Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Lys over Linnemann / Annegret Friedrichsen og Johan de Mylius (red.) / 251 sider
Forlaget Multivers. ISBN 978-87-7917-382-9
Anmeldt 4/6 2014, 20:36 af Hans Christian Davidsen

Nyt liv til Linnemann


Nyt liv til Linnemann

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Lys over Linnemann er den velvalgte titel på en ny og tiltrængt bog om Sydslesvigs vel nok største dansksprogede forfatter gennem tiden: Willy-August Linnemann (1914-1985).

Bag bogstavrimet og et foto, der spiller med på titlen, gemmer sig den kendsgerning, at Willy-August Linnemann er gået lidt i glemmebogen. I hvert fald er hans plads i den danske litteraturhistorie ikke så fremtrædende. I den seneste udgave af Danske digtere i det 20. århundrede (2000) er Willy-August Linnemann slet ikke nævnt, og i Dansk litteraturs historie (2006) får han blot en halv snes linjers mager omtale.

Og det kan man undre sig over. Der er også modestrømninger, når det gælder litteratur. Det er ikke alt, der holder evigt. Men har Linnemann virkelig fortjent et så anonymt eftermæle? Han fik både Kritikerprisen, boghandlernes Gyldne Laurbær og Holberg-medaljen.

Man kommer til at tænke på, at dem, der er feterede i dag, hurtigt kan være glemt i morgen. Desto mere berettiget er den biografi, forfatteren, oversætteren og forskningsbibliotekaren Annegret Friedrichsen har redigeret i samarbejde med professor Johan de Mylius, der er mest kendt for sin H.C. Andersen-forskning. Annegret Friedrichsen er sydslesviger, ligesom Willy-August Linnemann var det.

100-året for Linnemanns fødsel
Antologien er opdelt i fire tematiske dele: 1. Linnemanns liv og værk. 2. Genlæsning af forfatterskabets store serier. 3. Nedslag i de enkelte bind i serien Europafortællinger. 4. De tidlige værker og Linnemanns rejsedagbøger.

Den formelle anledning til bogen er, at det i år er 100 år siden, han kom til verden på Harreslevmark ved Flensborg. Hans mor havde rødder i Nordslesvig, hvortil Linnemann havde tætte forbindelser til familien. Faren havde en tysk baggrund, men kom dog fra Flensborg, hvor der - som Linnemann et sted konstaterer i sit forfatterskab - kunne tales fire sprog på gaden, men dog så alle forstod hinanden.

Willy-August Linnemann kom på Duborg-Skolen, før det var muligt at blive student på skolen. Derfor måtte han til Vestjysk Gymnasium i Tarm for at få en dansk studentereksamen. Senere var han elev på Askov Højskole. Studierne på Københavns Universitet blev det også til, selv om selvstudierne tog over. I 1939 fik han sin romandebut med Sangen om de lyse nætter.

Linnemann blev dansk statsborger og mødte i København sin senere kone, Lisbeth. Hun blev ansat som sproglig korrespondent i den danske udenrigstjeneste, og det gav parret chancen for langvarige ophold i Sydeuropa.

Fra Spanien, Italien og Grækenland skrev Linnemann over hundrede rejsekronikker til først og fremmest Berlingske Tidende. Det var også i Sydeuropa, at han undfangede ideen til hovedværket til de fem bind i hovedværket Europafortællinger, der udkom fra 1958 til 1966. Handlingen blev henlagt til det tosprogede og flerkulturelle dansk-tyske grænseland.

Europafortællinger, der også har samletitlen Bogen om det skjulte Ansigt, handler om en flok mennesker under Anden Verdenskrig, der gennem en længere periode næsten hver nat søger tilflugt i et beskyttelsesrum i en unavngiven havneby i Nordtyskland. Det kan næsten ikke være andre steder end hjembyen Flensborg.

I de lange nætter, hvor luftalarmen lyder, og hvor udslettelsen lurer, forkorter de tiden med at fortælle historier for hinanden. I begyndelsen er der ikke megen sammenhæng mellem historierne, men det viser sig, at de har en indbyrdes forbindelse. Som tiden går, og fortællingerne udvikler sig, danner de et tæt sammenvævet mønster, hvor den ene historie udbygger og supplerer den anden, og hvor det mere eller mindre fælles persongalleri udvikler sig og udbygger forbindelserne og relationerne mellem de enkelte personer og deres såvel individuelle som sammenvævede skæbner. Den samme episode fortælles ofte flere gange set fra forskellige personers synsvinkel.

Overbevist europæer
Linnemann var overbevist europæer og for det europæiske fællesmarked. Ikke uden at være i opposition til strømningerne inden for mindretallene, som Annegret Friedrichsen konstaterer i sin fine gennemgang af Linnemanns liv og værk. Her begriber læseren for alvor, at Linnemann også kan have en relevans i dag. Ikke blot for sin fremsynede indgang til det europæiske, men også for sit forankring i det traditionelle regionale og sin vægt på det flerkulturelle som en mulighed. Linnemann var lokal og global (i et europæisk perspektiv).

