Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Familien Ashton (Sæson 1, 2 og 3) (2.352 min.) Købsfilm / Midget Entertainment
Anmeldt 15/3 2009, 23:28 af Jørgen Riber Christensen

Krigen på hjemmefronten


Krigen på hjemmefronten

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Familien Ashton var en succes uden lige, da serien blev sendt i 1970 – 1972 i England med seertal på ofte over 26 millioner. Serien skildrer dagligdagen i detaljer hos en arbejderklassefamilie i Liverpool under anden verdenskrig. Omdrejningspunktet for handlingen er Edwin og Jean Ashton og deres fem voksne børn, og der er afstikkere til fronten og til det store persongalleri, som omgiver den centrale familie.

Ligesom Herskab og tjenestefolk, der også er udgivet af Midget Entertainment i Danmark, er Familien Ashton en af de betydende tv-serier. Britisk tv er anerkendt for sine serier, mest filmatiseringer af litterære klassikere fra kanonen, og her er Familien Ashton og Herskab og tjenestefolk væsensforskellige, idet de er skrevet og produceret direkte til tv-mediet uden først at have været omkring et andet medie, nemlig den realistiske roman. Familien Ashton har dog tætte forbindelser til andre produktioner. Som tv-familiesaga kan Familien Ashton sammenlignes med Forsytesagaen fra 1967, om end den historiske periode og de sociale lag er anderledes, men det er primært inden for filmmediet, at Familien Ashton har sine nærmeste slægtninge. David Leans This Happy Breed fra 1944 er ligesom Familien Ashton en saga om en familie fra arbejderklassen.

Handlingen i Leans film ligger præcist i mellemkrigsperioden, og man kan hævde, at Familien Ashton tager tråden op fra denne film, for handlingen i denne serie udspilles i perioden maj 1938 til december 1945, og den spanske borgerkrig danner baggrund for en tidlig episode. Genren er en krigsserie, og dens emne er hjemmefronten. Her er der også fornemme rødder. Humphrey Jennings beredskabsfilm fra anden verdenskrig som Listen to Britain, London Can Take It og Fires Were Started skildrer også livet i det krigsramte civilsamfund. Hos Jennings er formålet at højne moralen og pege på de demokratiske værdier, som man kæmpede for. Humphrey Jennings plæderede for konsensus i landet mod den ydre fjende, også på tværs af klasseskel, som han ikke fortiede. Den samme åbenhed over for at England er et klassesamfund kan man se i Familien Ashton. Her er klassernes modsætning åbenlyst skildrede og konfliktskabende inden for selve familien, hvor der er den ikke så sympatiske svoger Sefton, der er arbejdsgiver og ejer af det trykkeri, hvor Edwin Ashton arbejder.

Livets kendsgerninger
Der hviler en tung og til tider lidt for højtidelig stemning over dialogen i nogle sekvenser i serien. Den historiske baggrund med krigen taget i betragtning er det måske ikke så sært, og hertil kommer en ganske reel social nød, slum, elendighed, fattigdom og frygt for arbejdsløshed hos familien. Første episode hedder Livets kendsgerninger (Facts of Life), og ligesom de andre 51 episoder indledes den med kendingsmelodien, første sats fra Vaughan Williams 6. Symfoni, og et billede af et simpelt sandslot på en forblæst strand med et meget lille blafrende Union Jack. Temaet er således slået an med nationen, der trues af invasion over havet, og der er næsten kun kulturelle værdier som et værn. Hver episode har en tidsangivelse, her ”Liverpool, May 1938”, og skaberen af hele serien, John Finch giver sig god tid i episoden, der tilsyneladende mangler det dramaturgiske anslag, der skal fange seernes interesse og få dem til at hænge ved. De første mange minutter går blot med, at de voksne børn dækker bord, og meget langsomt afdækkes via deres dialog de spændinger, der også er mellem dem. Hovedkonflikten i den første episode drejer sig om farens mulige forfremmelse hos arbejdsgiveren, Sefton, der også er hans svoger. Denne konflikt har sin meget skarpere refleksion i sønnen Davids arbejdsforhold og melodramatiske familieliv med den spændende og karismatiske Sheila. David kan ikke stilles tilfreds med sit usle job som havnearbejder, og han ønsker en plads i hos Seftons trykkeri. Det hele går i vasken, og det viser sig, at episoden alligevel har været omhyggeligt komponeret, både i sig selv og i forhold til resten af serien. Der er nemlig en tæt sammenhæng mellem familiespændinger på mange niveauer og mange facetter og med konflikter på arbejdsmarkedet. Denne sammenhæng forbindes imidlertid også med det truende krigsudbrud, hvor en anden søn, den idealistiske Philip, allerede har deltaget i den spanske borgerkrig, og radioen bringer dystre nyheder. Familielivet, arbejdet og krigstemaet forenet i de sidste sekunder af episoden, da David kommer hjem og fortæller, at han har ladet sig hverve til RAF.

Det er civilbefolkningens stille heroisme, der er seriens præmis. Afsavnene er somme tider af tragiske dimensioner med tabet af familiemedlemmer, og det er en ubetinget kvalitet ved Familien Ashton, at disse afsavn i krigstiden aldrig ses isoleret. Der er altid den sociale og økonomiske dimension, der spiller ind. Det er en stærk tendens i britisk tv-dramatik om den anden verdenskrig, at krigen ikke anskues ukritisk. I en sitcom-serie som Dad’s Army (1968-1977) om hjemmeværnet fremstilles hjemmefronten stærkt satirisk og komisk, og i krimiserien Kriminalkommissær Foyle (Foyle’s War) (2002-), der også foregår på hjemmefronten, ser man igen og igen, at krigen – ligesom den nutidige krig mod terror - truer og undergraver de demokratiske værdier, den egentlig skulle forsvare. Hvis man synes om Kriminalkommissær Foyle, er det oplagt også at sætte kulturforbrugende tid af til Familien Ashton.


Forrige anmeldelse
« Dig og mig «
Næste anmeldelse
» The International »


Filmanmeldelser