Mest lste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Surf’s Up (85 min.) Købsfilm / Sony Pictures
Anmeldt 10/4 2008, 18:09 af Torben Rølmer Bille

”Hang loose” pingviner


”Hang loose” pingviner

Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Pingviner er spændende dyr. Ikke kun kan man undres over deres vraltende gang i stærk kontrast til deres graciøse, torpedolignende svømmetag under vandet, men disse løjerlige fugle, hvoraf de fleste ser ud som om de er på vej i teatret, har også holdt både seriøse dokumentarfilmmagere og en del flok computeranimatorer beskæftiget de sidste års tid. Den første film dedikeret til disse løjerlige fugle var Luc Jaquerts smukke og rørende March of the Penguins, der skildrede det barske liv blandt kejserpingvinerne i Antarktis.

I 2006 kom så den første animationsfilm i spillefilmslængde om pingviner, nemlig Happy Feet, der nok primært var for de yngste seere. Den seneste pingvinanimationsfilm i spillefilmslængde, Surf’s Up, er nok primært tiltænkt de lidt større børn og deres voksne vedhæng. Desuden er filmen den første animerede film, der benytter sig af dokumentarfilmens og reality-dramaets virkemidler i videreformidlingen af budskabet om pingvinernes logiske fællesinteresse: surfing!

Filmholdet, der naturligvis også består af pingviner, følger den unge Cody Maverick, hvis største ønske er at forlade fiskesorterings-isflagen på Antarktis for at deltage i den årlige, professionelle surf-konkurrence ”the Big Z Memorial”. Konkurrencen er en hyldest til den største pingvinsurflegende, Big Z, der på tragisk vis døde i en konkurrence mod den ucharmerende og egoistiske Tank Evans flere år tidligere.

Lille Cody mødte engang selveste Z, da denne var på en promotiontur til Antarktis. Dengang fortalte Z, i bedste Asbjørn Riis-stil, at Cody bare skulle tro på sig selv og træne hårdt, så kunne han opnå alt her i verden. Desuden gav han knægten en muslingehalskæde med et ”Z” ridset ind, som Cody har båret lige siden. Man skal ikke læse mange bøger om USA for at opdage, at det naturligvis er ”The American Dream”, der endnu engang, i slet skjult forklædning, sælges helt åbenlyst til vore poder - men det gør ikke så meget, for filmen er både lækker at se på, underholdende og har en fin morale, som denne type film nu bør og skal have.

Det mest opfindsomme ved Surf’s Up er hverken de surfende pengviner eller bagmanden af konkurrencen, der mest af alt ligner en mellemting mellem Don King og en koala, men derimod er det ideen om at simulere den visuelle stil, vi kender fra reality-tv. Der er dogme-kamerature gennem jungle på jagt efter de gode billeder, ”kameraet” bliver nogen gange uskarpt, og man ser indimellem boom-mikrofonen i billedet. Det hele er naturligvis krydret med dybdeborende interviews med bl.a. Codys familie, venner og alle mulige andre figurer fra filmen. Selv da Cody træder på et søpindsvin, under en uheldig tur i bølgerne, bliver søpindsvinet interviewet. Det fortæller om, hvor ondt det gjorde og hvor mange pigge, der knækkede under sammenstødet. Derfor fortjener filmen på den rent visuelle side mange point for originalitet.

Selve plottet er skåret efter det nærmest prototypiske, ”underdog”, sportsfilmshistorie, men overraskende nok har den ikke den sædvanlige slutning, hvilket endnu taler i filmens favør. Desuden er der plads til en lang række imponerende flotte scenerier, de fleste centreret omkring selve surfoplevelsen - følelsen af at ride inde i en bølge. Men der bliver også plads til en voldsomt dramatisk rutsjetur, hvor Cody og hans nye veninde, Lani, drøner gennem lavafyldte huler på palmeblade. Alt sammen mægtigt flot og bjergtagende lavet. Det er dog lidt ærgerligt, at disse scener bryder en anelse med dokumentarisme-oplevelsen, men det er nok også kun folk, som undertegnede, der har en lidenskab for reality-genren, der lader sig gå på af det.

Når alt kommer til alt, er Surf’s Up en sjov nytænkning af, hvad man kan med animation, især i legen med den dokumentariske stil. Dertil kommer, at det amerikanske stemmeskuespil er helt i top, eksempelvis er James Woods formidabel som promotoren Reggie, og John Heder, som de fleste nok bedre kender som Napoleon Dynamite, er typecastet som den udstenede surferkylling Chicken Joe. Selv om Surf’s Up måske ikke om ti år vil stå tilbage som en af de mest banebrydende film inden for computeranimation, så er det en film, som både ungerne og ikke mindst deres nørdede forældrene vil have stor glæde af at se lige nu.


Forrige anmeldelse
« Ivans barndom «
Nste anmeldelse
» Til døden os skiller »


Filmanmeldelser