Men hvorfor blev Linnemann dømt ude? Sådan spurgte en af denne bogs bidragydere, tidligere seminarielektor Sten Abrahams, i et indlæg i Kristeligt Dagblad sidste år. I indlægget kommer Sten Abrahams med flere relevante svar, der dog ikke er helt så entydige, men langt mere differentierede i Lys over Linnemann. Er det virkelig marxistiske litteraturforskere, der har haft held til at udradere al »borgerlig« og religiøs litteratur?

Niels Gunder Hansen, professor ved Syddansk Universitet og tidligere litteraturredaktør på Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad, nøjes forsigtigt med at spørge, om Linnemanns eksklusion af dansk litteraturhistorie mon skyldes, at Linnemanns skæbnefortællinger fra grænselandet - primært i Europafortællinger - er blevet klassificeret som lidt uvedkommende »udlændingehed« i Danmark?

»Man kan spekulere på, om en grund til, at værket er røget ud af dansk litteraturhistorie, ikke er, at dets hovedscene er lagt uden for Danmark (nemlig i Flensborg)? Ville en fembindsfortællekreds fra samme periode om Aalborg eller Roskilde have lidt samme skæbne...?« Niels Gunder Hansen mener slet og ret, at de fem Europafortællinger er noget ujævne. De savner tempo- og holdningsskift. Bøgernes skælmske tone bliver monoton, ja på et tidspunkt direkte enerverende.

Tidlig profeti
Johan de Mylius er anderledes imponeret over romanserien om slægten Sunesen Schleswiger. Serien begyndte med Fabrikanten i 1968 og sluttede syv bind senere med Protestanten i 1974. Romanrækken handler om omkostningerne ved urbaniseringen og industrialiseringen og er en kritik af det højt udviklede velfærdssamfund. Serien har langt hen ad vejen de samme visioner, som prægede datidens ungdomsoprør, men svaret er ikke en socialistisk utopi. Tværtimod var Linnemanns samfundskritik værdikonservativ.

Johan de Mylius skriver: »I skrivende stund, november 2013, må man som læser af disse romaner også forbavses over, at der i dem er taget højde for tilstande, som først er blevet synlige i dag. Det gælder især skildringen fra og med Planlæggeren af et total overvågningssamfund, hvor staten eller myndighederne minutiøst overvåger individernes mindste skridt og ved alt om deres gøren og laden«.

I serien havde Linnemann også visioner for Flensborg og grænselandet som en region, der i ly af et overstatsligt fællesskab, hvor kraftcentre ved og hen over den gamle grænse skal være med til at viske den ud. Linnemanns utopier er langt forud for deres tid - og endda forud for os i dag, pointerer Johan de Mylius. Hvilket jo blot kan styrke appetitten til at gå i gang med - eller genlæse - nogle af romanerne fra serien.

Uafhængige bidrag
Bogens bidrag kan stå som selvstændige bidrag hver for sig og behøver ikke at læses i rækkefølge. Ofte lapper de over hinanden, uden at læseren føler sig generet af det.

Tidligere lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, Lars Peter Rømhild, sætter Europafortællinger ind i danske og internationale relationer og diskuterer årsagerne til romanernes optur og nedtur. Cand.phil. i nordisk litteratur og sprog, Knud Bjarne Gjesing, går i dybden med romanen Nedslag, og Sten Abrahams beskæftiger sig med det religiøse aspekt i Skæbnen må være en skælm.

Ivy Möller-Christensen, professor i dansk litteratur ved Flensborg Universitet, fremhæver noget af det, der stadig har en stor aktualitet i Linnemanns forfatterskab - nemlig overgangen fra det nationale til det globaliserede og moderne. Og professor i skandinavisk sprog og litteratur ved University of Minnesota, Poul Houe, fortsætter temaet og fremhæver Linnemanns budskab, at det moderne kun kan imødegås ved, at man tager udfordringen op i stedet for at negligere det og tage afstand fra det.

Endelig indeholder bogen en bibliografi begået af lektor Aage Jørgensen.

Hvad Johannes V. Jensen var for Himmerland
Lys over Linnemann kan varmt anbefales til alle med interesse for grænseland og mindretalsforhold. For læsere med et forhold til Flensborg er bogen nærmest et must. Hvad Johannes V. Jensen er for Himmerland, er Linnemann for Flensborg og det danske islæt i den by, der engang var Danmarks næststørste havneby. Rundt om i bogen er strøet citater med præcise beskrivelser af byen og naturligvis med eksakte henvisninger til de steder, de kan læses i original. Linnemann bliver meget grundigt belyst i denne bog. Måske har det endda en effekt.

Forrige anmeldelse
« Søren Kierkegaard. En kritisk ... «
Næste anmeldelse
» The Wire og den tredje gullalde... »