Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Appleseed : ExMachina (org. Ekusu Makina) (100 min.) Købsfilm / Warner
Anmeldt 11/7 2008, 22:50 af Torben Rølmer Bille

Mechasuits og cyberterror


Mechasuits og cyberterror

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er snart fire år siden, at den første helt igennem computergenererede spillefilmsudgave af Appleseed så dagens lys. Det var både en imponerene flot animé og samtidig en film, der qua sin historie og sin imponerende brug af CGI lovede rigtigt godt for animegenrens overlevelsesmuligheder. Nu er instruktøren Shinji Aramaki tilbage med opfølgeren Appleseed: ExMachina. Filmen er produceret af ingen ringere end Hong Kong legenden John Woo. Selv om Woo helt fra starten af projektet ikke ville involvere sig i ret meget andet end den finansielle side, er der alligevel en hel del actionsekvenser og bestemte ikoniske elementer, der er tilpasset hans unikke visuelle stil.

Appleseed: ExMachina benytter igen den postapokalyptiske by Olympus som rammerne. Ligeledes er det atter duoen Deunan og Briareos, som er filmens hovedpersoner. Filmen åbner med måske den mest imponerende actionsekvens i animehistorien. En katedral er blevet overtaget af et ukendt antal klonede terrorister, der har forskanset sig med gidsler. ESWAT-teamet ankommer, og som sædvanligt er det Deunan, der er længst fremme i cyberskoene. Frygtesløs skyder hun en vagt på taget med en entrehage-pistol, og mens han dratter nedad, flyver hun op af linen til taget. Midtvejs sættes tempoet ned til ultraslow, så vi kan se, hvordan hun skyder ham i forbifarten. Den efterfølgende kampsekvens er så intens, at man helt mister pusten.

Historien, som tager sit udgangspunkt i dette sammenstød, løber på flere planer. Øverst i plothierarkiet er politikerne, der forhandler om at indføre et verdensomspændende satelitnetværk for fredens skyld og for at forhindre kommende terrorangreb. Interesserne er mange, og problemer opstår, da et af de firmaer, som skal stå for hardwaren tilsynetladende har haft teknologi, som terroristerne i kirken benyttede. I midten er ESWAT-styrken, som ikke alene døjer med lurende mistro og racisme overfor kloner og cyborgs i egne rækker men som også presses til det yderste, som filmen udvikler sig. Hos ESWAt er fokus også på det trekantsdrama, der opstår, da Briareos bliver såret, og Deunan tvinges til at arbejde sammen med en ny partner, der er en klon af Brainos, blot uden dennes Mecha-rustning. Allernederst i hierarkiet er befolkningen i Olympus, der uden at vide det, er truet gennem almindelig teknologi. En gal videnskabsmand har opfundet et system til at styre befolkningens tanker, og inden længe kommer det til åben krig mellem politistyrken og en teknologisk zombificeret befolkning.

Måske er der de, der kimser over den meget tydelige brug af CGI i tegnefilm, men når den som her er brugt hele vejen igennem, glemmer man det hurtigt. Selvfølgelig virker karakterernes ansigter meget plasticagtige, men fokuserer man i stedet på teksturer, farver, de sindssygt flotte baggrunde, hyperdetaljerede mecha-suits, fantastiske robotter og fartøjer, glemmer man dette hurtigt.

Olympus synes at have meget til fælles med Metropolis, og dette anes især i filmens spektakulære klimaks, hvor vore helte fra ESWAT konfronterer den cyborg, som potentielt kan betyde verdens undergang. Kampen for at få slukket for det signal, der har forvandlet Olympus’ borgere til viljeløse droner, går bestemt ikke stille af, og selv om der er fundet inspiration i andre science fiction film, så formår filmen helt og holdent at skabe sit eget univers.

Appleseed: ExMachina er både en virkelig flot fortalt film, der i store træk er holdt i Shirow Masamunes ånd, og som samtidig har en handling, der aldrig når at blive kedelig – især ikke hvis man er fan i forvejen. Der er ikke den samme filosofiske dybde som i eks. Ghost in the Shell – men det har vist heler aldrig været meningen med denne serie.

Ud over selve filmen er der på DVDen inkluderet 15 minutters film om samarbejdet mellem Woo og Arakami, et kommentarspor på engelsk, samt en featurette på ca. 20 min, der fortæller om filmens tilblivelse og arbejdet bag computerne. Det eneste alvorlige minus ved udgivelsen er, at der på DVDen ikke er inkluderet det originale japanske lydspor. Som animeentusiast foretrækker man jo at høre originalversionen, idet karakterernes mundbevægelser er animeret specifikt til at passe til dette. Derfor er det en skam, at der ikke kunne blive plads til det, men det er heller ikke første gang man oplever dette fra Warners side.

Appleseed: ExMachina er et must for alle, der holder af animationsfilm og som har lyst til at se, hvor dygtige japanerne er blevet. Selv om filmen langt fra har samme fotorealisme som Final Fantasy, så kan mindre også gøre det, især når det hele er pakket ind i en handling, der er langt mere fængende. Der er altså ingen undskyldning for ikke at skynde sig ud for at få fat i denne titel, det skule da lige være at få fat i den amerikanske 2-diskversion med det japanske lydspor.


Forrige anmeldelse
« Deep Fear (org. Unearthed) «
Næste anmeldelse
» Shrooms »


Filmanmeldelser