Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




P.S. I Love You (121 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 22/9 2008, 14:07 af Karen Østergaard Richter

Kleenex-øjeblikke


Kleenex-øjeblikke

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

P.S. I Love You er en tøsefilm med stort T, en dejlig, letfordøjelig, romantisk dramakomedie med garanterede kleenex-øjeblikke.

Vi møder ægteparret Holly (Hilary Swank) og Gerry (Gerard Butler) i et skænderi på vej op ad trappen til deres lejlighed. Gerry ved ikke, hvad han har gjort galt, men Holly er tydeligvis vred, så Gerry undskylder og undskylder. Skænderiet udvikler sig, da parret omsider når lejlighedens privatsfære, og her bliver det klart, at skænderiet skyldes, at Gerry har fortalt Hollys mor, at Holly, modsat ham, endnu ikke er klar til at få børn. Dog ender skænderiet i kærlig omfavnelse, da Gerry understreger for sin Holly, at det første han tænker på om morgenen er at åbne sine øjne, så han kan se hendes smukke ansigt. Hermed er tonen slået an til en dejlig, romantisk komedie om forholdet mellem mand og kvinde, om at finde sig selv i samværet med andre mennesker og holde fast i sig selv, når dette samvær bliver til fravær.

Startscenen med skænderiet er en fin præsentation af karaktererne, idet den afslører den smukke og intelligente Holly som en snusfornuftig, humørsyg og overfladisk kvinde, der prompte siger sit job op efter bare én dårlig dag, og Gerry som den charmerende og impulsive irer, som ser muligheder frem for vanskeligheder. Holly venter på, at livet skal begynde, mens Gerry derimod lever det. Gerry er sig selv, han er livet i al sin charme, varme og umiddelbarhed. Holly har glemt sig selv, hun er utilfreds, ubeslutsom og usikker. Desværre rammer tragedien de to elskende, og i næste scene er vinteren kommet, og vi er til Gerrys begravelse. Herfra følger vi Holly hjemme i lejligheden, hvor hun burer sig inde i dagevis, mens hun, iklædt Gerrys tøj, ser gamle, klassiske kærlighedsfilm og mindes ham i en tilstand mellem drøm og virkelighed.

Her efter små 10 minutter kunne den romantiske komedie så have endt som en romantisk tragedie, men kærlighed kender som bekendt ingen grænser, og selvom Gerrys krop måtte forlade Holly, er hans kærlighed ikke helt parat til at forlade hende endnu. Holly rives ud af sit sørgeunivers, da hendes mor Patricia (Kathy Bates), søsteren Ciara (Nellie McKay), Gerrys ven John (James Marsters) og veninderne Denise (Lisa Kudrow) og Sharon (Gina Gershon) tropper op på uventet besøg for at fejre Hollys 30 års fødselsdag. Men det er ikke kun gæster, der ankommer til Hollys fødselsdagsfest. Der ankommer nemlig også en fødselsdagskage til Holly fra Gerry, og vedlagt kagen er en diktafon med en hilsen fra Gerry. I denne hilsen fortæller Gerry, at han ikke er parat til at forlade Holly endnu, og at han derfor har skrevet en række breve til hende, som vil ankomme på forskellige og ganske uforudsigelige tidspunkter i løbet af det næste år. Beskeden afsluttes ligesom de efterfølgende breve fra Gerry med sætningen ”P.S. I love you”.

Hermed er rammen sat om filmens egentlige handling, der udvikler sig omkring Gerrys breve til Holly. Igangsat af brevene føres vi tilbage i deres skønne kærlighedshistorie oplevet gennem Hollys minder, til det første møde mellem Holly og Gerry i Irland, hvor hun er på studierejse og han bor, til karaoke i New York, hvor Holly kommer slemt til skade, efter Gerry udfordrer hende, og hjem til lejligheden, hvor Gerry synger sange for sin elskede Holly. Gennem minderne får vi indsigt i en helt anden Holly, som er farvestrålende, kunstnerisk og sprudlende, og som hun selv helt har glemt i hverdagens travlhed og karriereræs. Gerrys breve fører Holly tilbage i tiden, til Irland og til minderne om deres kærlighed, men de fører hende også videre frem i tiden, til en ny og bedre Holly, til et arbejdsliv i glædens og kreativitetens tegn, til et liv med rum til at elske andre og vigtigst af alt rum til at elske sig selv.

P.S. I Love You er ikke nogen stor film. Det er en letfordøjelig, romantisk dramakomedie med et fint budskab om at huske at leve, mens man gør det, og om at passe på ikke at miste sig selv i hverdagens ræs. Hilary Swank er en fremragende skuespiller, og rollen som Holly giver hende ikke mange udfordringer. Hun er sød, tilgængelig og elskelig. Gerard Butler er perfekt i rollen som den charmerende irlænder Gerry, selvom hans accent lyder mere skotsk end irsk.

Kathy Bates og Lisa Kudrow er skønne som altid, og det lykkes især Kudrow at finde sit store komiske talent frem i rollen som den ”kvindechauvinistiske” Denise, der afprøver fire ting, når hun skal udvælge en mand. Mændene skal først svare på, om de er singler, homoseksuelle, og om de har et arbejde. Besvares disse spørgsmål ønskværdigt efterfølges de af et kys, og først når svar og kys er godtaget, er Denise tilfreds. Billedudtrykket er som manuskriptet pænt, poleret og pletfri, mens dejlige sange som "Love You Till The End" af The Pogues, "P.S. I Love You" med Nellie McKay og "Galway Girl" fuldender følelsen af udødelig kærlighed og rosenrød romantik. P.S. I Love You er garanteret tøsehygge og en rigtig feel good søndagssofahyggefilm.


Forrige anmeldelse
« Bangkok Dangerous «
Næste anmeldelse
» Diary of the Dead »


Filmanmeldelser