Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Daytripper / G. Floy Studio / 256 sider
Tekst: Fábio Moon & gabriel Bá, ill: Fábio Moon & gabriel Bá
Anmeldt 9/5 2013, 21:23 af Torben Rølmer Bille

Døden som fortsættelse


Døden som fortsættelse

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er en helt unik fortællingsstruktur, der præger tegneserieromanudgivelsen daytripper, der på mange måder minder om en kryptisk Borges-fortælling, selv om tvillingebrødrene, der har tegnet og fortalt serien er fra Brasilien og ikke Argentina.

Idet man samler daytripper op og begynder at læse, vil man hurtigt opdage, at den flotte, farvestrålende og - overfladisk betraget - meget hverdagsagtige historie, er langt fra så jordbunden som man måske først kan antage. Den grundlæggende fortælling handler om død, og i særdeleshed om det liv der ligger forud for døden, og i en række episodiske fortællinger, der på mærkværdig vis griber ind i hinanden, følger læseren hovedpersonen Bras De Olivia Domingos gennem sit liv.

Bras er søn af et af landets allermest prominente forfattere og i modsætning til faderen, har Bras på lokal avis han arbejde på, ryet som den bedste forfatter af nekrologer. I de forskellige fortællinger følger vi Bras på forskellige stadier i sit liv. Som ung mand, der sammen med en ven er på backpackertur rund om i Sydamerika. Som barn, hvor hans forhold til den berømte fader udfolder sig. Som gammel mand, der ser tilbage på et langt liv. Som midaldrende familiefar og skribent, der forsøger at holde styr på sit skrantende ægteskab. Fælles for kapitlerne i bogen er at de alle, uanset hvilken alder vi følger Bras i, ender de alle med hovedpersonens død, på vidt forskellige måder.

Der er derfor dømt en form for sydamerikansk magisk realisme, hvor den konstante fokus på alle de valg eller tilfældigheder, der leder os mod vor uundgåelige død, sætter filosofiske spørgsmålstegn ved hvordan man bør vælge at leve sit liv – hvordan vi forvalter den tid vi har her på jorden, hvilke elementer i livet som vi har valgt at fokusere på.

Så selv om udgivelsen synes at repræsentere en form for determinisme – givet at læseren ved at vores hovedperson, uanset alder, dør i slutningen af hvert kapitel, så går det hurtigt op for læseren at daytripper i lige så høj grad er en fabel, der måske har til hensigt at gøre sin læser opmærksom på at livet før døden kan blive ganske utroligt givende og at det er de, ofte svære valg, man træffer undervejs i sit liv, der får afgørende betydning for hvordan det levede liv i sidste ende kommer til at fremstå.

Det skal ikke læses som om daytripper er en tungsindig, konsekvent filosoferende serie, der sikkert vil hægte en lang række læsere, som ikke har interesse i eksistentialisme, af - for fortællingen er præsenteret på en både spændende og rørende måde, der gør at hvert kapitel i Bas’ historie bliver så tilpas medrivende og ofte meget rørende, at man bare må læse videre, til trods for at vi godt ved hvordan kapitlet vil slutte.

daytripper handler om de store ting i livet, om de ting der berører os alle sammen: om de nærmeste venskaber, hvor – eksempelvis - ens bedste ven er gået i hundene og ender med at slå dig ihjel. Om familiens betydning for din personlige udvikling, især med fokus på båndet mellem far og søn og endelig om kærligheden, både den der ender ulykkeligt og den der resulterer i et langt, lidenskabeligt, livslangt forhold.

Når man, indenfor fiktionens brede ramme, er i stand til at fortælle så mange, så forskellige historier, der samtidig griber ind i hverandre på kryds og tværs er at de stadigvæk basalt set handler om en og samme person. Det er bare forskellige versioner af denne person. Forskellige aspekter af dennes liv. Døden betyder her ikke nødvendigvis reinkarnation eller noget diffust, den er stadig final, men i et alternativt univers fortsætter dette liv, på godt eller ondt, måske videre.

Så selv om daytripper muligvis kan forekomme lidt tung at danse med, når man står hos sin tegneseriepusher og bladrer gennem den, så er det en graphic novel der både formår at fortælle en ganske enestående, indholdsrig og tankevækkende historie, som man med garanti ikke har set lignende i tegneserieform og så er det samtidig rent håndværksmæssigt utroligt vellykket og gennemarbejdet. Farvelægningen er ekvilibrerende akvareller, der fungerer upåklageligt i forhold til figurtegningernes konsekvente valg af de sorte kanter der omgiver figurerne.

Derfor er der ingen rigtig undskyldning for, hvis man holder af tegneserier, af sydamerikansk litteratur eller blot leder efter et værk, der kan både udfordre og underholde, at få anskaffet sig daytripper, for det er noget så sjældent som en tegneserieudgivelse man, såfremt man gribes af den naturligvis, har meget svært ved at ryste af sig igen. Kort sagt, en ganske enestående, bevægende oplevelse.

Forrige anmeldelse
« Tegn på kærlighed «
Næste anmeldelse
» War Stories vol. 2 »