Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Kvinden der forsvandt / Gillian Flynn / 496 sider
Gads Forlag. ISBN 9-788712-048336
Anmeldt 12/7 2013, 12:20 af Birgitte Amalie Fristrup Thorn

Velplottet page-turner


Velplottet page-turner

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Med romanen Gone Girl, som på dansk har fået den noget krimistereotype titel Kvinden der forsvandt, må man sige, at amerikanske Gillian Flynn er godt på vej mod spændingsforfatternes superliga. Bogen, som er hendes tredje, er røget direkte ind på New York Times’ bestsellerliste, og romanen er indtil videre solgt til udgivelse i 28 lande. Og med god grund.

I Kvinden der forsvandt møder vi det unge, smukke, men efterhånden knap så (succes)rige newyorkerægtepar Amy og Nick. De er som så mange andre amerikanere ikke sluppet godt igennem den altomfattende finanskrise, der ramte verden i 2008, og en forhastet flytning tilbage til Nicks semiuddøde barndomsby i provinsen har ikke just gjort tingene bedre. En dag forsvinder Amy sporløst – på parrets femårs bryllupsdag. Eller helt sporløst er det nu ikke, for langsomt begynder en række mistænkelige tegn at pege på Nick som en mulig morder, og spørgsmålene hober sig op - både hos politiet og hos læseren. Snart er Nick hvirvlet ind i en manisk mediestorm og en personlig kamp mod den anklage, der vejer tungere og tungere over hans hoved. Og så bliver der pludselig vendt op og ned på alting.

Det er umuligt at gå mere i detaljer uden at afsløre hele historien, og denne roman rummer da også et plot, der skal opleves på egen krop. Flynn er en formidabel plotmager. Som læser bliver man trukket rundt i manegen, og bedst som man tror, man har regnet den ud, tager historien en ny og uventet drejning. Bogen er bygget op omkring to jeg-fortællere, Amy og Nick, som på skift fører os igennem mysteriet om Amys forsvinden. Dele af Amys beretning består desuden af gamle dagbogsuddrag. Jo længere tid man tilbringer i selskab med Nick og Amy, desto mere indser man som læser, at man langt fra altid kan stole på det, de fortæller. Som Nick på et tidspunkt tilføjer: ”Den oplysning har jeg også udeladt. Jeg er stor tilhænger af udeladelser.” Undervejs i romanen sendes Nick desuden på en skattejagt: en række poster, som Amy har lavet og placeret rundt omkring i byen, som hun gør hvert år på deres bryllupsdag. Kun hvis Nick kan gætte de gåder, som Amy har lavet, kommer han videre til næste post og dermed også tættere på den overordnede gåde om hans kones uforklarlige forsvinden.

Romanen er samtidig en skræmmende indsigt i psykopati og i et ægteskab, der er kørt helt af sporet. Undervejs skifter læserens sympati flere gange, og man tager næsten sig selv i at sidde og komme med vantro udbrud under læsningen, mens den ene side tager den anden. Og efter at have vendt den sidste side sidder man i den grad tilbage med en kold fornemmelse ned ad ryggen.

Udover at levere en bragende god spændingshistorie spidder denne roman også tidsånden godt. Man fornemmer tydeligt den ’post-finanskrise-tilstand’, der endnu hersker i dele af det amerikanske samfund, og man mærker de veluddannedes bitterhed over, at der pludselig ikke mere er brug for dem i samfundet. For hvad stiller man op med sin identitet, når den var 100 % hæftet til det arbejde, man nu ikke længere har? Både Nick og Amy disker op med lige dele metarefleksion, selvironi og kynisme undervejs, og store tidstypiske begreber som intertekstualitet, popkultur og postmodernisme bliver også konkretiseret på fineste vis, navnlig af den uimponerede Nick, som med egne ord er kronisk ”undervældet” frem for overvældet over alt, hvad der sker omkring ham. Noget, der også skal vise sig at ramme ham i nakken som en boomerang under den mediestorm, som han pludselig befinder sig i efter Amys forsvinden og mulige død.

Bogen er blevet godt og mundret oversat af Charlotte A. E. Glahn, og rent sprogligt er det en veloplagt, humoristisk og ironisk læseoplevelse hele vejen igennem. Som et lille kuriosum bemærker man i øvrigt, at det amerikanske udtryk ”fuck” nu for alvor synes at have vundet indpas i det danske sprog. Det optræder i hvert fald talrige gange i denne danske oversættelse.

Og så er der faktisk ikke mere at sige. Er man ude efter ikke bare en gedigen thriller, men også en roman, som løfter sig over oceanet af middelmådige krimier, så er det denne bog, man skal læse.


Forrige anmeldelse
« Fire uetiske mænd i sengen «
Næste anmeldelse
» Hvem er fuldkommen? »


Flere prosaanmeldelser