Selv om der sikkert er rigtigt mange, der forbinder de, som elsker Star Trek med nørder og utilpassede unge (som oftest drenge), så har serien og dens voksende fanskare vist sig at være særdeles levedygtig, selv om den oprindelige serie aldrig blev den succes skaberne havde håbet på. Successen kom langt efter 1960’erne, da serien havde fået opbygget en betydelig fanskare takket være utallige genudsendelser.

Måske var den blot forud for sin tid, for den utopiske fremtidsvision som genre Roddenberry skabte tilbage i 1969, er stadig beundringsværdig alle disse år senere. Hvem har ikke lyst til at leve i en fremtid, hvor social ulighed, sult og krig er en saga blot? En fremtid hvor menneskeheden, i nært samarbejde med forskellige rumvæsener, tager ud i universets fjerneste afkroge for at udforske det og skabe kontakt til de livsformer som det måtte gemme? Det pirrer både eventyrlysten og giver forfattere rig mulighed for at fortælle de mest fantastiske historier.

Ideen er ganske simpel, man fortæller om en gruppe opdagelsesrejsende, der i hvert afsnit pludselig møder noget nyt og fremmedartet, ude i det uendelige univers. I serien går det ikke altid ud på at slå det man møder ihjel, i hvert fald ikke i første omgang. I stedet forsøger mandskabet at forstå de(t) fremmede og måske ligefrem forme alliancer med dem. Det er også disse elementer, der i både senere tv-serier og spillefilm har været blandt de vigtigste fremdriftselementer.

Den første episode af Star Trek løb over skærm for præcis 50 år siden i dag, nærmere bestemt den 8. september 1966. Pilotepisoden The Cage blev egentlig optaget i 1965, men blev først vist på amerikansk tv i 1988, for CBS valgte ikke at købe serien på baggrund af denne. I stedet var det første reelle afsnit af serien som et amerikansk publikum kunne se Where no man has gone before. Det tonede over skærmen året efter og denne gang var det med William Shatner i hovedrollen som kaptajn James T. Kirk. Både denne, pilotepisoden, alle andre afsnit af den originale serie, plus et sandt overflødighedshorn af ekstramateriale, er nu blevet genudgivet samlet på Blu-ray og DVD.

Blu-rayudgaven, som vi på Kapellet har været så heldige at få fingrene i, er intet mindre end imponerende. Ikke alene er der hele 20 fysiske skiver, hvor man kan vælge at se episoderne enten med nye, smarte effekter, eller de originale som man husker dem fra barndommens tyske kanaler (man kan endog vælge at høre den tysk synkroniserede originalversion, hvis det er den stemme man forbinder med Kirk, Spock og alle de andre).

Seriens specialeffekter er som oftest de, der foregår i rummet, hvor man ser USS Enterprise flyve forbi planeter eller være i kamp mod andre skibe. Indimellem er der også blevet fiflet med de billeder som besætningen på det stolte skib kan se på deres monitor på broen. Selv om det har været muligt at se den oprindelige serie flere gange tidligere, så har den altså ikke stået lige så flot på dit fjernsyn (eller i din hjemmebiograf), som den gør det nu.

Billedsiden er blevet renset uhyggeligt flot op, så alt fra uniformer til tricorders og farvestrålende baggrunde nu står lige så technicolour-flot som det altid har været meningen. Det er også muligt at vælge mellem det originale mono-lydmix, eller blive svært imponeret over det spritnye 7.1 surround-mix, der auditivt bringer seeren direkte om bord på Enterprise. Endelig er det også muligt at se hver episode med et kommentarspor, hvor kommentatorerne dukker fysisk op i en lille ramme på skærmen. Her fortæller de om den episode man ser, referencer til den større mytologi, om teknologien eller anekdoter om skuespillerne bag. Sjovt nok var der ingen, ud over kapellets anmelder, der lagde mærke til at Kaptajn Kirk i begyndelsen af episoden Balance of Terror helt tydligt kommer til at kalde Scotty for ”Kelly” (DeForest Kelly var skuespilleren der spillede Bones, så Shatner har jo bare været forvirret – red.). Det gør dog ikke noget, for man har for travlt med at smile over helhedsindtrykket.

