Vikingeblod

- Amerikansk autodidakt instruktør debuterer med vikingedrama.

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

For kort tid siden udkom den for tiden mest omtalte lavbudgetfilm herhjemme A Viking Saga – Son of Thor på dvd. Ikke nok med, at den har fået omtalte – både god og skidt – herhjemme, men den har modtaget priser, nomineringer og fine omtaler i USA, og står til oversøisk dvd-udgivelse næste måned. Derfor har Kulturkapellet sat den amerikanske autodidakte debuterende instruktør Michael Mouyal stævne i et interview med fokus på filmen og produktionsvilkårene herfor.

Filmen handler om den unge Helgi, der ser sin landsby blive slået ned, af hvilket grund han flygter til sin onkel, hvor han vokser op under et fremmed navn. Samtidig med han bliver ældre, træner sig stærk for at kunne forsvare sig selv, og ender med at tage på togt med onklen mod Kiev, får vi hele historien om Helgis overværelse af nedslagtningen af sin familie. En oplevelse, der selvfølgelig sætter sine traumatiske spor. Men da de ankommer til Kiev, venter en slem overraskelse, for et meget lignende overgreb er – kort før deres ankomst – blevet foretaget her. Selvom Helgi er opdraget til en selvforsvarsorienteret pacifisme, ulmer hævntørsten også underneden.

Finansieret af egen lomme
Filmen er en dansk/amerikansk independent film, der er produceret for ikke mere end 560.000 kroner og med hjælp fra en lang række folk. Michael Moyual er uddannet pilot i USA, men måtte opgive denne karriere pga. sygdom, og har ikke nogen direkte kontakt til et ellers mere og mere etableret amatørmiljø for film i Danmark – bortset fra Kim Sønderholm, der selv spiller med i A Viking Saga. Derfor er filmen finansieret af egen lomme, selvom pengene skulle hentes følsomme steder. Michael Mouyal udtaler:

”Da jeg ikke havde mulighed for at få filmen finansieret gennem et studie, og da Det Danske Filminstitut ikke eksisterer i USA, besluttede jeg mig for at bruge mine sparepenge, samt at tage lån i mit hus for at lave filmen. Jeg vidste godt, at det ville komme til at knibe med at få fat på det udstyr, der skulle til for at lave en studiefilm, men for mig var det et let valg. Jeg lavede en kollegial kontrakt med skuespillerforbundet, men har selv finansieret ca. 90% af alle udgifter. Så økonomisk set har jeg ikke modtaget støtte, undtagen fra mine executive producers, som har ydet mig rådgivning og en smule økonomisk støtte. Det er derfor mig selv, der har stablet det hele på benene”.

Det stilmæssige udtryk
I forhold til flere andre produktioner i det danske amatørmiljø udmærker A Viking Saga sig ved, at den virker ganske stilsikker. Det er klart, at man kan se, at filmen ikke har det større budget, men Michael Mouyal har tilsyneladende – på trods af et par småblundere undervejs – formået at holde en gennemført stil, som er præget af en frihed til at træffe nogle valg. Derfor spurgte Kulturkapellet instruktøren om de valg, der ligger til grund for filmens udtryk:

”Da filmen er selvfinansieret, havde jeg total kreativ frihed mht. alt. Jeg behøvede derfor ikke følge de normale rammer for filmproduktion, og jeg vidste tilmed, at jeg ville lave noget "kunsterisk". Både min morfar og mor var begge kunstere, så det kunstneriske er en del af familien. Mht. selve filmen koncentrerede vi os om at "frame" billedets komposition, så det blev mere "klassisk" og måske en "gammeldags" måde at optage på. Vi syntes, at det ville passe bedre til den periode, film foregår i. Især det psykologiske drama i vikingetiden”.

Den kreative frihed kommer især til udtryk i de valg, der er truffet i forhold til flere centrale scener. Særligt præger de blåtonede flashbacks filmen i deres forsøg på at indgyde en mere melankolsk stemning, selvom filmen i kraft af de mere og mere fyldige tilbageblik måske kommer til at virke en smule repetitativ. Men Michael Mouyal understreger, at de ikke nødvendigvis skal forstås som et gentagelsesmønster, der kun handler om hovedpersonen Helgis undertrykte minder om sin faders morder:

”Helgi ser endelig igen mordet på sin far, som han ellers have holdt nede i sit sind. Nu står han ansigt til ansigt med de ansvarlige. Det er med andre ord en logisk opbygning, hvor tilbageblikkene ikke bare en repetition af forløbet. Den bygger mere og mere på, indtil klimakset, hvor man ser hele forløbet”.

På den måde er filmen opbygget efter et tilrettelagt psykologisk mønster, som udspringer af Helgis psyke, som i øvrigt heller ikke bliver bedre af, at han gentagende gange springer ud i hallucinationer pga. svampetrip. Dette indvirker igen på de prioriteringer, der er foretaget i forhold til filmen stilmæssige udtryk:

”Jeg ønskede, at stilen skulle være præget af dybe, mørke kontraster, for at de skulle virke som de nordiske guders verden. Nogle gange virker det, som var det guderne, der talte i Helgis underbevidsthed og ikke hans fortidsminder. Det er skabt, så vi ser i hans sind, og hvordan han er præget af at se sin fader blive slået ihjel. Stilen er derfor måske lidt som et impressionistisk maleri: en smule abstrakt med grove penselstrøg”.

