Genrepurister farer ofte i flint, når krimien tillader sig at krydse ind over til det overnaturlige. Sandheden er dog, at genren er født ud af en samtid i 1800-tallet, hvor det gotiske også var populært. Mødet mellem krimien og gyseren er et kraftfuldt mix, der ofte trækker på den samme hammel: murder will out, som Shakespeare skrev. Gennem krimiens historie har der været små, interessante gotiske bølgeskvulp, der har holdt berøringsfladen mellem de to genrer silketynd.

Overraskende nok har svensk krimi – og den svenske public service-institution Sveriges Television – med meget kort mellemrum sendt to krimier med helt klare gysertræk på gaden. Sent sidste år havde Ängelby premiere, og blev i den forbindelse også vist på DR, mens det tidligere sidste år var Jordskott, der i langt højere grad en Ängelby trak på særdeles velvirkende gyservirkemidler. Jordskott er nu udkommet på dansk DVD. Serien handler om politikvinden Eva, der vender tilbage til byen Silverhöjd for arve sin nyligt afdøde far. Hun ender dog med at assistere en sag om en forsvundet dreng. Imidlertid har hun et skjult fortsæt, fordi hun syv år tidligere misterede sin datter, der i samme by forsvandt under mystiske omstændigheder. Hendes forhåbning er selvfølgelig, at hvis hun kan opklare sagen om den forsvundne dreng, så kan hun også finde frem til sandheden om sin forsvundne datter. Det hele bliver derfor kun vældigt mystisk, da datteren pludselig forkomment dukker op i skoven – syg, umælende, men med sit smykke på fra dagen, hun forsvandt.

Der er mange tankevækkende, overraskende aspekter af serien, som dette korte resumé ikke gør værdighed. Gyseren og krimien slægter hinanden på ved at kunne levere væsentligt plotvendinger undervejs – således også Jordskott. Endda titlen ville det være en spoiler at forklare, men det er ikke for meget at sige, at serien også spiller ind i en samtidig økologisk vending i populærkulturen, der handler om, at når mennesket piller ved en absolut natur, får det katastrofale følger. Via det overnaturlige bliver Jordskott til en hård kritik af det moderne samfunds vækstinteresse.

I modsætning til sin samtidige serie Ängelby, der mere nænsomt doserer det overnaturlige, og ganske langsomt lukker det ind, er Jordskott væsentligt mere lige på. Det er svært at fastholde det fantastiskes tøven ret længe for seeren, hvilket ellers i denne type krimier er lidt en dyd. Men det gør egentlig ikke noget, for dermed kan serien også stilmæssigt gå dybere ind på gyserens domæne, hvor serien befinder sig overraskende godt. Det er dystert og temmelig uhyggeligt.

En hjørnesten i blandingen mellem krimi og gyser er selvfølgelig klassikeren Twin Peaks, og ingen af disse to serier kan dy sig for at citere serien – både åbenlyst og indirekte. Det fylder mere i Ängelby, men Jordskott har også sine oplagte Twin Peaks-momenter. Det er altid farligt at læne sig op ad en stor vigtig produktion, men det er også vigtigt at vedkende sig inspirationen. Alligevel er der noget særskilt svensk over Jordskott, der inddrager den svenske (ur)skov på en fantastisk flot stilistisk måde, der hele tiden afveksler mellem naturen som æstetisk og naturen som ondskabsfuld.

Jordskott kan heller ikke helt se sig fri af en anden hjørnesten i kombinationen af det overnaturlige og krimien, nemlig The X-files, hvor især bestemte dele af politietablissementet synes at trække væsentlig på det, der også er kaldt for okkulte detektiver. Ved siden af alle disse oplagte citater er serien også en fortælling om en mors utålelige tab af sin datter – et element, vi efterhånden har set nogle gange siden Forbrydelsen. Serien her skildrer med en vedkommende nærhed tabet og kampen for at redde sin datters liv – på bekostning af nærmest hvad som helst.

Det er ikke første gang, at den skandinaviske krimi leger med de overnaturlige elementer. Der har siden årtusindeskiftet været en tiltagende strømning inden for litteraturen, og der har været enkelte eksempler i tv-krimien, særlig vigtig er selvfølgelig karakteren la Cour i Rejseholdet. Men svensk tv-krimi synes nu at røre på sig inden for det, der – i kølvandet på ”Nordic Noir” – kaldes for ”Nordic Gothic” eller ”Nordic Twilight”. Den svenske ødemark og store vidder med mørke skove synes at invitere til det og Jordskott er det hidtil absolut bedste skandinaviske bud på en reelt uhyggelig tv-gyserkrimi.