Hvis alle disse ekstra festures og minidokumentarer ikke virker som nok, så forlyder det fra selskabet, at når vi nærmer os julen 2016, så sendes The Roddenberry Vault på gaden. Denne udgivelse består af tre Blu-rays, der vil være proppet med meget mere materiale om den originale serier, blandt andet en række nyproducerede dokumentarfilm om seriens tilblivelse og tolv udvalgte episoder, som er blevet kælet ekstra meget for. På denne udgivelse bydes der på helt nyt materiale, alternative scener, ny dialog, fraklip og andre spændende ting, der førhen ikke har været tilgængelig. Kapellet tager naturligvis – når december oprinder - The Roddenberry Vault under kærlig behandling, men indtil da skal vi lige beame os tilbage til USS Enterprise og dens originale besætning.

For det er en udsøgt fornøjelse for både gamle Trekkers (Kapellet lader sig fortælle, at ordet ”Trekkies” bliver brugt nedsættende om os fans) og nye, på denne måde kan (gen)opleve den originale serie i hvilket må siges at være den ultimative udgave. Der er også masser at gå på opdagelse i, for selv om fortælletempoet måske er lidt langsommere end det vi er blevet vant til, så holder langt de fleste af episoderne stadig 110%.

Der er selvsagt enkelte episoder, der har klaret tidens tand bedre end andre, men det er svært ikke at blive underholdt når man går i gang med afsnit som Arena, hvor Kirk kæmper mod reptilvæsenet ”The Gorn” eller Space Seed hvor man møder skurken Khan for første gang. Man vil også glædes over gensynet med afsnittet Amok Time, hvor seeren for første gang besøger Mr. Spocks hjemplanet, eller undertegnedes favorit The Trouble with Tribbles, hvor Enterprise oversvømmes af nuttede kulørte pelskugler. Faktisk er det svært at tale dårligt om selv de svageste episoder, for de har også elementer, men sagtens kan henrykkes over – om ikke andet så over, hvor kiksede de er.

De nævnte episoder er dog kun ganske få af rigtigt mange (helt præcist 78 stk.), for selv om skuespillet kan synes lidt stift og replikkerne til tider ganske fjollede, så er der ingen tvivl om at Star Trek har været med til at sætte standarden for både science-fictionserier generelt, men også for tv-serier generelt. Det var nemlig den første serie, der gav fremtrædende roller til både sorte, kvinder (her samlet i den smukke Uhura), asiater og samtidig var bygget på et fundament af diplomati, nysgerrighed og forståelse.

Som garvet fan er det også ret morsomt at se spillet mellem de to primære figurer, den dameglade og lidt lalleglade Kirk, spillet af William Shatner, og hans logiske, uemotionelle Mr. Spock, spillet af Leonard Nimoy. Gennem flere dokumentarfilm bl.a. Mind Melt og bøger (f.eks. Inside Star Trek og Nimoys biografi I am Spock) får man nemlig at vide at Shatner og Nimoy ikke var allerbedste venner, da serien blev optaget. Nimoy var seriøs karakterskuespiller og forsøgte at blive i rollen hele dagen, mens Shatner bare pjattede rundt på settet og i det hele ikke tog serien eller sin rolle synderligt seriøst. Det var Nimoy selvsat noget fortørnet over og det synes at kunne skimtes i deres samspil. Ved man dette, er det derfor meget svært ikke at gense serien med dette ekstra meta-lag i bevidstheden, og det skal siges, at denne viden på ingen måde ødelægger oplevelsen – snarere tværtimod.

Så vær med til at fejre 50-året, ved at skynde dig ud og få fat i den originale serie i denne supersprøde version. Det er værd at bemærke, at dette er langt fra den eneste jubilæumsudgivelse som kommer, for alle spillefilmene udsendes også i nyrestaurerede versioner med masser af ekstralir. Vil man have det hele samlet er der en limited collector’s box, med alle spillefilmene samlet på Blu-ray, men den bliver der rift om, for der er kun lavet 500 eksemplarer til Norden. De tre nyeste film bliver også (gen)udsendt i UHD format, for de der har teknologien til at afvikle dette i hjemmet og endelig er det for nyligt blevet annonceret at streamingtjenesten Netflix kommer til at stå bag en helt ny Star Trek tv-serie.

Der er altså meget at se frem til, men også al mulig grund til at se tilbage, for det er en både sjov, campet, og ikke mindst helt igennem dejlig oplevelse at starte helt forfra og se den oprindelige USS Enterprise tone frem på ens skærm, til tonerne af den velkendte titelmelodi. Man bliver ganske enkelt som barn igen. Som det gamle ordsprog siger, så ”var det hele meget bedre i gamle dage” – om det passer på alle forhold skal være usagt, men det passer i al fald vældigt fint på Star Trek: The Original Series.