Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




The vampire diaries – Kampen / Lisa Jane Smith / 253 sider
Forlaget Tellerup. ISBN 978-87-588-0902-1
Anmeldt 22/2 2011, 19:14 af Mie Poulsgaard Jørgensen

Anden del i den kendte vampyrserie


Anden del i den kendte vampyrserie

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Kampen er den anden bog i serien, der begyndte med bogen Mørkets brødre om teenagepigen Elena, der forelsker sig hovedkulds i den mystiske Stefan. Stefan er vampyr og har levet i flere hundrede år. Problemet er bare, at hans bror Damon, som også er vampyr, er kommet for at hævne sig på Stefan, da Damon føler, at det er Stefans skyld, at Katherine, som var brødrenes store kærlighed, begik selvmord. Nu står brødrene igen over for et lignende dilemma, da de begge desperat prøver at være sammen med Elena, og Elena føler sig mere og mere fanget imellem de to brødre, selvom hun ved, at hun elsker Stefan højest.

Den første bog sluttede med, at byen Fell’s Church var ude for at fange Stefan, da alle beviser peger på, at det er ham, der har stået bag et mord, selvom Elena er overbevist om, at Damon står bag mordet.

Kampen fortsætter, hvor Mørkets brødre slap, og de to bøger hænger således sammen på en måde, der gør, at man ikke kan læse denne bog uden først at have læst den foregående. Elena har fået stjålet sin dagbog, hvori Stefans hemmelighed står beskrevet, og Elena prøver således ihærdigt at få bogen tilbage. Alt imens er Elena ikke længere den populære pige i klassen, da hendes kæreste mistænkes for mord. Der viser sig i denne bog en anden mere elskværdig side af Elena end i den første bog, hvori hun blev fremstillet som et meget overfladisk og selvcentreret menneske. I Kampen er hun mere betænksom overfor andres følelser og mere ligeglad med, hvad folk tænker om hende; alt i alt en hel del mindre ”irriterende” end i den første bog.

Damon er besat af tanken om at tage Elena fra Stefan og gøre hende til sin mørkets dronning, og han er parat til at dræbe sin bror for at opnå, hvad han ønsker. Stefan, der kun har levet af dyreblod og derfor er meget svagere end sin bror, der lever af menneskeblod, indser at han for at beskytte Elena fra Damon må drikke menneskeblod i et desperat håb om at få kræfter nok til at udslette Damon.

Elena skynder sig desperat ud for at stoppe slagsmålet mellem Stefan og Damon, men af ukendte årsager ender hendes bil i floden, og Elena drukner. Men Elena, der har vampyrblod i sig, vågner således op og er i færd med at forvandle sig til vampyr.

Kampen er alt i alt mere handlingspræget end den første del af serien: den er spækket med action og cliffhangers, og man lærer endvidere en del bipersoner bedre at kende. Bogen fortsætter naturligt, hvor Mørkets brødre slap, og får samlet op på uvisheder fra den første bog. Man føler med Elena, der pludselig er klemt imellem to brødre, der begge er villige til at dø for at få hende – en situation som sikkert ville få mange pigehjerter i brand, men som i denne sammenhæng er brandfarlig. Bogen behandler således i tråd med Mørkets brødre temaer omkring kærlighed, familie og venindeforhold, og hvad der sker, når konflikter opstår i alle tre sfærer af disse temaer. Bogen vil appellere til mange yngre læsere men kan læses af andre, der tiltrækkes af ovenstående problemstillinger.


Forrige anmeldelse
« The vampire diaries – Mørket... «
Næste anmeldelse
» The vampire diaries – Raserie... »


Flere prosaanmeldelser