække Frederik indeholder en lang række af de klassiske børnerim. Men en stor fornøjelse ved genudgivelsen er at blive mindet om alle de fortræffelige rim, som er mindre kendte. Jeg opdagede faktisk en hel del, som jeg slet ikke kunne huske at have hørt eller læst før. Blot et enkelt eksempel:

Rottefænger Rasmus

Rottefænger Rasmus
fanged fire glasmus,
tog dem med til sit palads
ovre i Damaskus,
gav dem hver et glaskrus,
tændte alle gasblus,
læste med en mægtig bas
i en kitekasmus

Som helhed er det et sprogligt og visuelt festfyrværkeri uden lige. Alle sproglige virkemidler er i brug: enderim, bogstavrim, kontraster, ligheder, metriske skift, onomatopoietika, fantasiord, neologismer osv. De morsomste rim er næsten dem, hvor selve det sproglige er pointen.

Den anden (og mindre kendte) genudgivelse, Klatteradat, er anderledes, da det er en sammenhængende ”konceptbog”, som Halfdan lavede sammen med tegneren Kaj Matthiessen. Den består simpelthen af sider med tegnerens (og hans søn Antons) blækklatter i alle mulige former, størrelser og til dels farver (sort, hvidt og rødt), og så forsyner Halfdan hver klat med herlige firlinjede vers om eksisterende og nyskabte dyr og væsener – et eksempel:

Her er en klatte-prut-movrinsk
som kaldes prut-moklat på svensk
fordi det dér er strengt forbudt
at kalde den en klat-moprut

Det er ganske vidunderligt at tænke på, at Halfdan faktisk har fået efterfølgere, i hvert fald mindst én. Jeg tænker på Jakob Martin Strid, der med bøger som Min mormors gebis skriver sig ind i samme fabulerende og sprogenergiske tradition. Strid illustrerer endda selv sine bøger (overdådigt), mens Halfdan samarbejdede med mange tegnere.

Men selvfølgelig var det især Ib Spang Olsen, der kongenialt tegnede til de skøre rim og remser. Derfor er det også dejligt, at genudgivelsen af Den lille frække Frederik er ledsaget af en cd, hvor Ib Spang Olsen læser teksterne.

Halfdan var ikke kun børnenes ven og digter, han skrev også – prisbelønnet – voksenpoesi. Her har jeg koncentreret mig om de to genudgivne børneudgivelser, men der skulle også komme en genudgivelse af Halfdans Digte – en moppedreng på 544 sider, til en hund. Grib også den chance, for som Halfdan selv skrev:

Jeg skriver sjove digte.
Jeg skriver også triste.
De første læser andre folk.
Selv læser jeg de sidste.


Forrige anmeldelse
« Kantslag «
Næste anmeldelse
» Lejlighedssange »


Flere prosaanmeldelser