´

Mest læste
[Udstillingsanmeldelse]

1 - Udstillingsanmeldelse
Emil Nolde og Danmark
2 - Udstillingsanmeldelse
Emil Nolde – maler mellem Seebüll og Berlin
3 - Udstillingsanmeldelse
Off Location
4 - Udstillingsanmeldelse
25 år Ib Braase - Oh no, that shit again
5 - Udstillingsanmeldelse
Et stykke forelsket Danmark
6 - Udstillingsanmeldelse
Grænseegn
7 - Udstillingsanmeldelse
Carlo Wognsen – i krig og fred
8 - Udstillingsanmeldelse
Dialog
9 - Udstillingsanmeldelse
Spatial Relations
10 - Udstillingsanmeldelse
Sommerudstilling på Mikkelberg




Archipenko - A Modern Legacy Alexander Archipenko
Øregaard Museum 29/9 2017 - 21/1 2018
Anmeldt 5/12 2017, 16:51 af Hans Christian Davidsen

Dynamik i døde materialer


Dynamik i døde materialer

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den ukrainskfødte billedhugger Alexander Archipenko (1887-1964) fik en kolossal indflydelse på den europæiske og amerikanske skulpturkunst - en indflydelse, som måske i dag er en smule overset.

Archipenko søgte væk fra skulpturer med kompakte former og udnyttede i stedet lys og rum. Før Archipenko kendte man kun til lys på skulpturen. Archipenko introducerede lys inde i selve skulpturen - blandt andet ved at åbne dele af sine figurer op med huller og konkave former. Det var en helt ny udtryksform at skabe kontrast mellem det tomme rum og den kompakte skulptur.

Archipenko påvirkede især to skandinaviske kunstnere, svenskeren Axel Olson (1899-1986) og Aabenraa-maleren Fransiska Clausen (1899-1986), der i 1923 valgte at studere hos Archipenko, mens han opholdt sig i Berlin.

Det lille stemningsfyldte kunstmuseum Øregaard Museum i Hellerup viser udstillingen A Modern Legacy med et spændende udvalg af Archipenkos billedhuggerkunst. Det er den første separatudstilling med Archipenkos skulpturer i Danmark, og det er ret bemærkelsesværdigt, at han aldrig har været vist før.

Abstrakt og intuitivt
På udstillingen præsenteres et halvt hundrede værker fra en 50-årig periode. Det ældste værk er fra 1912, og alle værker befinder sig i privateje uden for Danmarks grænser.

Det er altså en unik mulighed for at få et retrospektivt overblik over Archipenkos særlige måde at fortolke menneskekroppen abstrakt og intuitivt. Her er ingen akademiske skønhedsidealer, men stiliserede strukturer, hvor vore egne associationer spiller en større rolle end en fokus på det konkrete menneskelignende.

Der er ikke voldsomt mange kvadratmeter at gøre godt med i det franskinspirerede palæ midt i Hellerups mondæne ambassadekvarter, men skulpturerne er opstillet med omtanke. Som lyset falder ind gennem vinduerne (der flere steder er afdækket med hvidt lærred) minder det stilfulde interiør om et Hammershøi-maleri.

Skulpturmaleri
Kuratorerne har valgt at udstille skulpturer på sokler i varierende højde, og deres farver ligger i nuancerne mellem det lyse og mørke rødbrune, grå og gulbrune - og det virker gennemført både i forhold til Archipenkos keramiske skulpturer og hans spændstige og dynamiske sprog.

Archipenko var en pioner inden for den polykrome skulptur - noget der siden synes at være gået lidt af mode. Og så skabte han en form for skulpturmaleri, hvor formerne udgår fra en malet baggrund. Et fremragende eksempel på dette på udstillingen er det elegante værk Kleopatra fra 1957. Her legede Archipenko med et væld af forskellige materialer, blandt andet træ, stål, hård plast, plexiglas og perlemusling. Kleopatra slynger sig som den store dominerende dronning gennem den aflange billedflade. Archipenko flyttede i 1908 fra Kiev til Paris, hvor han var med til at skabe den kubistiske bevægelse. I den franske hovedstad mødte han blandt andre Marc Chagall, Amadeo Modigliani og Fernand Legér, og den kubistiske indflydelse kom især fra sidstnævnte.

Senere kom han i kontakt med den tyske gruppe Der Sturm, hvis formål var at fremme avantgardebevægelsen i Tyskland. I 1920 rejste han videre til USA, hvor han blandt andet slog sig ned i New York og fik amerikansk statsborgerskab.

Indflydelse fra folkekunst
Udstillingen på Øregaard Museum dokumenterer, hvor opfindsom Archipenko var i sin teknik. Et stærkt eksempel på det rene formsprog uden kropslige særtræk eller ansigter er hans Kvinde i pels fra 1936 eller Taterkvinde fra 1942 - begge i bemalet terrakotta.

I en del af skulpturerne bemærker man en interessant indflydelse fra folkekunst - især i den keramiske afdeling. Og noget af det mest fascinerende ved udstillingen er at se, hvordan Archipenko får bevægelse og dynamik ud af det stillestående og døde materiale med elegante linjer og farverige figurer.

Med på udstillingen er også dokumenter fra Archipenkos private arkiver - dokumenter, der belyser vigtige perioder af hans liv. Der udstilles desuden malerier af Axel Olson og Franciska Clausen, så man kan drage paralleller og spore Archipenkos betydning på andre af samtidens avantgardistiske kunstnere. Af Franciska Clausen vises oliemalerierne Modelbillede fra 1923, Udkast til metalskulptur fra 1922 og Genstandsløs fra 1923 - alle sammen udlånt fra Kunstmuseet på Brundlund Slot i Aabenraa under Museum Sønderjylland.

Forrige anmeldelse
« Nolde in der Südsee «
Næste anmeldelse
Ikke flere anmeldelser