Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Echoes of a Ronin (20 min.) Kortfilm / First Tribe Films
Anmeldt 27/8 2014, 21:19 af Kim Toft Hansen

En dræbers ekko


En dræbers ekko

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Sidste år søsatte Det Danske Filminstitut et nyt tiltag under programmet New Danish Screen. Navnet var Shoot it!, og idéen var, at der skulle være kort tid mellem idé og optagelse. Igennem længere tid har dansk indiefilm haft netop tiden som et centralt kritikpunkt af filminstituttet. Den lange vente- og forhandlingstid kan være kvælende for den kreative udfoldelse. Måske var det netop derfor, at instruktør Shaky González og skuespiller/manuskriptforfatter David Sakurai fik støtte til deres kortfilm Echoes of a Ronin. Filmen har premiere på DR i den nærmeste fremtid.

Filmen handler om konflikten, der opstår mellem brødrene Shin og Ken, da deres far dør. Faderen overlader familierestauranten til Shin på trods af, at han er den yngste – til stor fortrydelse for den ældste. Det bliver til en blodig familiefejde set fra Shins datters synsvinkel. Den lille pige Cho-Ko følger Shin på det, der ender som et blodigt og formørket hævntogt. En kamp på liv og død med samuraisværd og kampsport som de vigtigste våben. Ja, du hørte rigtigt: samuraisværd og kampsport i en dansk film. Det er ikke hver dag, vi ser det.

Natasha Arthys kungfu-spillefilm Fighter (2007) er – som den eneste – i princippet et slags fortilfælde for denne. Men forskellen ligger i, at Fighter er en ungdomsfilm, mens Echoes of a Ronin slet og ret er en film. Det er lettere at slippe af sted med den slags i film rettet mod et ungt publikum. Ud over Arthys film er det meget svært at få øje på danske statsstøttede film, der direkte inddrager kampsport som en central handlingstråd i en film. Derfor kan González og Sakurais film være banebrydende, fordi den faktisk viser, at det kan lade sig gøre – på dansk.

’Ekkoet’ i titlen sender en kærlig tanke direkte til Robert Houstons samuraiklassiker Shogun Assassin (1980), der selv var en amerikansk sammenklippet version – på engelsk – af de to første film i Kenji Misumis japanske filmserie om Lone Wolf – ofte henvist til som Baby Cart. Echoes of a Ronin er en homage til især Shogun Assassin, der blev meget stilskabende for den moderne vestlige samuraifilm. I modsætning til Misumis egne film, der bar mange, meget lange zen-sekvenser i filosofisk stilhed, er Shogun Assassin et koncentrat hovedsageligt af de spektakulære kampscener.

Echoes of a Ronin er også inspireret af den japanske krigerfilosofi ’bushido’, men det er ikke fokuspunktet for filmen. Det er de velkoreograferede kampscener, der står centralt i filmen. Og de gør det ret flot. González helt klare styrke som instruktør er en visuel fornemmelse for stemning. Kombinationen af veludførte stunts og slagscener og rolige, dvælende indstillinger – især på Cho-Ko – fungerer fint som hinandens modsætninger. På de bare tyve minutter, som filmen varer, når vi at opleve store udsving i intensitet etableret gennem González egen klipning af filmen.

Et scoop er også den svenske stuntman og koreograf Tim Man, der – ifølge Sakurai selv – sørgede for, at slagscenerne blev visuelt stærkere. Filmen er optaget på kun få dage – og lever op til DFI’s intention shoot it. Bag kulisserne har Sakurai og González bragt indiefilmens stærke DIY-kultur med ind. De og crew’et har selv stået for det hele, hvilket på mange måder kan ses i en – til trods for den meget korte indspilningstid – meget homogen film, der også underneden trækker veksler på en asiatisk filmbank og en japansk mytologisk baggrund. Meget kan nås på 20 minutter.

At der på dansk kan laves en velfungerende homage til Houstons klassiker, der selv var en genbrug af en japansk filmserie, er i sig selv slående og spændende. Drop alle tanker om fortællemæssig troværdighed og realisme. Nyd i stedet en fin præstation fra David Sakurai som Shin, og nyd en stemningsmættet film, som vi sjældent ser på dansk – og som drister sig til slut til at lægge op til mere. Der er mere i Cho-Ko, end vi her præsenteres for, og Echoes of a Ronin er i sig selv et godt pitch til en længere spillefilm. Og selvfølgelig er Erik Holmey med her – ingen González uden ham.

Forandrende vinde blæser gennem dansk film – og gennem det danske filminstitut. Med støtte til Echoes of a Ronin ser det ud til, at ikke kun utraditionelle danske film kan få støtte. Det ser også ud til, at centrale figurer i det danske indiemiljø har fået entré til filmselskabets lokaler. DFI’s næste projekt i samme dur hedder Nordic Twilight – og lur mig, om ikke danske indiefolk også her vil gøre sig bemærket. Echoes of a Ronin viser under alle omstændigheder, at det kan lade sig gøre at slippe igennem nåleøjet med et fint og nævneværdigt resultat. Filmen kan også godt bane vejen for David Sakurais gennembrud.

Filmen er venligst stillet til rådighed af David Sakurai. Filmen sendes på DR på i den nærmeste fremtid. Echoes of a Ronin er desuden blevet nomineret til tre priser på Action on Film Festival i Los Angeles: Best Young Female Performer, Male Action Performer of the Year og Breakout Action Star. David Sakurai vandt prisen for Breakout Action Star i 2010. Se også et kort behind the scenes-program på Vimeo her.


Forrige anmeldelse
« Odd Thomas «
Næste anmeldelse
» All is lost »


Filmanmeldelser