Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Kufferten (87 min.) Biografversion / Selvstændig, privat produktion
Anmeldt 21/10 2012, 22:05 af Kim Toft Hansen

Drengen med kufferten


Drengen med kufferten

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Frivilligt eller ufrivilligt. Flere og flere i den danske filmbranche stiller sig uden for det etablerede i et forsøg på at fortælle historier, der ikke nødvendigvis passer ind. Den danske indiefilm har altid været der. Den har til tider bare været lidt svær at få øje på. Få instruktører som Christian Braad Thomsen og Jytte Rex har regulært turdet at skille sig så meget ud, at de kunne betragtes som indieinstruktører. I hvert fald indtil Zentropa blev skabt, men med Nordisk Films opkøb af hovedparten af aktierne i selskabet, kan de næppe længere kaldes for indie.

Men inden for det seneste årti har omstændighederne været indiefilmen gunstig. Produktionsomkostningerne er raslet ned, mens distributionsformerne også er er blevet billigere og nemmere. Nye talenter udklækkes nu ad anden vej, mens mange instruktører prøver kræfter med filmtyper, der aldrig eller yderst sjældent ser dagens lys i Danmark. Flere og flere film bliver distribueret som købsfilm, mens flere og flere danske skuespillere bidrager ved slet og ret at være med i filmene. Det sidstnævnte gælder også det seneste meget lovende skud på den danske indiescene: Charlotte Madsen.

Charlotte Madsen er kun i begyndelsen af 20’erne. Hun spillefilmsdebuterede som 19-årig med Søde lille du i 2010, og har siden stort set arbejdet på sin næste film, Kufferten, der netop har haft biografpremiere i udvalgte, hovedsageligt midtjyske biografer. Med lokal finansiel støtte i og omkring Lemvig og med opbakning fra en stribe danske professionelle skuespillere er det lykkedes Charlotte Madsen at skabe opmærksomhed omkring et genkommende tema for tiden: et drama, der foregår under Anden Verdenskrig. Der er visse ligheder med historien om Hvidstensgruppen.

Kufferten handler om Marie og Sebastian, der er fætter og kusine. Sebastians mor er fordrukken og bor hos Maries forældre, der har et lokalt bageri. Deres fætter-kusine-forhold viser sig hurtigt at være tættere på et elementært venskab, mens Sebastians følelser til den to år yngre Marie viser en ung knægt på vej ind i puberteten. Et udmærket grundlag at opbygge en fortælling på. Men langsomt går det op for de to, at Maries far og bagersvendene er impliceret i en farlig modstandskamp. Da tyskerne henter hele familien, er Marie og Sebastian efterladt til sig selv. På jagt efter deres forældre. Med kun en kuffert under armen.

Ligesom Nils Malmros trækker kraftige veksler på sin hovedstol, sin egen biografi og hukommelse, så er Kufferten løseligt baseret på historier, som Charlotte Madsen har hørt hos sin bedstemor. Men ikke kun i interessen for sin egen historie er Madsen inspireret af Malmros: På mange måder er filmen holdt i en lav klippe- og fortælleteknisk hastighed, der gør, at handlingen kommer i centrum. Det er derfor krævende roller for de to børn Helena Quist Kristensen og Aske Svane Qvist. Det bliver derfor nødvendigvis og uundgåeligt undervejs noget kantet. Den jyske dialekt, der folder sig tykt ud, er dog samtidig charmerende og nærværende.

Madsen har hentet hjælp fra et stor gruppe danske skuespillere, der har stillet deres ansigt og stil til rådighed uden vederlag. Særlig iøjnefaldende er Peter Mygind som nazistisk officer, mens Michael Asmussen spiller den gennemgående rolle som Maries far. Sofie Lassen-Kahlke, Vigga Bro og Paul Hüttel er mindre roller undervejs, mens Therese Glahn spiller Sebastians drikfældige mor. Det er ikke så få, der har sagt ja til at medvirke, og det fortæller ikke kun noget om den almene indiescene i Danmark. Det fortæller så sandelig også noget om, at Charlotte Madsen er et lovende talent.

Selvfølgelig er der fodfejl i en film som denne. Den er produceret for den smalle sum af blot 65.000 kroner, mens langt de fleste skuespillere er amatører. Der er tilmed undervejs nogle løse ender i fortællingen. Det er undertiden lidt svært at forstå, hvor Sebastian vil hen, og hvorfor Marie ikke må komme med. Der er stedvist nogle elementære grammatiske fejl i det tyske, som nazisterne taler. Og selvom lyden faktisk er bemærkelsesværdigt godt produceret, er det pletvist lidt svært at høre, hvad der bliver sagt. Og jeg er endda selv jyde.

Men når det så er sagt, så er der mest, der fungerer rigtig godt. Filmen er generelt velstruktureret og fortalt i et behageligt og vedkommende tempo. Klippeteknisk hænger den ret godt sammen grundigt parafraseret af Jesper Hertz’ fine musik. Hertz er et navn, vi skal lægge mærke til inden for denne indiescene. Med et væld af scores til kortfilm har han allerede gjort sig godt bemærket, mens hans arbejde på Kufferten viser, at han også kan overskue at musikunderlægge en spillefilm. Instruktionen virker undervejs også til at være fin, mens kameraføringen også undgår de største fejl. Tilsammen er det en film, der ikke bør undgås af den, der bare har en lille smule interesse i, at dansk film kan være andet end fortællinger støttet af DFI.

Charlotte Madsen har selv skrevet, produceret og instrueret filmen. Hun har med andre ord en finger med i spillet nærmest alle vegne. Hendes filmiske baggrund er principielt kærlighed til mediet og en inspiration fra den skotske instruktør Lynne Ramsay. Hun fik som 16-årig et kamera, der på sin vis ledte til, at hun droppede gymnasiet som 17-årig for at lave film. Gennem kurser på KBH Film & Fotoskole tillærte hun sig de elementære aspekter af filmskabelse og er for tiden i gang med den treårige instruktøruddannelse på Super16. En uddannelse, der engang var uafhængig, men nu anerkendt af DFI og støttet af Nordisk Film.

Super16 er blevet kritiseret for at være blevet det, den selv kritiserede: en anelse konform og stilrettende. Det er da også nogle år siden, at skolen udklækkede større gennembrud (såsom medskaberen Carsten Myllerup og tidens store lovende skud Martin Zandvliet). Men lur mig, om ikke et par interesserede producenter nu har fået øje på Charlotte Madsens ildsjæl og afsmittende glæde ved filmen. Hun har arbejdet sig op ad bagvejen og ind i filmen. Med det rette hold og budget i ryggen, en anelse mere styr på fortællingen, er jeg sikker på, at hun vil nå langt. Kufferten er under alle omstændigheder en yderst bemærkelsesværdig film efter omstændighederne.

Filmen vises i biografer i Lemvig, hvor premiereforestillingen fandt sted, samt Fjerritslev, Sorø, Ishøj, Hadsten, Aars, Holstebro, Glamsbjerg, Karup, Ikast og Skanderborg. Der er også indgået aftaler med biografer i Ry og Kolding, mens der også vil være specialvisninger på bla. Lyngby Bibliotek og i Langø. Charlotte Madsen holder selv en række kombinerede foredrag og filmvisninger rundt omkring i landet i den kommende tid. Holdet bag filmen arbejder desuden på at få filmen ud i distribution på DVD og BD.


Forrige anmeldelse
« Vamps «
Næste anmeldelse
» The Raven »


Filmanmeldelser