Engelsk sprogbrug
Et omvendt meget iøjnefaldende aspekt ved A Viking Saga er sproget, som er på engelsk. Det er måske dét sted, hvor det bliver mest åbenlyst, at de castede skuespillere falder lidt igennem; særligt de unge og Jan Linnebjerg har svært ved at vriste sig fri af det danske og udtale et troværdig engelsk. Det virker til, at filmens troværdighed ville være blevet højere, havde skuespillerne talt deres modersmål. Men grunden til valget af det engelske sprog er ganske simpel, udtaler Michael Moyal: ”Det var valgt, så filmen kunne sælges til USA. Den udkommer i USA på dvd den 9. december. Hvis den havde været på dansk, var den sikkert ikke udkommet her”.

Det er måske umiddelbart også et logisk træk som udefrakommende instruktør at prioritere sådan. Michael Mouyal kender kun meget få personer i den danske filmbranche, men glæder sig over den respons han hidtil har fået: ”Det, der er blevet sagt om filmen, er, at det er godt gået som nybegynder at lave en film færdig. Og det er jo ikke kun en "film", men en "vikingefilm”. Det er nok de færreste, som tør røre ved en periodefilm. Især som debutant”.

Hvor finder vi de danske vikinger?
Spørgsmålet er så, når man kommer udefra som debutant, hvor man får stillet en sådan film på benene. Selvom det de senere år er blevet betragteligt billigere at producere film, så er der mange ting, der skal på plads, før det første skud kan tages. Her stødte Michael Mouyal på en række gode samarbejdspartnere, som skulle vise sig at levere en stor hånd til færdiggørelsen:

”Jeg startede med at undersøge, hvilke vikingeprops, der var til rådighed. Jeg fandt frem til vikingeskibe, vikingelandsbyer og rollespilsvikinger. Derefter skrev jeg manuskriptet omkring de ting, jeg vidste, var til rådighed. Normalt skriver man et manus, hvorefter man bygger alle kulisserne. Så jeg gjorde det omvendt for at spare penge, og for at have en mere realistisk chance for at få filmen lavet.

Jeg kom til Danmark i april 2006, hvor jeg besøgte Frederikssunds vikingelandsby, samt andre vikingemuseer. Her kunne jeg leje vikingetøj, våben og andre props, samtidig med at de kunne stille statister til rådighed. Så de hjalp mig gevaldigt. I juni kom jeg tilbage og fik tilladelse til at filme nogle vikingeslag på Trelleborg Museum, som skulle bruges til mastershots i klimakset af filmen.

Derefter tog jeg rundt i Danmark for at filme andre vikingemuseer, som også var meget interesseret i at hjælpe til. I juni 2006 – ca. to måneder før vi skulle begynde optagelser – vidste jeg præcist, hvor hver scene skulle optages. Det var nødvendigt at vide dette, da jeg kun havde penge til ca. fjorten dages optagelser. Det hele skulle bare kunne køre på skinner. Jeg gik derefter i gang med at ringe skuespillere og agenter op, og vi var klar til optagelser den 22. august 2006”.

Eftermæle
Selvom det hele gik temmelig godt undervejs i optagelserne, vakte projektet en smule undren hos flere af de medvirkende, der var overrasket over produktionsomstændighederne. Og da filmen var blevet indspillet, skabte den allerede omtale i diverse medier. Michael Bertelsen havde fx sågar skuespiller Alexandre Willaume i Den 11. time, hvor Willaume sagde, at han havde fornemmelsen af at være indlagt til en større aprilsnar. Ydermere er det ikke mange udtalelser, de øvrige skuespillere har villet give på baggrund af filmen. Denne respons udspringer dog primært på baggrund af en trailer, der var blevet udgivet. Traileren syntes at tage en ironisk vinkel på filmen, hvilket ikke nødvendigvis – på det tidspunkt – behagede Michael Mouyal:

”Et par af skuespillerne, som deltog i Den 11. time og i et par avisartikler, baserede filmen på traileren, som var en uautoriseret viral trailer, som var ment som en aprilsnar joke. Den var lavet af min tidligere webmaster. Jeg er desværre en godtroende mand, og har stolet blindt på alle, jeg arbejdede sammen med. Og desværre var der ingen, som kom til mig, før de gik til pressen. Jeg følte på det tidspunkt, at jeg blev dolket i ryggen af mine kollegaer, ved at de udtalte sig, før filmen var færdig. Men de er tilgivet i dag”.

Michael Mouyal fremhæver stolt i kølvandet på de omtalte fornærmelser, at ”filmen faktisk vandt syv priser og nomineringer i USA på fem forskellige filmfestivaler. Heldigvis var der her ikke kendskab til traileren, så folk – der her ser filmen for første gang – er vildt imponeret over, at dette er en selvfinansieret independentfilm, som er optaget på kun fjorten dage”.

Efter filmen nu er blevet vist flere steder, er ude i Danmark på dvd, og er på vej ud i USA, er det tiden til at rekonceptualisere oplevelsen. Spørgsmålet er, om der er noget, som skulle have været prioriteret anderledes, eller om der er nogle valg, som skulle gøres om, hvis filmen skulle produceres på ny. Michael Mouyal udtaler:

”Jeg vil tilføje, at jeg aldrig havde ment eller sagt, at dette skulle være mit livsværk eller et mesterværk. Det kan man vist ikke lave på fjorten dage og for kun 560.000 kr. Men jeg synes, at filmen er blevet hæderlig og acceptabel. Man kan altid spille bagklog, men det, som jeg har lært af denne film, er, at når man har en drøm, skal man fuldføre den. Så kan man ikke bebrejde sig selv, når man sidder og fortæller sine børnebørn sin historie”.

Se mere på Michael Mouyals egen hjemmeside og hjemmesiden for A Viking Saga. Filmen er venligst stillet til rådighed af Midget Entertainment.

pil op
Forrige essay
Ikke flere essays
Næste essay
Ikke flere essays