Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Day of the Dead (2008) (82 min.) Købsfilm / Midget Entertainment
Anmeldt 13/5 2009, 17:38 af Torben Rølmer Bille

Selv Bub græmmes


Selv Bub græmmes

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der var mange zombiefans, der med ængstelse så frem imod Zack Snyders udgave af George A. Romeros Dawn of the Dead. For enkelte fans var denne frygt måske ansporet af Tom Savinis ret usle udgave af Night of the Living Dead fra 1990. Frygten skulle dog vise sig at være helt ubegrundet for den talentfulde instruktør gav os en fin, opdateret version af klassikeren, der ikke tilføjede ret meget nyt, men som både havde gode effekter, og som var meget trofast overfor Romeros oprindelige film. I lyset af denne succes var det måske ligefrem oplagt at fortsætte med en ny version af Romeros Day of the Dead – en idé umiddeelbart lyder meget tiltalende.

Problemet er blot, at den nye version af Day of the Dead hverken har Zack Snyders evner udi instruktørkunsten, eller for den sags skyld har valgt at basere andet end nogle få plotelementer på Romeros original. Faktisk er dette ikke bare et lille problem, men et ganske stort et af slagsen. Hvis ikke filmens titel havde været Dawn of the Dead, ville man måske godt kunne have betragtet filmen som en hæderlig, lille zombieslasker, der sagtens kan ses sammen med vennerne, men når den nu insisterer på at træde i mester Romeros fodspor, så tillader denne anmelder sig at gå direkte efter struben.

Hos Romero foregår stort set hele filmen i en isoleret bunker, langt under overfladen på vor zombieinficerede jord. I denne film er det ikke længere de udøde, der udgør den største trussel, men derimod de småpsykotiske militærfolk, som forsøger at forvalte den sidste del af menneskeheden efter deres bedste overbevisning. Naturligvis er der også zombier, for hvem husker ikke kære Bub - den eneste zombie som en af de eneste overlevende videnskabsmænd har lykkedes at give noget af sin menneskelighed tilbage?

Denne trykkende, gennemklaustrofobiske dommedagsstemning bliver aldrig fremmanet i den nye film, for den foregår i en lille mellemamerikansk by, der af uransagelige årsager pludselig angribes af zombievirus. Militæret er ikke længe om at få spærret indfaldsvejen af, og så kan handlingen ellers udspille sig her.

Den eneste lighed med den underjordiske bunker fra Romeros film finder vi mod filmens slutning, hvor en gruppe overlevende finder frem til det militære laboratorium, hvor virussen tilsyneladende er blevet skabt. Disse teens har faktisk også en zombie, der har bevaret en smule af sin menneskelighed, primært fordi han, før han blev bidt, var smålun på den unge militærkvinde, som er filmens egentlige hovedperson.

Gennem hele filmen har vi med ultrahurtige zombier at gøre. Måske er der producenter i Hollywood, der tror, at det er den slags, de unge mennesker vil have nu til dags, efter at film som 28 Days Later har fået succes, men personligt forekommer de langsomme udøde fra Romeros og Fulcis film stadig langt mere skræmmende og langt mere døde i sværen end disse adrenalinzombier.

Til trods for en del hæderlige effekter og et par enkelte usle digitale af slagsen, er det svært at nyde en film, der skal foregå i løb og en meget traditionel handling, der præsenterer en række mennesker i situationer, hvor de er fanget i bygninger omgivet af de levende døde. Vil man se dette gjort langt mere effektivt, så er 30 Days of Night et godt bud. Ret beset så har den nye Day of the Dead langt mere til fælles med Resident Evil end med Romeros oprindelige film i sin insisteren på action.

Det kan godt anfægtes, at havde man holdt sig stringent til Romeros script, ville filmen også have haft en del begrænsninger i forhold til beretningens tempo og ikke mindst alle de tableauer, hvor zombierne kan få mulighed for at angribe. Indrømmet - den originale Dawn of the Dead har heller aldrig været undertegnedes favoritzombiefilm – men det ændrer ikke på det faktum, at nyindspilningen slet ikke rummer så meget som en snert af det ekstra lag, som Romeros film er kendt for; nemlig den politisk-samfundskritiske analogi.

Den nye Dawn of the Dead ender derfor med at være en triviel omgang zombiesuppe, der er kogt på en knogle, som desværre aldrig har været i nærheden af en af George A. Romeros udøde. Havde den haft en anden titel, havde den måske haft en langt bedre chance.


Forrige anmeldelse
« Son of Rambow «
Næste anmeldelse
» Lad den rette komme ind »


Filmanmeldelser