Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Det dobbelte land / Birgithe Kosovic / 254 sider
Gyldendal. ISBN 9788702076707
Anmeldt 22/6 2010, 22:40 af Mie Poulsgaard Jørgensen

Drama i Jugoslavien


Drama i Jugoslavien

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Birgithe Kosovic, født 1972, er halvt dansk og halvt jugoslavisk. Tidligere journalist ved Information og Press. Hun debuterede i 1997 med romanen Legenden om Villa Valmarana. To år efter blev den efterfulgt af Om natten i Jerusalem. Nu er hun tilbage med en roman, der foregår i Eks-Jugoslavien, som hendes familie stammer fra. Researcharbejdet med bogen har været langt mere omfattende, end Kosovic havde forventet. Hun var nemlig nødsaget til at sætte sig ind i hele Jugoslaviens historie – politisk, historisk og kulturelt – for at skrive denne bog, og hun besøgte endda landet gentagne gange.

Bogen udspiller sig som førnævnt i Jugoslavien, hvor vi møder hovedpersonen Milovan, som igennem hele bogen tænker tilbage på sit liv. Her hører man om Milovans opvækst, og hvordan han meldte sig ind i Partiet, der senere hen fører til en stilling som Partisekretær. Milovan har dybt ambivalente følelser med denne stilling, da han føler, at hans bedste ven Nebojsa burde have fået den. Nebojsa som er flot, vittig, pligtopfyldende, damernes ven og halvt italiener! Sidstnævnte er skyld i, at han ikke er kommet frem i partiet, og hvorfor Milovan, hvis far kæmpede for hjemlandet (men var svinsk på alle andre områder), sad på stillingen.

Milovan har således et ambivalent forhold til Nebojsa, noget som uddybes og intensiveres igennem bogen. Milovan er gift med Frane, med hvem han har en søn. Men alt ændrer sig den dag, Nebojsa introducerer ham for Lidija, hans kommende gravide kone. Allerede fra første øjekast tiltrækkes Milovan til hende og senere, da hun får arbejde på kontoret, stiger lysten efter hende. Milovan bliver som besat i tanken om, hvordan Lidija og Nebojsas forhold udspiller sig.

Da Nebojsa pludselig bliver dødssyg, søger Lidija i Milovans arme for trøst og fra den dag af ændres alle de implicerede parters liv for altid. Hertil vil jeg ikke uddybe mere, da jeg ville spolere oplevelsen for læseren. Jeg har dog nogle få bemærkninger omkring bogen. Først og fremmest er Kosovics sprog fantastisk. Hun beskriver alting på en måde, der virkelig danner billeder hos læseren. Derudover formår hun at flette Jugoslaviens historie fint ind i bogen, uden at det tager over og bliver det bærende i bogen.

Når det kommer til selve historien, er jeg dog ikke så fascineret, for det første er emnet ofte brugt i bøger; personen der prøver at flygte fra sig selv og blive en anden, men ender med at miste alt. Derudover udfolder bogens egentlige handling sig først midt inde i bogen, hvilket gjorde den første del af bogen svært forståeligt og på grænsen til kedelig. Eftersom kærlighedsdramaet mellem Milovan og Nebojsa er bogens bærende fortælling, burde læseren informeres om eller ledes op til dette noget før. Bogen mangler simpelthen generelt at fange læseren, med andre ord mangler jeg spænding i en fortælling som denne. Alt i alt er dette altså en bog, som først og fremmest vil appellere til læsere, der er interesseret i jugoslavisk historie, men også til de som leder efter typiske kærlighedsdramaer.


Forrige anmeldelse
« Krystalhjertet. Historien om Mi... «
Næste anmeldelse
» Jævnet med jorden »


Flere prosaanmeldelser