Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Lust, caution (157 min.) Biografversion / Nordisk Film
Anmeldt 14/3 2008, 12:31 af Steen Christiansen

Forsigtig lidenskab


Forsigtig lidenskab

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Kan man elske den man hader? Det er det store spørgsmål i Ang Lees nye melodrama, hvor han vender tilbage til den genre han befinder sig bedst i, efter forsøg i den episke kung-fu genre med blandet success i Crouching Tiger, Hidden Dragon og den mislykkede superhelt-filmatisering af Hulk. Lees styrke ligger i det underspillede, det diskrete, som pludselig kan eksplodere i følelser og drama. Det kender vi fra hans forrige film Brokeback Mountain og der er helt klart et fællesskab mellem Brokeback Mountain og Lust, Caution.

Omdrejningspuktet er kærlighedens kvaler og ligesom i Brokeback Mountain kan hovedpersonen Wong Chia Chi (Wei Tang) ikke umiddelbart få den hun virkelig elsker. Filmen foregår i Shanghai under Anden Verdenskrig, hvor byen er besat af japanerne. Wong Chia Chi kommer med i en kommunist-tro teatertrup, som beslutter sig for at dræbe forræderen Mr. Yee, da de får muligheden. Selvom filmen følger deres spirende modstandsgruppe og på mange måder virker som en spion-thriller, hvor Wong Chia skal infiltrere Mr. Yees liv, er sigtet og temaet dog et helt andet.

Forholdet mellem mellem Wong Chia og Mr. Yee fungerer som den centrale kerne i filmen og det er her filmens tyngde ligger. Vi følger Wong Chias udvikling fra forsagt pige, til kynisk spion, som dog befinder sig dårligt i rollen. Som uskyldig pige, skal hun først lære hvordan man forfører og tilfredsstiller en mand, et hverv som falder på den i teatertruppen som har mest erfaring; en erfaring han dog har fra ludere. Wong Chia forvandler sig Mak Tai Tai og spiller rollen perfekt, kommer tæt på Mr Yees kone og bliver en del af deres hverdag.

Helt som forventet, falder Mr. Yee for Mak Tai Tai og de indleder et forhold. Filmen benytter sig af ganske grafiske sexscener, men de er på ingen måde erotiske. For Mr. Yee handler sex ikke om sex, men om magt, kontrol og dominans. De brutale sexlege bliver endnu et område hvor han kan styre tingenes forløb, mens Wong Chia langsomt føler at hun mister kontrol over sig selv og over sit liv.

Som Wong Chia, er der en pinlig afstand mellem hende og hendes venner, fordi hun prostituerer sig selv for at komme tæt på Mr. Yee og når hun er Mak Tai Tai bliver hun nødt til at distancere sig selv for ikke at falde igennem, så hun taber altid det mahjong spil kvinderne konstant spiller. Mahjong bliver et symbol på det taktiske spil som foregår mellem hende og Mr. Yee, hvor hun aldrig kan deltage fuldt ud.

Filmen er intim, med mange nærbilleder, små, lukkede og mørke rum, som langsomt bliver mere og mere klaustrofobiske. Den reserverede facade som alle opretholder, løsnes kun i sexscenerne, hvor Wong Chia fyldes med afsky over Mr. Yees fysiske og mentale invasion af hendes inderste selv. Det fungerer fint i starten, men efterhånden som filmen fortsætter bliver det hele meget langtrukkent og gentagende. Det underspillede falder langsomt igennem på grund af filmens insisteren på at vise det hele igen og igen. Som publikum har man forstået historiens forløb lang tid før den bliver forløst, og selvom det er en interessant historie, har den ikke over to en halv time i sig.

Det fine, reserverede og diskrete skuespil ender desværre også med at blive udpint. Til sidst virker karaktererne mest som dukker der bare udfører bevægelserne, og man savner noget lidenskab som kan forløse noget af den indestængthed som filmen opbygger. Da det endelig kommer, er det for lidt og for sent. Filmen har en god nerve i starten, hvor man er indfanget af hele spillet, men mangel på stringent fortællestil får det hele til at løbe lidt ud i sandet.

Læs også essayet "Æd, drik, mand, kvinde" om Ang Lees film og dvd-anmeldelsen af Lust, Caution.


Forrige anmeldelse
« Brutal Incasso «
Næste anmeldelse
» Gå og se (1985) »


Filmanmeldelser