Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Beautiful Creatures (119 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 3/7 2013, 20:57 af Kim Toft Hansen

Testosteron i tusmørket


Testosteron i tusmørket

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Forelskelsen rammer som et lynnedslag. Bogstaveligt. Det indser Ethan, da han møder den mystiske Lena. Hun er magtfuld, køn og urørt. Som teenagere i USA jo er flest. Han forelsker sig. Hun forelsker sig. Men de er forskellige som dag og nat. Han er dødelig og menneskelig. Hun er magisk og heks. I tusmørket er det ikke kun vampyrerne, der regerer. Væsener med magiske evner huserer også. Det handler om filmatiseringen af bestseller-fænomenet Beautiful Creatures. Den er netop udkommet som købefilm.

Karakterkonstellationen er velkendt. En dreng forelsker sig i en pige. En omvendt Twilight, hvor drengen/manden var det overnaturlige element. Testosteronet flyder frit i knægtens libido, da han oplever noget uopnåeligt. En pige, han ikke bare kan charme sig vej ind til. Og så alligevel. Vejen er hurtigt brolagt med søde blink med øjnene og et galant møde med den mystiske onkel. Scenen er sat til et stort drama: Når Lena fylder 16, viser hendes sande jeg sig. Mørk eller lys. Vil mørket kræve hende, eller kan hun forblive i lyset? Kræfterne og skyerne trækker sig sammen.

’Supernatural romance’ er det blevet kaldt. Romancen får et ekstra nøk i mødet med det overnaturlige. Forelskelsen og overgangen fra barn til ung er mystisk – og kan understreges af væsener, der adskiller sig fra vores verdensbillede. At blive teenager er som at træde ind i en ny verden fyldt med hormoner og et ændret temperament. Seksualiteten spirer. Processer i kroppen er ukontrollable. Ligesom Lenas hekserier, som hun endnu ikke har lært at kontrollere. Derfor er det overnaturlige et så drævent og fantastisk billede på dreng/pige bliver ung. Og derfor læser og ser de det til overmål.

Fænomenet er ikke ukendt. Det er nye variationer af urfortællingen. Folkeeventyret og folkevisen fortæller om samme overgang. Fænomenet Beautiful Creatures er endnu en populærkulturel vinkling af ”De tre bukke bruse” og ”Agnete og havmanden”. Overgangsritet er markeret af Lenas store dag, hvor hun runder de 16 somre. Urfortællingen handler om identitet. Om at blive den, man er. Dette appellerer tungt til forvirrede teenagere, der søger efter en stabilitet, kroppen ikke tilbyder dem. Derfor skal Lena ikke vælge. Hun skal vente – og se, hvem hun er. Inderst inde.

Denne tro på, at der dybt inde er en sand kerne og identitet, er ikke kun en teenagers våde drøm. Det er også en senmoderne reaktion på konstruktivistiske forestillinger om, at alt blotlægges som valg. Film og fortællinger som Beautiful Creatures holder stædigt fast i idéen om, at mennesket ikke bare kan skrælles som et kerneløst løg. Det er absolut metafysik i en tid, hvor den igen har fået vind i sejlene. En forestilling om, at mennesket ikke bare er miljø. Arv og kerneidentitet har sin store betydning. Vi ved alle, hvem vi er dybt inde. Og vi skal bare have lov til at være det.

Kan denne store fortælling sættes på en ekstravagant formel med glitter, lyn fra himlen og smukke gamle huse, fungerer det godt. Beautiful Creatures er storladen i sit udtryk og stilfuldt iscenesat. Stilen er southern gothic. En amerikansk sydstatsgyser som baggrundstæppe med mystiske sumpe, voodoolignende hekserier og slyngplanter, der kredser om huse, bygninger og veje. På den måde er det på sin vis True Blood for unge – og for de, der synes, at True Blood er for softcore pornografisk. Ungdomsdramaerne holder også stædigt fast i forestillingen om den kyske teenager. As if!

Første halvdel af filmen holdes i et fabelagtigt tempo, hvor dialogen smækker. Hurtigt replikskifte og labre duller, der kan kigges på. Og en køn og kyndig knægt med hang til Kurt Vonnegut. Enhver mors og svigermors drøm. En fyr, der rent faktisk læser bøger, laver sine lektier, er galant over for pigerne og pigernes faderfigurer. Karakteren forbliver dog i filmen noget overfladisk. Uden for klichéen om den søde og galante dreng er der ikke rigtig mere. Ud over en drøm om at slippe væk fra den lille by præget af gammeldags protestantisme – og harme over for hekse. En kamp i kampen.

Tempoet daler undervejs. Besynderligt nok. Der skal være tid til at kysse, og når tungerne slynger sig lystigt om hinanden, er det svært at holde dialogens spændende tempo. I stedet skal kampen mellem lys og mørke tage over – og det gør den da også med storladen tæft for konsekvenserne for kærligheden. Det store offer skal gøres. Hindringerne for kærligheden og indtræden i de voksnes rækker er stor. Hemmelighederne er mange. Så mange, at karaktererne kommer til at lide lidt under det. De bliver aldrig helt etableret, inden dramaet skal tage over.

Kraften fra urfortællingen har dog vist sit værd. Bøgerne er bestsellere. Fænomener til unge, der hungrer efter supernatural romance. Filmen har dog kun været middelmådigt succesfuld. Regnes i USA – også målt i forhold til andre store fænomener som Twilight og The Hunger Games – for at være et flop. Internationalt er det gået bedre, men har til dato kun lige netop tjent sig selv ind. Sigtet var naturligvis en serie. Der er fire bøger i alt. Men det er stadig uvist, om Beautiful Darkness vil blive sat i produktion. En bestseller er åbenbart ikke en garanti for en blockbuster.


Forrige anmeldelse
« Don’t let him in «
Næste anmeldelse
» Magnetisørens femte vinter »


Filmanmeldelser