Alle, der holder af Marvelfiguren Deadpool, ved, at figuren kendt for især to ting; at være lige så hurtig i replikken som Spiderman og være lige så voldsparat som Leatherface. Det er jo netop det, som er charmen ved Deadpool og de verdener, han optræder i.

I den seneste Deadpool-tegneserie på dansk kappes de sidste tråde til hovedpersonens sidste rest af fornuft og retfærdighedssans, for som titlen antyder, så forsøger han i løbet af små hundrede siders tegneserie at dræbe stort set alle andre kendte helte og skurke, som vi kender fra Marvels omfangsrige univers.

Det store spørgsmål er helt indlysende – hvorfor har Wade Williams indledt denne massakre? Måske tænker du at får svaret helt i starten af tegneserien hvor det er selveste The Watcher som fortæller læseren om alle de mulige og umulige virkeligheder han har været vidne til. Vi starter med at bevidne en scene hvor Deadpool har udraderet de sidste rester af De Fantastiske Fire og Watcher fortæller, at for at forstå hvad der er sket, så må vi se hvad der skete før det kom så vidt.

Der springes i tid og sted og læseren befinder sig nu på en galeanstalt, hvor en gruppe prominente X-Men tvangsindlægger Wade til en form for ny radikal terapi. Vi er også vidne til, hvad denne terapi går ud på, for det fortæller The Watcher os om – altså lige indtil Deadpool dukker uventet op og hugger hovedet af ham!

Sådan tager den ene side den næste og i blodrøde tableauer flår, skyder, flænser og moser vores hovedperson alt og alle, der forsøger at stoppe ham. Det kan måske lyde temmelig trivielt, men heldigvis er Deadpool altid klar med en frisk bemærkning, der selvsagt er tilpasset til præcis den figur, som skal udraderes.

På den led vil der nok være flere tegneseriefans, ja, selv fans af superheltetegneserier, hvor en historie som denne ikke vil være nok og på den måde minde om en tynd kop te. Det er den givetvis også til dels, men til gengæld er både koppen og teen ret så underholdende, mens den indtages.

Idet man når frem til de allersidste sider, kan der være enkelte, som vil anklage udgivelsen for at slippe lidt nemt fra at få bundet en ordentlig sløjfe på historien. Afsløringen af, hvem det er, der driver Deadpools voldsorgie frem, har faste læsere måske også allerede gættet, før man når dertil. Omvendt set, så er slutningen af historien også (uden at afsløre noget som helst selvfølgelig) i denne anmelders øjne helt i Deadpools ånd.

En anden kritik kan også være, at der er nogle af Deadpools drab, som han synes at have lidt for let ved. Vi ved jo godt, hvor sejlivede mange af Marvels helte er, så når Wade eksempelvis med et enkelt snuptag får annihileret alle de mest centrale Avengers på én gang, virker det måske ikke helt overbevisende. Godt nok er der et par stykker, der overlever angrebet, men når man tænker på, hvad de har været udsat for i tidens løb, så virker en scene som denne som en slags økonomisering snarere end noget, der virker ´realistisk´ inden for rammerne af denne type af fortælling.

Kapellets anmelder kendte ikke tegner Dalibor Talajic i forvejen. Han kan bestemt sit kram men hører heller ikke til blandt de allerbedste og mest opfindsomme Marveltegnere. Til gengæld har det med garanti være en ret sjov historie at arbejde med. Omvendt set er forsiderne til de fire hæfter, som er samlet i dette bind (Deadpool Kills the Marvel Universe vol. # 1-4 – red.) tegnet af Kaare Andrews vildt fede og ville som plakater klæde ethvert drengeværelse med respekt for sig selv.

Det er meget muligt at Deadpool nakker Marveluniverset ikke hører til blandt de mest tankevækkende eller mest nyskabende tegneserier i historien. Den byder lige som en veloplagt splatterfilm ikke på meget dybde, men til gengæld masser af one-liners, sjov og ganske opfindsomme blodsudgydelser. Det er langt fra et hovedværk eller en vigtig udgivelse, men indimellem er det også rart at spise popcorn i stedet for hjemmebagt surdejsbrød.

BREAKING: Det er lige blevet kundgjort, at der ganske snart dukker form for fortsættelse op - hvor Deadpool nakker marveluniverset - igen. Hvordan dette er muligt må tiden jo vise.