Dansk undergrundsfilm får det bedre og bedre. Det kan måles på flere ting. Først og fremmest kan det ses på filmene, at flere instruktører og manuskriptforfattere – uden skolet baggrund i det etablerede danske filmmiljø – efterhånden får skruet nogle seværdige og underholdende spillefilm sammen. Der kommer derfor også efterhånden flere film fra dette miljø. Det kan også ses på antallet af mere etablerede skuespillere, der støtter filmene ved at være med i de små produktioner. Og det kan nu også måles på, at de større danske filmselskaber er begyndt at interessere sig for filmene. Seneste skud på denne stamme er Det perfekte kup, som er nemlig støttet af både Nordisk Film og Den Vestdanske Filmpulje. Vi kan selvfølgelig derved sætte spørgsmålstegn ved begrebet ’independent’, idet denne film på den måde ikke længere er produceret ved selvstændigt genererede midler. Men samtidig skal det også anerkendes, at særligt den omtalte filmpulje såvel som det efterhånden bedre etablerede miljø, producerer film af og med ansigter, der ellers ikke ville have gjort sig bemærket.

En anden ting, der er meget kendetegnende for disse film fra udkanten af filmmiljøet i Danmark, er en stor interesse i gangsterdramaet. Det er efterhånden set i en række smalle film, og det gentager sig nu også med Det perfekte kup. Den handler om fire unge fyrer, der vil røve en lokal bank. De kommer dog for sent i forhold til bankens åbningstid, og må derfor indse, at bankassistenten ikke vil lukke dem ind – trods stærke trusler. En af de fire begynder derfor at skyde på det pansrede glas, hvilket ender med, at en kugle rikochetterer tilbage i panden på ham. De tre andre forsøger at stikke af, men politiet dukker (meget!) hurtigt op – og hiver dem med på stationen. Her indlogeres de tre i brummen natten over, indtil politiets anklager kan få tid til at afhøre dem. Mens de sidder her, begynder de at filosofere over, hvad det perfekte kup er. Deres nys overståede forsøg var ikke mindre end en gennemført fiasko, men det skorter alligevel ikke på kreative idéer. Skænderiet om kuppet handler ligeså meget om, hvordan de hver især helst vil være en ’motherfucker’ og ikke en ’kælling’. Filmens motto og slaglinje er: ”Hvad vil du helst…? Leve som en kælling, eller dø som en motherfucker?!”.

Resten af filmen er en realisering af deres planer, mens vi også følger deres diskussioner om samme, der svirer sig ind og ud af realiseringen. Selve filmen fungerer dermed ganske fint og underholdende i sit rekonstruktive element. Samlet set er den en kende forudsigelig, og derfor er filmens længde på fem kvarter ganske passende – dette til trods for, at der er nogle gevaldigt morsomme sekvenser og vendinger undervejs. Zombiescenen, hvor en død rejser sig fra graven, er kostelig! Filmens stil er tilpas underspillet til, at handlingen kan slippe af sted med næsten hvad som helst, på trods af at den spiller på elementære platheder. Humoren hæver niveauet, selvom skuespillet i visse nuancer halter hos de tre hovedpersoner – etablerede kendte ansigter som Robert Hansen, Tommy Kenter, Ole Thestrup, Camilla Bendix og Olaf Nielsen indgår i biroller undervejs. Thestrup er her nærmest typecastet til sin provokerende rolle som politiassistent. Filmen er momentvis ustyrligt morsom, men formår ikke rigtig at hæve sig over det letkøbte drama om petty criminals i provinsen.

Teknisk er filmen noget af det mest sikre, det danske independent miljø har budt på – det kan ses, at støttekronerne er godt givet ud. Filmen er kostet væsentligt mere end de fleste film, der udspringer af dette miljø, nemlig 5,5 millioner, hvilket fx svarer til Christoffer Boes debutspillefilm. Filmselskabet Stogie Film står bag, men de eksisterer efter alt at dømme ikke mere (det eneste, selskabets hjemmeside henviser til, er forunderligt nok et par nethandler, hvor der forhandles sexlegetøj). Det kendetegner flere af disse selskaber, der indspiller smallere spillefilm i Danmark, at de faktisk ikke eksisterer meget længere end omkring den enkelte filmproduktion. Det er en skam, at selskaberne ikke forsøger sig med mere produktionsmæssig konsistens, der ville give mere brød på bordet til et mere etableret independent-miljø. Det er også en skam, at miljøet ikke forsøger at bevæge sig lidt væk fra den simple, ofte humoristiske gangsterkrimi. Genren har ikke så vide rammer, at den kan rumme så meget, som der forsøges puttet ind i den her.

Så selvom Det perfekte kup er en fin lille film med en underspillet og ofte virkeligt morsom humoristisk sans, og selvom den er en velproduceret film, så vil den formentlig drukne i mængden af genrehomogene film, der ikke skiller sig ud fra hinanden – og det er en skam. Instruktør Dennis Holck Petersen og manuskriptforfatter Frederik M. Nørgaard kan skrue en god dialog sammen og holde en gennemgående, godt profileret stil (se også den grovkornede kortfilm ”Kuppet”, der er inkluderet på dvd’en). Som profil for de smallere produktioner i Danmark kommer Det perfekte kup desværre i kølvandet på for mange gangsterkomedier, men som selvstændig film kan den i høj stå af sig selv. Den cementerer sig (”sagomel’me”!) også undervejs – gennem sproget – som en meget jysk film. Den, der ikke griner fjoget gentagende gange undervejs, er i den grad en kælling!