´

Mest læste
[Udstillingsanmeldelse]

1 - Udstillingsanmeldelse
Emil Nolde og Danmark
2 - Udstillingsanmeldelse
Emil Nolde – maler mellem Seebüll og Berlin
3 - Udstillingsanmeldelse
Off Location
4 - Udstillingsanmeldelse
25 år Ib Braase - Oh no, that shit again
5 - Udstillingsanmeldelse
Et stykke forelsket Danmark
6 - Udstillingsanmeldelse
Grænseegn
7 - Udstillingsanmeldelse
Carlo Wognsen – i krig og fred
8 - Udstillingsanmeldelse
Dialog
9 - Udstillingsanmeldelse
Spatial Relations
10 - Udstillingsanmeldelse
Sommerudstilling på Mikkelberg




Spatial Relations Jonas Pihl, Troels Aagaard, Henrik Godsk, Morten Ernlund Jørgensen, Peter Ole Pedersen/Christian Salling, Rolf Nowotny, Lars Pedersen og Frederikke Friderichsen
Kunsthal Nord, Nordkraft 13.08.2011 - 02.10.2011
Anmeldt 1/9 2011, 21:37 af Christina Pape Hansen

Rumlige relationer i Kunsthal Nord


Rumlige relationer i Kunsthal Nord

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Hvad er rum og rumlige relationer? Hvad betyder rum for os? Disse spørgsmål er bearbejdet af en gruppe på 9 samtidskunstnere i anledningen af udstillingen Spatial Relations i Kunsthal Nord.

Spatial Relations danner ramme om kunstnerne Jonas Pihl, Troels Aagaard, Henrik Godsk, Peter Ole Pedersen, Christian Salling, Morten Ernlund Jørgensen, Rolf Nowotny, Lars Pedersen og Frederikke Friderichsen, som alle på hver deres måde har arbejdet med at undersøge rum og rumlige relationer. Kunstnerne anvender et bredt udvalg af udtryksformer, og som beskuer møder man alt fra maleri i traditionel og udvidet form, konceptkunst, papirarbejde og installation med satellitter placerede i det offentlige rum og den virtuelle verden. Kunstnerne har gjort sig bemærket i det danske kunstmiljø inden for de seneste fem år og er godt på vej til at blive etablerede og anerkendte kunstnere. Mange af værkerne er lavet til udstillingen, og flere af dem går endda i dialog med kunsthallens industrielle rum og rå arkitektur.


Jonas Pihl (Foto: Christina Pape Hansen)

Gennem forskellige perioder af kunsthistorien er rumbegrebet blevet udfordret - mest eksplicit i overgangen fra Middelalderens betydningsperspektiv til Renæssancens centralperspektiv. Udstillingen byder på interessante refleksioner over, hvordan samtidens billedkunst kan skabe rum og rumlige relationer i værket selv, mellem værket og beskueren samt mellem værket og udstillingsstedet.

Med rumbegrebet som tematik og som konceptuel ramme undersøger og udfordrer den københavnske Jonas Pihl rummet og maleriet i eksperimenterende blandformer. Kombinationer af maleri og skulptur udgør farverige og abstrakte objekter på kunsthallens vægge, hvor plastic, skum, silikone samt genkendelige objekter og figurer snor sig ind i hinanden i et visuelt virvar. Værkerne har en rumlig, tredimensionel virkning, som er svær at fange med et kamera og i stedet bør opleves på udstillingen. Med traditioner som stilleben og interiør i maleriet kommer Henrik Godsk med et bud på, hvordan skulptur og maleri kan samvirke i udstillingsrummet. Hans geometriske og figurative værker spiller sammen med Morten Ernlund Jørgensens blyantstegnede abstraktioner.

Sammen fremhæver kunstnerne hinanden samtidig med, at værkerne gør opmærksom på højden i rummet. Særligt Frederikke Friderichsens værker er interessante og fornyende. Hun bidrager med manipulerede fotoarbejder, hvor motivet er arkitektur - endda af Aalborg og med nærbilleder af Utzon Center. Med sine billeder forsøger hun at visualisere, hvordan byen hele tiden forandres ved at spejle, gentage, repetere det arkitektoniske motiv i lag på lag samt arrangere det med flere farvelag. På denne måde bliver motiverne transparente og betragteren udfordres med spørgsmål som, hvordan gentagelse og refleksion indvirker på vores visuelle opfattelse og fortolkning.


Frederikke Friderichsen (Foto: Christina Pape Hansen)

Spatial Relations er kurateret af Henrik Godsk og Jonas Pihl. Sammen har de formået at udnytte Kunsthal Nords udstillings rum på det ypperste. Foruden Henrik Godsks egne værker er også Lars Pedersens interiørbilleder sat op, så værkerne samspiller i rummet og med rummet. De er nærmest en forlængelse og udbygning af hans samtidige udstillede værker på Utzon Center (se Kunsten i Dialog link). Det skaber et godt forløb og overrasker positivt. På den måde en meget flot og gennemarbejdet udstilling, hvor rumbegrebet udfordres og undersøges på flere planer.


Frederikke Friderichsen (Foto: Christina Pape Hansen)

I udstillingsperioden er flere arrangementer, som på forskellig vis går i dialog med værkerne. 2. september, kl. 19 & 21 (Kulturnatten): Oplæsning. Seks unge lyrikere: Ann Lise Laursen, Johanne Merke, Kristine Sejr, Luchessi Montecillo, Peder Schmidt Hansen og Leif Sørensen har været i dialog med udstillingen Spatial Relations. Arrangementet indgår i Kulturnatten. 7. september, kl. 16.30: Koncert med Contrabande.Jazzmusik der er nutidig, legesyg og lige på. 14. september, kl. 16.30:

Billedkunstner Henrik Godsk fortæller om udstillingen. Læs mere på Kunsthal Nords hjemmeside.

Forrige anmeldelse
« WAX - Sensation in Contemporary... «
Næste anmeldelse
» Dialog »