Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Deadgirl (97 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 7/4 2011, 15:54 af Torben Rølmer Bille

Død liderlig


Død liderlig

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Nekrofili har aldrig været mainstream, selv ikke i gyserfilm. Men på trods af at dette tabuoverskridende tema er et, man sjældent ser, har der da været film der har tacklet emnet. Mest berygtet kan man henvise til Jürg Buttgereits utroligt vamle NekRomantik 1 & 2, Takashi Miikes Visitor-Q, Joe D’Amatos Buio Omega (aka. Beyond Darkness) – og ellers som delelementer i en håndfuld ekstreme horrorfilm. Normalt er ligene ganske rolige, men i den nye film Deadgirl er det en zombieficeret pige, det hele drejer sig om.

Sex med zombier er bestemt ikke hverdagskost, men at der er en interesse for denne bizarre hobby, kan man se i de to Necro-Files film. Hvis man ligefrem kan udholde at se på eksplicit porno, så er det muligt at se korpulerende zombier i både Porn of the Dead og Re-Penetrator (sidstnævnte er naturligvis en porno-parodi på ReAnimator). Deadgirl er dog en helt anderledes, raffineret film, der underligt nok ikke svælger i den åbenlyse exploitation-mulighed, som emnet ellers nærmest trygler om. Jovist, der er da blod, slim og ubehageligt udkrængede scener, men i stedet for at kamme over i ren splat, så er groteskerierne her præsenteret så kort og effektivt, at de faktisk formår at gøre indtryk på selv en garvet splatterfilmsfan.

Rent faktisk ville det ikke være helt forkert at beskrive Deadgirl som en zombie-se-film, Gus van Sant kunne have instrueret, for fokus er ikke på de gentagne voldtægter af den ”døde” pige. I stedet fokuseres der på hvilke konsekvenser opdagelsen af pigen har for de to venner, og filmen skrider frem i et roligt tempo, og præsenterer sin seer for billeder, der alle er holdt i brunlige og dæmpede blå nuancer. Dette gør, sammen med de underspillede skuespilpræstationer, at filmen kommer til at fremstå sært realistisk, hvilket er mystisk, når man tænker på, hvad dens grundpræmis egentligt er.

Nu kan det måske lyde som om Deadgirl er en halvkedelig affære, men det er den langt fra. Filmens to hovedpersoner Rickie og J.T. er et par introverte teenagedrenge, der har svært ved at tilpasse sig livet i high school. Her er Rickies drømmepige naturligvis blevet scoret af en sportsidioterne. De beslutter sig en dag for at pjække og tager nogle øl med hen til en lukket sindssygeanstalt.

Her smadrer vennerne vinduer, maler graffiti og ryger smøger, men da de finder en godt barrikaderet dør ned til kælderen, finder de en fastbunden, nøgen pige dækket af tyk gennemsigtigt plastic. De opdager hurtigt at hun ikke er levende, selv om hun bevæger sig, men hvor Rickie er forfærdet over fundet, ser J.T. straks mulighederne for at få stillet sin sexlyst. De to kommer op og skændes, men enes trods alt om at holde opdagelsen hemmelig. Der går dog ikke lang tid før Rickie opdager, at J.T. ikke har kunnet holde på hemmeligheden, og jo flere personer der får nys om den døde pige, jo sværere bliver det at se nogen lykkelig slutning på det hele.

Deadgirl er på trods af sit emnevalg ikke en egentlig gyserfilm, idet den ikke tyr til de gængse horrorklicheer. Faktisk er det en film, der på udsatte steder ligefrem formår at overraske i håndteringen af sit grænseoverskridende materiale. Der gives aldrig nogen grundige forklaringer på, hvordan pigen er endt i kælderen, eller hvad grunden er til, at hun er zombieficeret. Det gør heller ikke så meget, for styrken ved filmen er netop, at der er en masse uudtalte elementer, som seeren selv kan tolke i flere retninger.

Selvfølgelig er emnet som udgangspunkt gyseligt, men der skal ikke meget næranalyse til, før man – som det også nævnes i den ultrakorte making-of film, der er inkluderet på DVD’en – kan se, at det er en film, der handler om teenagedrenges forhold til det modsatte køn. Det er en film, der på sorthumoristisk vis italesætter objektificeringen af kvinderne, hvad enten det er den døde pige i kælderen, eller de sprællevende piger, som går i drengenes skole. Det er en film om drifter, kærlighed, død, venskab og ikke mindst følelsen at være outsider. Det er en grotesk film og så absolut en, der ikke vil behage alle. Men er man fan af dystre, gotiske fortællinger, så bør man gøre sig den tjeneste at få indlemmet Deadgirl i samlingen så hurtigt som muligt. Det er en film der atter beviser, at man ikke har nødig at have store budgetter for at kunne lave fremragende film.


Forrige anmeldelse
« Sandheden om mænd «
Næste anmeldelse
» Chloe »


Filmanmeldelser